Stjernevask er ikke som andre og selv om vi i udgangspunktet ikke anmelder covermusik, så skal deres genfortolkninger med mere have nogle ord med på vejen. Ambitøst er det, mens pladen også i sin særegenhed både rammer inden og udenfor skiven.
Fra første toner står det klart, at Stjernevask er specielt. Umiddelbart ville det nemmeste være at konkludere: ‘Musical-musik’ og rykke videre. Men der er – måske – lidt mere på spil her. Skt Stefan Session er indspillet, ja, i Skt Stefan Kirke og rummer på nær to numre genfortolkninger af salmer og poetiske sange. Brorson, Ingemann og Tom Kristensen er blandt andre repræsenterede og det sætter selvfølgelig et poetisk niveau.
Og så er der musikken. Centralt står guitarist og vokalist Madelin Wilian, hvis vokal leveres fortællende og uden megen post-produceret effekt. Resulteret bliver et nærmest friskole-agtigt udtryk, der eksempelvis bestyrkes af en tonløs blæser-bas og det upolerede kor på åbneren, Ingemanns ‘Fred Hviler over Land og By’. Og dette udtryk låner noget autenticitet til projektet og giver lidt kredit til en lyd, der til tider virker lidt ufærdig. Hvilket vel også kan tilskrives det meget levende kirkerum…
Pladen står allerstærkest på ‘Dystre Stenge’ af Georg Vitrup-Rinfeldt (Wilians bedstefar) hvor der males mørke stemninger og Wilians stemme virkelig kommer til sin ret med sin ganske mørke lød. Og selv der er der lidt en stemning af noget musical: for det er ret dramatisk og har lidt den samme fornemmelse af, at teksten rykker meget langt frem.
På en skala mellem The Dresden Dolls og dilettant-musicals ligger vi dog heldigvis noget tættere på det førstnævnte.
At teksterne er rykket frem er selvfølgelig også ret fint på et værk, hvor man låner flertallet af teksterne. Hele tiden er der dog også en risiko for at det bliver lidt overdramatiseret.
Ifølge pressematerialet er ambitionen at give sangene nyt liv og gøre dem mere sangbare end de ellers fremstår. Den mission lykkedes bare ikke helt: Halfdan Rasmussens ‘Gå Stille og Tyst’ bliver decideret presset i vokalen og det, indrømmet meget ambitiøse, risikable favntag med Brorsons ‘Op Al Den Ting’ bliver leveret med en springende, ikke alt for let, melodilinje. Ud over at nummeret forståeligt nok er amputeret på strofer, så bliver der også ændret i teksten til noget, der kan smage lidt af klassisk, bøvet dansk religionsforskrækkelse. Om end gud dog nævnes verset efter.
De gode, gennemtestede tekster har det tilfælles at de alle er ret eller endda stærkt patetiske. For mange af dem, ligger der allerede melodier, der kobles på denne æstetik.
I denne forbindelse er det modsatte af ‘patetisk’ vel ‘plat’ – hvor det storladne falder til jorden med et brag i forkrampede forsøg på at forny, bare fordi. Stjernevask er heldigvis ikke plat, men på dén skala lykkes det kun i glimt tolkningerne rammer den patetiske æstetik.
Jeg håber for så vidt, der vil være nogle højskolejobs i det her for Stjernevask. Det vil være et forum, hvor sangene hører ‘hjemme’ men måske også der, de vil møde mest modstand.
For kritikken af pladen må gå på, at nyfortolkningerne altid vil spille op af noget eksisterende. På Skt Stefans Session er der tolket nyt og al ære og respekt for det. Det er fint inde for skiven. Men tolkningerne er netop ikke så stærke at de hæver materialet nævneværdigt.
På den konto rammer projektet så lidt uden for skiven.
Anmeldt af: Troels-Henrik Krag
