Inden sommerferien udsendte de danske heavy-hårdrockere Statement deres album nummer to, opfølgeren til den i visse kredse roste debut Monsters fra 2014. Første omgang fra de rutinerede musikere fik vi aldrig anmeldt, men her i anden omgang er det som om der mangler lidt kulsyre i fadøllet.
På mange punkter er Statement håbløst umoderne og ved rockguderne heller ikke specielt originale. Det er klassisk, melodisk, hård rock der stedvis tipper over i heavy rock genren. Det er sådan set det. Men det er velspillet, der kan ikke sættes mange fingre på hverken lyd eller produktion og bandet lyder, som navnet antyder, som om det her slet og ret er et statement – vi elsker den tunge rock, værsgo.
Der hvor Heaven Will Burn halter og bliver lidt tung at danse med er sangskrivningen, i hvert fald over i dette tilfælde 11, fortrinsvis lange, numre med en samlet spilletid på omkring de 50 minutter, hvor en del kryber op på og over 5 minutter. Det kommer, desværre, til at føles en kende langt, hvor jeg simpelthen kører død i bandets lyd og stil i længden – velspillet eller ej. Der mangler helt overordnet flere og større peaks, bundniveauet er OK, ingen numre falder direkte igennem, men lidt for mange kommer heller ikke op over et jævnt niveau.
Et eksempel herpå er albumåbneren “Playing Around”, både tempo og drive er egentlig fint, men der mangler bare lige den der krog som får fat i en og hiver en med igennem nummeret. Samtidig er jeg her heller ikke helt solgt på vokalen og dens klang, men det er dog eneste nummer hvor det er et problem. Statement er på “Playing Around” nogenlunde let til bens rent musikalsk, men som albummet skrider frem får de også demonstreret, at de kan bremse lidt op og lægge mere vægt bag skridtene. På “Darkest Hour”, albummets fjerde nummer, begynder de for alvor at skrue bissen på med mere barske og vrede attituder. Det lyder sådan set fint, men igen er det som om sangen aldrig rigtig får vinger.
Det samme gør sig gældende for den efterfølgende “Nightmare”, en langsomt udviklende heavy-anthem, en stil vokalen forresten slipper ganske hæderligt fra. Der bygges op mod det helt store og befriende omkvæd, men igen, der kommer ikke nok luft under vingerne til at det letter. Albummet lukkes med balladen “Benefit My Time”, en klassisk sjæler af den gamle skole, noget Statement sagtens kan levere, men endnu engang mangler jeg lige det sidste sus.
Det kører noget bedre for Statement når de tillader sig at spille en mere poppet udgave af heavy-rocken, ikke helt ulig det Volbeat gør sig i. Uden sammenligning i øvrigt, for Statement’s klang minder ikke om Volbeat som sådan, men at gøre plads til en poppet melodi eller omkvæd, den fremgangsmåde deler de stedvis.
“Created By You” luskes i gang, volumen stiger stille og roligt inden nummeret hugger til med guitar-coolness og afslappet attitude. Man fornemmer egentlig ikke det der er på vej, men når det forbandet fængende omkvæd rammer, så er der pludselig dømt heavy-pop for alle pengene – og det virker. Det samme gør sig gældende for “A Fire Burns”, der spilles tungere og mere sammenbidt, men det til trods så er omkvædet stadig i den catchy ende. “A New Beginning”, der eller lægger tempofyldt og tromlende ud, drejer næsten i retning af noget alternativt rockende jo nærmere vi kommer omkvædet.
Fælles er de medrivende omkvæd, men pakket ind i nogle vers og sangstrukturer som virker lidt mere stivbenede i det. To steder synes jeg dog, at ligningen går op for Statement, titelnummeret og førstesinglen, “Heaven Will Burn”, samt nummeret “Madness”. Sidstnævnte rammer noget der endelig giver bølgegang og godt med skvulp i øl-maven, omkvædet er ikke det stærkeste på pladen, men mere end gangbart, men som nummer fremstår det bare mere helstøbt end gennemsnittet. “Heaven Will Burn” er i den blødere ende, men har albummets bedste melodi og et rigtig godt omkvæd, og så begynder der pludselig at komme lidt opdrift i tungrocken!
Statement er sgu i bund og grund et ret sympatisk bekendtskab, der er ikke noget flashy, forlorent eller påtaget over det, der spilles bare solid rock fra hjertet – men over et helt album mangler der flere melodier af en højere kaliber og lidt mere krudt i sangskrivningen. Så vi lander på en middel, men venligt stemt, karakter for det samlede indtryk.
Af Ken Damgaard Thomsen
Besøg Statement på facebook
