Rockband bestående af unge gutter og som kommer fra Skive. Lyder det bekendt? Taxit er netop det, men formår ikke på Burning Bushes at løfte den noget tunge arv fra Skives rockguldalder.
Taxit spiller forholdsvis ukompliceret rock i fire fjerdedele derudaf. De har stort fokus på en tight sound og tight spil og en forholdsvis kompakt lyd. Det gør også at Burning Bushes kommer til at fremstå som en lidt fad oplevelse, da det aldrig bliver rigtig farligt, potent eller i virkeligheden helt vedkommende.
Bevares, der spilles fint, men når man vælger sådan en poleret lyd, skal man i høj grad leve af gode pop-melodier, hooks, eller stærke eller måske endda ironiske/humoristiske tekster. Og alle disse elementer må man desværre lytte længe efter hos Taxit. De har ellers en udmærket forsanger i Anders Heegaard, men på den anden side set er han ikke stærk nok i sin levering eller teknik til at løfte projektet helt op fra gymnasiebands-niveau.
Der er gjort stort brug af tight, toppet guitar som på flere numre som ‘Remember’ og ‘Magnificient Beat” sender tankerne i retning af ‘My Sharona’ af The Knack. Men selv når der åbnes lidt for sluserne, så bliver det desværre bare ikke rigtig rocket.
Jeg havde engang en underviser på en musik-højskole og til en øver, hvor han tydeligvis var ved at være træt af vores monotone gennemspilning af ét eller andet nummer pludselig udbrød. ”Nej, I bliver sgu nødt til at spille det som om I ikke har trusser på”. Meningen var selvfølgelig, at det dermed skulle blive lidt ”farligt”. Ud fra dette metafor har Taxit desværre både uldne underbukser, skiundertøj, og læderbukser på – og så et par waders ude over.
Man kan på ingen måder klandre Taxit for, at teksterne ikke står fint frem i lydbilledet. Men igen er det en ringe trøst; jeg tror simpelt hen ikke på budskaberne – heller ikke når der er dygtigt skolet (!) overdrive på stemmen.
Trommerne lyder underligt flade og næsten maskinelle (når der er tam-breaks er det næsten ufrivilligt komisk), og bassen underligt buldrende. Det er – med andre ord – ikke en god indspilning, heller ikke specielt interessante sange og tilbage står så kun et egentlig ganske udmærket spillende band, som desværre fremstår uden en plan.
Jeg tror da nok, at de skal have det sjovt med at spille live og kan levere på den front, og et kig på bandets Facebook-gruppe viser da også, at der er mange mennesker, der er meget glade for projektet. Og et nummer som afslutningsnummeret, ‘Bird of Prey’, fungerer egentlig helt OK – måske også fordi man på dette tidspunkt efterhånden har vænnet sig til den lidt flade lyd.
Hell, der er måske endda elementer af The Killers eller Carpark North over det. Jeg ser dog ingen tegn på, at Taxits Burning Bushes vil få stor succes udenfor en forholdsvis nær vennekreds. Burning Bushes er simpelthen desværre ikke interessant nok til, at den fortjener mere end tre ret små stjerner.
Af Troels-Henrik Balslev Krag
Besøg Taxit på facebook
