Stügg spiller metal-inspireret rock og blæser derudaf med højt tempo, brølende vokaler og skarp eksekvering af den hårdere rocks klichéer. Det bliver næsten for meget af det gode i ét nummer, men heldigvis er der syv at tage af på Go For The Throat og det ene nummer går i bogen som variation.
Bajerrock. Med de absolut mest positive aspekter af netop dette begreb, jorder Stügg derudaf med fuld fart på Go For The Throat: Det er ukompliceret rock i højt tempo med vekslende brølende og egal vokal. Ikke ulig I’ll Be Damned. Det nærmest råber på indtag af kogt, fermenteret korn, svingende hår og horn mod himlen – eller en tung højrefod på lange, lige veje hvis man ikke lige påtænker at skulle indtage alkohol.
Så. Da der sættes ind med en fræser-solo på åbnere, ‘Headcrusher’, er det i den grad ’on point’: Det er rock, det spilles som rock og der bruges rock-tricks. Men er det Go For The Throat så ’bare’ sådan en rockplade, der blæser derudaf i højt tempo? Nej. Allerede på andet nummer, ‘Grind Your Teeth’, sker der ting og sager. Mange ting og sager!
Der åbnes i blid 6/8, så skifter vi til en voldsom, Mötörhead-agtig grind-sektion, for at nummeret så skifter til nogle metal-noter med dobbelt stortrommepedal, et nærmest metal-rappende vers, så et nedtonet groove, alla breve, før vi får lov at hvile lidt på det egale refræn.
Man bør ikke kritisere et band, der i første omgang synes at spille ret enkel, genreren musik for at variere. Men netop Grind Your Teeth gør, at man som lytter næsten er helt stakåndet, når det klinger ud efter nok en fræsersolo (!), én med terts-afstand i guitarerne, et spoken-word-breakdown opfulgt af et hoppe-groove og næsten syv minutter. Spar lidt på idéerne, manne! Det, der redder nummeret er, at det er ret godt udført. Men holddaop!
Heldigvis er Stügg ikke et band, der dvæler for længe ved numrene og det opfølgende, tekstmæssigt lidt anale ’Bitch’ er tilbage en den festlige, hardrockende stemning, der både er ukompliceret, let at stemple ind i – men også trækker i arme, der vil bøjes.
Og sådan fortsætter det – heldigvis – for resten af pladen. Masser af grooves, der ligger i et tungt, hoppevenligt tempo. Masser af evne til at komme ud over kanten med vrede, energi og hardrocket attitude. Og stærk variation imellem brølende og nærmest Sebastian Bachsk vokal. Der er masser af holde af på Go For The Throat!
Man er måske ikke blevet voldsomt tekstmæssigt stimuleret, når Go For The Throat klinger ud. Men shit, man har haft en fest! Energien står på fuld skrue, der spilles tilpas stramt til at den ikke løber fra Stügg, og der sidder et svedent grin på denne anmelders ansigt, når afslutteren, ‘Till You’re Dead’, slutter.
‘Grind Your Teeth’ bliver en form for tour de force og er stadig efter adskillige gennemlytninger et fuldstændig vildt nummer at komme igennem. Men da det ligger som nummer to på pladen, fungerer det – trods lytterens stakåndethed – ret godt. Men man skal lige indstille sig på bombardementet af idéer.
Stügg vil jeg glæde mig til at se live, men Go For The Throat fungerer ganske glimrende som plade og det kan vi så hygge os med, når kapslerne knappes af…
Anmeldt af: Troels-Henrik Krag
