Genkendelighed og dog særegen vokal. Luftig lyd og tekster, der svinger mellem det potetiske og det banale. Det er Tårn, der fortæller og fortæller på EPen Første Halvdel Af En Bevægelse, men trods fin æstetik og gode fortællerevner bliver lidt let forglemmelig.
Tårn har skabt en del opmærksomhed den seneste tid med en tydelig æstetik. Centralt står en på én gang naivt konstaterende og meget insisterende fortællende, lys vokal. Noget i leveringen minder mig om Dodo And The Dodos, men der er nu noget mere poesi at komme efter hos Tårn end et brev, dekoreret med en knallert.
Vokalen lægges oven på en lækker produktion af levende trommer, synths og velbalanceret mængde akustisk og elektrisk guitar. Lækkerhedsfaktoren fejler i hvert fald ikke noget. Som i åbneren, Farver & Vanvid, hvor synthen stiger til en nærmest larmende insisterende, mens vokalen gentager: ”Gid jeg kunne vise dig / Alt det / du har gjort for mig”. Det er ret effektivt.
Tårn trækker i et vist omfang på de samme veksler, som Katinka: en elektronisk underlægning og poetisk vokal ovenpå. Men bortset fra forskelligt køn på vokalen, så er Tårn også mere luftig og sfærisk, hvor Katinka er stærkt insisterende.
Elementerne af designerpop hos Tårn kan blive lidt enerverende, men går man lidt tættere på produktionen, afslører et højt niveau sig. Ja, el-knips i stedet for lilletromme er måske lidt ’tykt’, men i de myriader af små detaljer og lag der udgør underlægningen er der masser af lækkerhed. Og på en fem-nummers EP som ‘Farver og Vanvid’ når man ikke at løbe sur i den noget polerede, sfæriske æstetik.
Jeg skal være den første til at indrømme, at min finger ikke springer mod play-knappen igen, når EPen rinder ud. Men jeg anerkender fuldt ud, at EPen faktisk er meget dygtigt lavet, der er elementer af genkendelighed og originalitet i en fin balance. Det naivistiske, luftige udtryk tillader at der kan droppes nogle fine tekstlinjer i en lidt-mere-end hjerte-smerte-rim.
Der er noget umiddelbart over det hele. ”Forstå mig ret / jeg ønsker dig / intet ondt. Blot at du husker på / hvem vi var” lyder det matter-of-factly i ‘Intet Ondt’ i et breakdown og den luftige, klaverbårne ballade rummer både savn og distance.
Og det er måske deri, forcen ved Tårn ligger: Udtrykket tillader at der slippes afsted med noget, mange andre bands aldrig kunne sige så direkte uden at det blev kvalmt. Og velmenende er det! ”Du ved jeg er der / når du kæmper med spejlet / du ved jeg holder af dig / når alt inden i dig / stivner” hedder det i ‘Stivner’.
Skal jeg rette en anke mod EPen, så bliver det nok at den ikke står kniv-skarpt som popplade. Salgsargumentet er den særegne vokal og den luftige underlægning, men de øvrige fire numre holder ikke samme popmusikalske niveau som ‘Farver & Vanvid’. Ikke at det så er dårlige numre. De rummer bare ikke samme pop-appeal.
Alligevel vil jeg ikke afvise at jeg kan finde på at finde EPen frem igen. For den fortælleevne af noget nok så banalt kan altså noget. Men Første Halvdel Af En Bevægelse giver på den anden side set ikke rigtig sult på den anden halvdel. Som i øvrigt skulle komme senere i år og de to EPer vil udgøre et helt album.
Anmeldt af: Troels-Henrik B. Krag
