…Og de levede ulykkeligt og alt for længe… når man læser titlen på Stikkersvins albumdebut, så har man muligvis allerede en fornemmelse af, at alt ikke er rosenrødt. Det skulle da lige være, hvis du er typen, som sætter pris på, at få noget velkendt serveret på en ny og overraskende måde.
Stikkersvin. Dejligt navn, uheldige konnotationer? Mange får sikkert associationer til Anden Verdenskrig, og folk der af forskellige årsager solgte deres landsmænd til værnemagten. Den slags var ikke blot ubehageligt, men også ilde set. Og regnskabet blev efterfølgende gjort op. Men, gik regnskabet op, eller var der også nogle på sejrherrernes side, der gik for vidt i deres hævntørst?
Stikkersvin. Hvem kan gøre sig til dommer over rigtig og forkert? Der kan være langt op på moralens høje hest, og tilsvarende langt ned. Er “Stikkersvin” en anklage, eller en selvvalgt betegnelse? Hvem stikker hvem, og hvorfor her?
Stikkersvin…
Stikkersvin og …Og de levede ulykkeligt og alt for længe lyder som en anklage. Mod “Hovmod”, “Millimetermanden”. “Bondekarl” og hvem og hvad, der nu ellers driver rundt, eller står for fald “derude”. Lige udenfor den kælder, der lyder som om bandet Stikkersvin kommer væltende op fra.
Stikkersvins pressefoto ligner øjeblikket inden, de slipper vreden løs og forlader det dunkle, ramponerede kælderrum. Albumcoveret kunne være fra den syge skovs dybe, stille ro, lige inden helvedet bryder løs. Stikkersvin lurer allerede over motivet, hvor bandnavnet nærmest bryder den falske idyl med lyn fra det kradse logo.
Stikkersvin betegner dem selv som “ukonventionel avantgarde black metal fra København”. Der giver “nul fucks” og “ingen slesk promotale”. Bare “en tordenstorm af misbehag”. “Lyt selv”. Det er stort set hele pressemeddelelsen. Den lever de nemt op til. Faktisk overgår de den. Det burde, et eller andet sted, ikke være så svært…
Stikkersvin veksler mellem det velkendte sort metalliske, hvor det tordner afsted, som på det forrygende stormvejr af en åbner “Voldsom Trolddom”. Lige når man tror, at man “bare” er fanget i endnu et velkendt black-uvejr skifter den vindblæste vokal retning. Der dukker passager op, hvor den nærmest flirter med noget opera klingende?!
Stikkersvin kan både stikke dig direkte i din forræderiske kæft og grådige vom, og slå over i højstemt drama. Det er knusende, rå og punket forhekset og okkult metal, men også storladent, dramatisk og teatralsk.
Stikkersvin har også humor. Forsangeren hedder Skvat, guitaristerne Tronrager og Forræder, Neglefanden styrer bassen, mens trommerne spilles af Ingen. Måske er det hele lidt for sjov? Sjov og ballade, og gang i gaden? Eller på et klistret scenegulv og foran, når et nummer som “Afstikker” sendes afsted. Og stikker af. Perler for svin?
Stikkersvin lugter ikke kun af fugtig kælder og mosh pit prut, det dufter også lidt af dårlig smag. Muligvis leveret med glimt i øjet og et ironisk smil. De må gerne grine lidt af mig, og dem selv. Jeg kan lide det. Og kan ikke lade være med, at sidde at trække lidt på smilebåndet under et nummer som eksempelvis “Forsvindingsnummer. Ikke fordi, at det er fjollet, eller jo, det er det også, men fordi det er… underholdende? Sange, hvor man rives rundt, bliver brølet af, for så at blive lindret med noget, som kunne minde om skønsang?!
Stikkersvin er nemlig afvekslende. Uforudsigelige og ikke bange for, at blande black klichéer med ganske uventede påfund. Her må man gerne slå en skævert, mens man dolker løs. Det hele er pakket lækkert ind, det lyder simpelthen lige som det skal. Tilpas hårdt og flosset, men alligevel klart og sprødt.
Stikkersvin tager noget gammelt og velkendt, bygger ovenpå og twister og gør det til deres eget. Meget mere kan man næsten ikke forlange af et debutalbum, som når vidt omkring i løbet af 8 numre og 32 minutters spilletid. Samtidig farer de aldrig vild, overlæsser eller bliver FOR ambitiøse. Man aner en mening med galskaben.
Det må blive til en stor anbefaling til …Og de levede ulykkeligt og alt for længe. Må den kranke skæbne ikke overgå Stikkersvin.
Af Ken Damgaard Thomsen
