Spot Festival står igen og banker på døren, og det gør den hårdt og insisterende. Jeg har luret lidt gennem dørspionen, så du (og jeg) kan være forberedt på hvad der sker når døren åbnes d. 4. maj.
For det første, så er Spot Festival et musikalsk overflødighedshorn. Det er også en branchefestival, hvor koncerterne er showcases – altså hvor dem, bandsene egentlig spiller for, er bookere, pladeselskaber, medier og den slags typer. Så de kan få udenlandske pladekontrakter, blive booket til koncerter, og få en masse opmærksomhed. Heldigvis for dig, hvis du er sådan en der skal til Spot Festival, så spiller bandsene også for helt almindelige publikummer. Så win-win…win?
Som vanligt er der en sørens masse spillesteder, eller venues, som det hedder på moderne dansk. Spot har eksisteret siden 1994, med et enkelt års pause (i 2001), så der er sædvanligvis ret godt styr på organiseringen og afviklingen af de mange koncerter. Musikhuset og de forskellige scener her er som regel en slags centrum for løjerne, der ellers også udspiller sig på flere nærliggende spillesteder. Hvis det er godt vejr, er det jo herligt at komme lidt ud, og man må også konstatere at det kan gøre en ret stor forskel for en koncertoplevelse om man som band bliver smidt på Scandinavian Centers enorme halscene, eller man får plads på mere intime Radar, for eksempel.
Det er et stort puslespil at passe de mange bands (vi er lige i underkanten af 200), indenfor et væld af forskellige genrer, ind på de rette scener, og sådan må det nu engang være. Der vil altid være overlap i programmet mellem navne, man gerne vil høre, og så må man jo ud i en sund prioriteringsøvelse.
Det er ikke sådan lige at overskue Spot Festivals program, men jeg giver det alligevel et skud. Herunder følger en række genrebaserede anbefalinger, bare for at prøve noget nyt!
Metal
Okay, det er sjældent Spot Festival excellerer på metalområdet – men der er dog nogle spændende navne at finde.
Sidste års Wacken Battle på Færøerne, om at få lov at spille på Wacken Open Air festivalen, vandt Svartmálm, som dengang hed Svartideyði. Bandet spiller blackened doom og besøger altså Spot Festival som et af få metal acts. Heldigvis har de fået et spilletidspunkt, der matcher musikken, nemlig kl. 00.00 fredag nat på Godsbanens Åbne Scene.
Kellermensch – er de rock, er de metal? Nå, rock-kategorierne er godt fyldt op, så vi rykker Kellermensch i metalbunken. Efter en lang og svær fødsel udkom Kellermensch tidligere i år med deres andet album, Goliath, til en generelt positiv modtagelse. De kommende måneder besøger de blandt andet Spot og Roskilde Festival, inden de tager rundt på nogle af landets spillesteder til efteråret. Kellermensch har alle dage, siden vi her på redaktionen første gang oplevede dem til en Spot Festival for 10 (?) år siden, været et intenst og spændende live-bekendtskab, med Sebastian Wolff som martret frontmand. De spiller lørdag kl. 21.45 i Musikhusets Store Sal, hvor de også har strygerensemblet Who Killed Bambi med på scenen.
Endelig er der så Afsky – Københavnsk sort metal, og Ole Luk fra Solbruds soloprojekt (han har folk der har spillet i blandt andet Essence og Hexis med). Det kunne også gå hen og være rigtig spændende – og så har de fået et godt spilletidspunkt, kl. 00.00 lørdag nat på Godsbanens Åbne scene.
Herudover holder Mono Goes Metal en Spot special på Godsbanen lørdag med blandt andre Sons of Death Valley og Bersærk – tjek programmet ud HER.
https://youtu.be/jxmoR_S2nJg
Folk/americana
Der er lidt flere navne at finde i den mere folk’ede ende af det musikalske spektrum.
Christian Hede-Madsens Bellhound Choir er et soloprojekt, som netop har resulteret i andet album. Her bevæger Hede-Madsen sig i et mørkt folk-udtryk, som nok skulle være værd at høre hvordan lyder live. Det kan man opleve fredag kl. 17.15 i Musikhusets Lille Sal.
Ida Wenøe & The Silver Chords oplevede jeg på sidste års Spot, hvor de leverede en af de bedre oplevelser på festivalen. Wenøe er meget aktiv internationalt og har spillet et væld af steder gennem tidens løb, så mon ikke live-formen fortsat er god? Det er fredag kl. 18.30 i Ridehuset.
De nordjyske folk-fortællere Jonah Blacksmith har haft godt med medvind siden de udsendte debuten for tre år siden, og i vinteren og foråret har de været på tour med flere udsolgte datoer. De er et charmerende bekendtskab med nordjysk lune. Dem kan man opleve i Musikhusets Store Sal lørdag kl. 20.00.
Lokale Kajsa Vala kan også noget med musikken og hendes seneste album anmeldte jeg sidste år, blandt andet med disse ord: “(…) balancen er netop en af Kajsa Vala’s styrker – på albummets 30 minutter balancerer hun fint mellem afdæmpede og rockede udtryk, mellem det melodiøst poppede og det stille sensible, og formår at holde tungen lige i munden i en musikalsk omegn som er temmelig tæt befolket” – hele anmeldelsen kan læses HER. Kajsa Vala spiller lørdag kl. 19.00 på HeadQuarters.
Endnu en dygtig sanger/sangskriver er der på programmet i form af københavnske Lasse Matthiessen, som jeg har anmeldt i et par omgange. Senest for albummet Wildfires (anmeldt HER). Matthiessen har blandt andet haft pæn succes i Tyskland, men i Danmark har der været knap så meget opmærksomhed. Måske den kommer med hans første dansksprogede nummer, ‘Sorte Søer’, som netop er udsendt? Du kan finde ham på Atlas, fredag kl. 20.30.
Northern Assembly er nærmest en fast bestanddel på Spot, hvor de har imponeret med deres jordnære folk på flere forskellige scener. Sidste år fangede jeg dem til dette interview. I år skal de prøve sig af på en stor scene, og det skal nok blive en spændende oplevelse. Det er lørdag kl. 16.45 i Musikhusets Store Sal.
Et navn, jeg ikke kender så meget til, er islandske Sigurvin Sigurdsson. Men det jeg har kunnet lytte mig til og læse mig frem til, har i hvert fald gjort mig nysgerrig, så hvis tiden er til det, så vil jeg prøve at nå hans koncert. Lørdag kl. 21.30 i Kammermusiksalen.
Indie-pop/rock, melodisk rock, post-punk
I kategorien med indie-pop/rock, melodisk rock og post-punk er der også masser af spændende navne. Det er også et bredt og varieret felt vi dykker ned i her. Vi starter med Alcabean, som vi har anmeldt i et par omgange. Tidligere hed de John Alcabean, men nu er navnet forkortet, og det er nok meget godt – Ken anmeldte for i efteråret en EP fra bandet, den anmeldelse kan læses HER. Melodisk støjende pop-sange, lyder beskrivelsen, og de kan høres på HeadQuarters torsdag kl. 22.
DIET oplevede jeg som en del af sidste års Oppenheimer-program, og de gjorde en god figur med deres heartland-rock møder new wave, post-punk og indie. I år har de fået plads på Spot og spiller fredag kl. 23.30 på Atlas.
Navne som Communions, Jacob Dinesen og Katinka kræver måske ikke så meget introduktion, hvis du lytter til radio, så lad os give lidt spalteplads til andre navne.
Drømmende psych-pop får du med Masasolo, mens Palace Winter bevæger sig i et fængende indie-pop/rocket univers, mens Shiny Darkly gør sig i et mere post-punket udtryk.
Spines vakte begejstring hos Thomas, da han anmeldte mini-albummet Lymph Nodes sidste år – dengang noterede han sig blandt andet: “Det vil overraske mig gevaldigt, hvis ikke Spines får kæmpet sig op fra undergrunden, for talentet, attituden og evnen til at skrive sange, er så sandelig til stede, og er de lige så cool live, som de lyder på plade, så bør vejen være banet for et “gennembrud”” – måske det kommer et skridt nærmere på Spot? Torsdag kl. 23.00 på Tape.
The Chairman blander flere genrer og elektroniske og organiske toner og lander et sted mellem pop, indie-rock og electro. Jeg oplevede dem i fuldt bandformat på Radar sidste år, og det var en af årets bedste koncertoplevelser – anmeldelse HER, du kan fange dem fredag kl.20.00 på HeadQuarters.
The Rumour Said Fire husker du måske for ‘The Balcony’, der storhittede for efterhånden nogen år siden. Bandet har dog ikke ligget helt stille siden og hvilet på laurbærrene. De har faktisk et nyt Fleetwood Mac-inspireret album ude, og spiller lørdag kl. 20 i SCC.
Skal det være lidt mere støjende og skramlet, men stadig melodisk er der to efterhånden relativt eksponerede lokale unge navne, der er værd at tjekke ud, nemlig Velvet Volume (fredag kl. 21.00 i SCC) og Yung (lørdag kl. 00.30, Voxhall) De ligger lige på grænsen til den næste musikalske kategori, for der er nemlig også godt med elektrisk smæk på.
Boundaries, Mantua, Milford, Tårn, Sløtface og Death Machine lyder også alle spændende.
Punk, støjrock, grunge
Vi tager lige en tur tilbage til de mere støjende musikalske egne. Skal det skratte, støje og/eller buldre, uden at være metal (nå ja, hvor går grænsen egentlig og gør det nogen forskel hvad genrekassen hedder?), så bør du tjekke nogle af følgende ud:
Både Childrenn og Darling Don’t Dance er blevet anmeldt i rosende vendinger her på siden. Jeg hørte selv Childrenn på Rising-scenen på sidste års Roskilde, hvor de viste, at de kan spille intenst og højt. De kan opleves henholdsvis lørdag kl. 22 i Filuren, Musikhuset, og fredag kl. 20.30, samme sted.
Også Electric Elephants har været omtalt hos os, da Stefanie har oplevet deres heavy grunge både live og på album, og har været relativt imponeret over begge dele. De spiller på SCC-scenen kl. 17 fredag.
Get Your Gun er en “gammel” redaktionsfavorit, som vi har anmeldt i flere ombæringer og også lavede et eksperimenterende interview med hvor vi travede rundt på camping-området på Roskilde for efterhånden nogle år siden. Nu er de ved at have brygget nyt sammen, og det skal blive rigtig spændende at høre hvordan det lyder . Lørdag kl. 17.00 i SCC.
Et andet band, det også er noget tid siden, vi har hørt noget fra er Kogekunst, som jeg anmeldte en EP fra i starten af 2015 – dengang var de meget støjende og udsyret pop og psych-rock. EP’en er anmeldt HER, og de kan opleves i Kammermusiksalen lørdag kl. 22.45.
Jeg anmeldte sidste år The Love Coffin‘s EP, Buffalo Thunder, og bandets dystert støjende, men stadig melodiske univers skulle nok være værd at besøge live – fredag kl. 20.30 på Tape. Det er heller ikke så længe siden The Warmongers blev anmeldt af Thomas, som havde fingrene i albummet Listen Up!, og blandt andet skrev: “Albummet er godt varieret, det emmer af energi, spilleglæde og kærlighed til rocken som den var back in the days” – hele anmeldelsen kan læses HER, og bandet kan høres lørdag kl. 19.00 i SCC.
Andre spændende bud i denne kategori: Lød, tots, Marching Church, Red Lama og The Boy That Got Away.
Eksperimenterende sager
Til sidst runder vi af med fire navne fra den eksperimenterende ende, hvor der også kommer for eksempel world music med i blandingen. Det gør der for eksempel hos lokale Hudna, som blander flere forskellige musiktraditioner sammen, men tager udgangspunkt i tyrkisk folkemusik og blues. De udsendte tidligere i år deres andet album, Kaynasma (anmeldt HER).
Hudna featuring den islandske sangerinde Dísa hørte jeg tidligere i år på Atlas – det var dog Troels-Henrik, der havde anmeldertjansen den aften og han skrev blandt andet: “Der er noget hjerteligt over Hudna – og når der så oven i købet spilles med en stramhed der imponerer næsten lige så meget som evnen til at spille sammen og lade hinanden vandre i mere skæve feelings og taktarter, så bliver det en oplevelse, jeg hjertens gerne vil have igen” – hele anmeldelsen kan læses HER. De kan opleves lørdag kl. 13.30 i Ridehuset.
Andre interessante navne kunne være drømmestenede halvvejs hiphoppende Sir Was og også Kidmo Laran, hvor Orhan Özgur Turan fra Hudna også er med, sammen med blandt andre Michael Møller og førnævnte Dísa.
Endelig er der også et andet lokalt navn, nemlig AddisAbabaBand, som har ry som lidt af en festlig omgang live. Her kommer inspirationen blandt andet fra det afrikanske kontinent. Det er torsdag kl. 22.00 i Ridehuset.
Så skulle der være lidt inspiration til traveturene rundt mellem de forskellige venues – husk også åbningsseancen ved åen med Lowly, og Spot on Greenland torsdag aften, der har fokus på Grønland, og blandt andet byder på Small Time Giants. Det er på Godsbanens Åbne scene.
Læs mere om line-up og festivalen i det hele taget på Spot Festivals egen hjemmeside. Og husk at holde øje med alt det, der sker rundt om Spot. Der er masser af gratis koncerter, både under Spots paraply, men også til diverse Off Spot arrangementer.
Af Jonas Strandholdt Bach
