Take Us To Your Leader leverer forfriskende legesyg og energisk rock med noget på hjerte på debutalbummet The Return of Common Sense.
Take Us To Your Leader bruger selv ord som “listig” og “snedig” til at definere deres musik. Måske det endda er en kende fiffigt ind i mellem? Det er i hvert fald sjældent lige ud af landevejen i 4/4 og ABAB opbygninger. Kvartetten, som på albummet får hjælp af en række musikalske sammensvorne, leger gerne med udtrykket, og det har resulteret i et både fængende og varieret, og, i sidste ende, måske også lidt for langt album.
Det starter med den energisk boblende ‘Biochemical Schemes’, med stærkt kvindekor, og fine, fængende passager. Fint udlæg, og hvis man ikke allerede der har bemærket, at Take Us To Your Leader ikke er som de fleste, finder man hurtigt ud af på andet nummer, ‘Stigmata’, der repeterer den samme linie (“No one’s got to be a state of mind”) i forskellige intonationer, så det lyder som noget fra en over-the-top musical.
Ind i mellem undervejs på The Return of Common Sense er jeg kommet til at tænke på tidlig Kashmir, mens legen med vokaler, som man også finder på blandt andet ‘Piracy’, trækker mere på musical og cabaret, og, nå ja, sørøversange. Og det gode er, at det gennemgående fungerer rigtig godt.
Der sniger sig dog lidt en fornemmelse af genkendelighed og genbrug af virkemidler på den midterste del af albummet, hvor især den energisk rockende ‘Almighty Fishhooks’, samt ‘Cash Registers & High Heels’ og ‘Contra Composition’ nok hver især har kvaliteter, der minder om albummets øvrige numre, men ikke sætter sig lige så dybt.
Bandet har base i København, men rødder på Bornholm, og på nummeret med samme titel (‘Bornholm’) får vi en hyldest til klippeøen i Østersøen, som samtidig er en form for kampskrift – fint udført, og en sjov idé at hylde hjemegnen på denne måde. Den følges af et af albummets højdepunkter, ‘We’re Only Here Because the Sky Moves’, som måske ikke er så perlende energisk, men til gengæld viser en anden dybde i Take Us To Your Leader’s univers, med dæmpet flerstemmig sang, og nogle linier på dansk, som resonerer længe. Her hænger alvoren i bandets budskaber også ved.
Tangenterne og storladenheden giver minder om Muse i cabaret-mode på ‘Pretty In Pink’, som dog ikke når briterne i svulstighed (og heldigvis for det). Højstemt er det også på ‘Take Us To Your Leader’, der er sidste regulære nummer på albummet, og hvor der er skruet op for guitarerne og de bombastiske flerstemmige vokalstykker. Jeg kunne sagtens se det som et afslutningsnummer i en musical med hele ensemblet på scenen.
To korte, lidt pudsige, instrumentale numre lukker og slukker, og ‘Geburtstag Manifesto’ og ‘The Building of a TentNest’ gør ikke det store til eller fra for albummet. Tilbage står indtrykket af et dygtigt band, som både har noget på hjerte musikalsk og tekstmæssigt, og får det meste forløst. Musikalsk er det forfriskende og fængende, mens det tekstmæssige ind i mellem bliver lidt for indirekte og obskurantisk i forhold til at budskaberne altid går helt rent igennem. Omvendt er man heller ikke rigtig i tvivl om hvordan bandets position er. Men det kan også være en smagssag, det med teksterne.
Samlet set er det således en ganske fornøjelig affære, Take Us To Your Leader debuterer med, og det fortjener fire pæne stjerner.
Du kan finde Take Us To Your Leader på Facebook.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
