Syrerockerne i Spids Nøgenhat er tilbage og klar med deres andet album. Som skæve tidsrejsende lander de i vores baghave og proklamerer: “Vi kommer med fred”. Otte numres fred, for at være helt præcis, blandet op i syrerock fra fortiden.
Det startede egentlig med coverversioner af numre oprindeligt bedrevet af danske syrerockbands fra 70’erne. ‘Oppe i træet’ af Young Flowers, for eksempel, ligesom numre af blandt andre Røde Mor og Tømrer-Klaus har været i behandling. Klædt i psykedelisk lys, fuzz og en nænsom opdatering af lyden. Jeg havde selv fornøjelsen en sen nattetime på Roskilde Festival i 2011, hvor koncerten i sig selv var en art kosmisk trip, sådan ét man bare gerne ville have blev ved og ved.
På albumfronten har bandet ikke været synderligt produktive. Der har dog også været en pause på nogle år undervejs siden første album, En mærkelig kop the, udkom helt tilbage i 2001. Bandet genopstod i 2009 og her sidder man så med Kommer med fred på anlægget og er klar til at svæve med Spids Nøgenhat ud i universet.
Det starter virkelig godt med den glimrende ‘Mere lys’. Faktisk er hele første halvdel af albummet virkelig glimrende. ‘Mere lys’ emmer af musikalsk overskud og føles som om den er drevet af nødvendighed. Lyrisk lyder det som om Spids Nøgenhat vil lytteren noget. Også albummet andet nummer har en form for bestemthed over sig. ‘Lolland Falster’ er en outsider-hymne om hash, politikontrol og frihed. Ja, og så om Lolland Falster, “hvor der høstes fred”. Der er også bare et eller andet over et omkvæd der går på “Lolland/Lolland Falster” – i hvert fald i Spids Nøgenhat’s version. Man får helt lyst til at tage på roadtrip i folkevognsrugbrødet og opleve de danske sydhavsøer. Det er et fremragende rocknummer, der også står som et tidligt højdepunkt på albummet.
‘Lever vi nu?’ er i det mere tænksomt eksistentialistiske hjørne. I følge bandet er en del af pladen inspireret af lydmanden Ralph A. Rjeily’s tidlige død sidste år. Rjeily var fortaler for at bandet skulle genforenes, selv om flere af medlemmerne ikke var overbeviste om at der var en god idé. ‘Lever vi nu?’ kunne lyde som et af de numre på albummet, hvor Spids Nøgenhat reflekterer over døden og tabet af en ven, og det klæder dem også at reflektere over “det mørke, der altid kalder på os”.
Spids Nøgenhat har som tidligere nævnt excelleret i covers af danske syrerocknumre fra slutningen af 60’erne og starten af 70’erne, men på Kommer med fred er det eneste cover, der er at finde ‘Den gennemsigtige mand’, oprindeligt indspillet af Furekåben. Det er så til gengæld også albummets længste nummer, og her viser Spids Nøgenhat igen, at de er dygtige, og loyale, fortolkere af numre fra dansk syrerocks guldalder. Det lange track, der former sig som en art travetur gennem byen og historien, er gennemført i stemning og intenst og lyrisk bidende på sin egen facon, trods det langsomme tempo.
‘Spids nøgenhat i græsset’ fortsætter i samme seje drev, afsted på et trip, der har ført fortælleren gennem natten til det røde morgengry. Her står det varierede guitararbejde stærkt, som det i øvrigt gør generelt på albummet, mens den tilbagelænede rytmesektion med Anders “Moody Guru” Skjødt og Anders “Fuzz Daddy” Grøn, som er nyeste tilføjelser til gruppen, også spiller, så man ikke helt kan lade være med at vippe med.
Til gengæld er ‘Jorden kalder’ en mere sfærisk størrelse, som mest virker som en parentes mellem de stærkere sange, der omgiver den, selv om den også har distinkte melodiske kvaliteter og Uffe “Aramis” Lorenzen’s vokal effektfuldt svøbes i ekko. På den efterfølgende ‘Vand, brød og te’ indgår førnævnte sammen med “kærlighed og LSD” i et ørehængende omkvæd, der er blandt albummets stærkeste i forhold til catchiness. Det er også noget af det mest uptempo på albummet – ikke at det siger så meget, for Spids Nøgenhat bevæger sig ikke i raketfart, men vitalt vuggende afsted, med tid til at se sig omkring i det store verdensrum. Her på relativt radiovenlig facon, så det er bestemt ikke kun syrehovederne, der kan være med på bandets udgydelser anno 2013.
Det hele stener dog ud og ender i ‘Fred’, der lyder som soundtracket til en hippie-koger i en blomstret sofa. Et nummer, som giver genremæssigt mening med sit messende mantra og mainstreammæssigt ukonventionelle instrumentering, men som i mine ører ikke løfter albummet højere op – jeg havde foretrukket et mere rendyrket syrerock-nummer at slutte på. Det tager dog ikke noget fra den glimrende samling stenede rocknumre, som Spids Nøgenhat leverer med overbevisning på Kommer med fred, for kvaliteten er umiskendeligt til stede i sangskrivningen og udførelsen. Nogle steder kunne man måske ønske sig lidt flere gnister, men mon ikke de kommer live, når albummets materiale skal præsenteres, badet i syret lys.
Kommer med fred udkom d.21/10 på Bad Afro.
Spids Nøgenhat spiller på Atlas i Aarhus d.1. november, Studenterhuset i Aalborg d.2. november og på Pumpehuset d.9. november.
Sidstnævnte koncert er dog allerede udsolgt. Københavnerne får dog en chance til for at opleve bandet, når de spiller til P6 Beat Rocker Koncerthuset d.7. december.
Besøg Spids Nøgenhat på facebook.
Anmeldt af Judas
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
