Spot Festival er i gang, og de første koncerter er under vesten og nogenlunde fordøjet. Her får du både lidt oplevelser fra torsdag aften, og indtryk fra fredagens åbningsreception for de delegerede.
Da uforudsete omstændigheder har sat tidsbegrænsninger på undertegnedes deltagelse Spot Festival, valgte jeg at starte lidt tidligere og allerede fange et par koncerter torsdag aften og tage til den officielle åbningsreception fredag formiddag.
Torsdag d.4. maj
Torsdag aften foregik den første tidlige udforskning af årets udgave af Spot primært på og omkring Godsbanens område, som for hvert år synes at tiltrække flere feststemte mennesker. Indenfor var der koncerter på den såkaldt Åbne Scene og på Radar, mens Aarhus Volume trakterer med en udendørsscene, hvor man ikke skal vise armbånd for at opleve musikken.
Efter et hurtigt og effektivt tjek ind og udlevering af det der fancy kort man har i en snor om halsen som akkrediteret, satte jeg kursen mod Godsbanens Åbne Scene, der bød på Spot on Greenland, et arrangement med grønlandske navne. Der var god opbakning fra lokale grønlændere til arrangementet, også til koncerten med det storladne indie-rockband, Small Time Giants, som jeg havde udset mig.
Kvartetten udsendte i 2014 debutalbummet Stethoscope, hvor blandt andre Placebo var en tydelig inspirationskilde, og selv om man stadig kunne høre lidt Placebo i lyden denne aften, har bandet også rykket sig i en mere stadion-rocket retning, så de nu, med nogle lidt firkantede sammenligninger, lander et sted i krydsfeltet mellem Placebo, Coldplay og Carpark North. Der er kommet endnu mere fokus på det melodiske, og på opbygninger hen mod et brusende pay-off.
Miki Jensen fortalte da også fra scenen, at bandet altid godt har kunnet tænke sig at skrive hit på hit, og selv om de stadig mangler de numre, der skal katapultere dem helt op i stadionligaen, så er lyden godt på vej. Det er lidt et tveægget sværd, fordi det også kan blive for poleret og pænt, men selv om det blev en kende for poleret for undertegnede, så fungerede det nu godt på dagen for Small Time Giants, der indtog scenen med spilleglæde og overskud.
Undervejs var der også plads til gimmicks som at smide knæklys ud til publikum og fyre en konfettikanon af, men selv om det var tydeligt at bandet nød at stå på scenen, var der både plads til en lille hilsen til en tidligere studievejleder, som havde sagt de skulle holde op med at spille musik, en hilsen til en eks-kæreste på ‘To Whom It May Concern’, og som afslutning ‘All Hope Abandon’, om skibet Hans Hedtofts forlis nær Qaqortoq (bandets hjemby) i 1959, hvor 95 mennesker omkom. Det var tydeligvis et følelsesladet øjeblik for Miki Jensen, der i de indledende stille passager vendte ryggen til publikum et øjeblik for at tørre øjnene, inden han vendte sig for at takke folk for at være kommet, før bandet sluttet af med en instrumental forløsning, der nærmest endte i en form for glædesdans hvor strengeinstrumenterne blev løftet rundt i forskellige positurer. Fin koncert og dygtigt opbygget af Small Time Giants.
The Love Coffin
En lidt anderledes oplevelse var det at høre The Love Coffin på den udendørs Aarhus Volume scene. Dels var lyden ret længe om at finde det rette leje, og det virkede i perioder som om bandet ikke kunne høre hvad de selv spillede, og dels er bandet en noget mere uregerligt strittende oplevelse musikalsk end Small Time Giants. Der er noget post-punk og støjende romance over det, men ind i mellem er det også nærmest brøl, der kommer ud af forsanger Jonathan K. Magnussens mund.
På de første numre var lydbilledet temmelig uskønt, og det blev ikke skønnere af, at Magnussen især valgte den mere råbende tilgang. Det virkede også til at der havde været nogle lydmæssige udfordringer på scenen, da koncerterne om aftenen alle var forsinkede. Det rettede sig dog efterhånden med lyden, og et par numre fra bandets udmærkede EP, Buffalo Thunder, gik klart og stærkt igennem. Helt oppe foran scenen havde en mindre gruppe unge mennesker en smadre-danse fest, mens det tyndede noget ud i publikum længere tilbage, og det virkede ind i mellem også som om, bandet ikke var helt tilpasse deroppe. Men det blev, som nævnt, bedre som koncerten skred frem.
Jeg gætter på, at bandet vil føle sig bedre til rette i Tapes intime rammer, hvor de spiller kl. 20.30 fredag aften.
Fredag d.5. Maj
Nu det alligevel var hverdag, og der var oparbejdet timer til afspadsering, hvorfor så ikke nappe festivalens åbningsreception i Ridehuset? Den startede efter festivalforhold meget tidligt, nemlig kl 11, og bød på velkomstaler fra Gunnar Madsen, som blandt andet talte om festivalens nye samarbejder med Det Turkise Telt om Roots & Hybrid delen af programmet og Aarhus Volume om den åbne scene mellem Scandinavian Center og Godsbanen, og om at udfordre forbrugermønstre, hvor folk kun lyttet til det, de kender. Det er blandt andet derfor, festivalen i stigende omfang rækker ud med byen, med koncerter i byrummet, talks på Dokk1, med mere. Altsammen fornuftige tiltag, der er med til at gøre Spot til mere end bare en branchefestival.
Herefter var det Aarhus-borgmester Jakob Bundsgaard, som blandt andet talte om kulturhovedstadsstatus, men også vigtigheden af, at have en levende musikalsk undergrund, for i modsætning til koncerter med store internationale navne, er en levende undergrund ikke noget man kan købe sig til. Fra vores perspektiv kan vi kun give Bundsgaard ret i vigtigheden af, at skabe gode rammer for den lokale musikalske undergrund, noget Aarhus heldigvis også overordnet er gode til, selvfølgelig med Spot Festival som en vigtig del.
Herefter var det Thomas Rode fra MXD, der kom på scenen, og kunne annoncere at Eurosonic Noorderslag, en pendant til festivaler som Spot og SXSW, næste år vil have Danmark som fokusland, så de derfor kommer til at have en masse danske navne på programmet. Ruud, en repræsentant fra Eurosonic, fortæller om festivalen, som handler om at præsentere “the most interesting music in Europe”. Fokus er næste år på Danmark fordi det boomer med spændende navne indenfor mange genrer, fra punk til elektronisk musik, fortæller han. Repræsentanter fra festivalen kommer til at bevæge sig rundt og høre en masse musik på Spot med henblik på næste års festival. Så ved I det, derude.
Med det in mente kunne Hudna gå på scenen som smagsprøve på Roots & Hybrid programmet, og efter første nummer med Orhan Özgur Turans tyrkiske vokal i front fik de islandske Dísa med. Som Troels-Henrik noterede sig i en live-anmeldelse af konstellationen for en måneds tid siden, så fungerer det rigtig godt – også på de tre sange, som de fik lov at spille denne formiddag. Hudna feat. Dísa kan opleves til en “hel” koncert kl. 12.30 på Roots & Hybrid-scenen i Ridehuset lørdag.
Nå ja, og der var receptionstallerken med god mad – börek, hummus, oliven og andet godt. Branchedyret var tilfreds.
Anbefalinger til fredagens og lørdagens program finder du i øvrigt HER.
Foto og tekst: Jonas Strandholdt Bach
