Sidste uge lagde jeg ører til en omgang græsk symfonisk goth metal, nu har turen til Middelhavet bragt mig til Italien og en ganske fornuftig blanding af hard rock og heavy metal, som dog lider under lidt samme problem som Grækenlandsturen – mangel på virkeligt mindeværdige sange.
Sovversivo slipper dog noget bedre fra at fylde et album ud end græske Fallen Arise, bundniveauet i sangskrivningen er generelt solid, om end noget uspetakulært. Bandet er dannet tilbage i 1998, har 3 demo udgivelser på samvittigheden, samt et enkelt fuldlængde album fra 2010.
Vi befinder os, som nævnt, i et univers, hvor hard rock, af den klassiske slags, blandes med elementer fra metalmusikken. Det er især det bastante og groovende trommespil, der trækker spor til metalmusikken, og overordnet set fungerer blandingen ganske glimrende. Det lyder sammenhængende, numrene flyder ubesværet afsted og rammen er sådan set på plads. Sovversivo’s helt store problem er bare, at numrene over et helt album bliver lidt for anonyme og blege, man savner flere der stikker ud og markerer sig som rigtige og værdige ørehængere.
I centrum har vi forsanger Andrea Uboldi, der har hvad man kunne kalde for en klassisk tysk hard rock/heavy metal klang i sin stemme. Det er i bund og grund ikke verdens stærkeste rockvokal, men han leverer sangene med masser af autoritet og varierer sit udtryk ganske udmærket, men man fornemmer ikke at det er en stemmepragt med overskud til meget mere end man hører her. Resten af bandet spiller habilt, uden at der gøres nye landvindinger indenfor tung-rocken – alt i alt er det en helt godkendt pakke, Sovversivo byder på.
Falling Deep er en af den slags plader, hvor det ene nummer sådan lidt tager det andet, uden at man som lytter bliver revet helt med og føler trang til at investere kræfter i at høre ordenligt efter. Albummet åbner ellers fornuftigt med den groovy hakkende hard rocker “Go Deep”, hvor bandet får vist, at de sagtens kan levere et okay medrivende omkvæd. Man skal lige tune ind på Uboldi’s vokal, der indledningsvis godt kan lyde lidt forceret, som om han hiver lidt efter vejret selvom nummeret kører i et behageligt mellemtempo. Man finder dog hurtigt ud af, at den halvkvalte klang bare er sådan han lyder, at han ikke har vejrtrækningsproblemer, og halser efter i numrene.
Efter den fine indledning, er det dog som om Sovversivo er for langsomme til at komme rigtig i gear, numre som “Beside Myself” og “The Thin White Line” er fine hårde rock numre, men de gør ikke nok væsen af sig til, at éns interesse for alvor bliver pirret. Bandet føles for stillestående, som om de er tilfredse med, eller ikke magter andet end, at spille efter en lidt stiv skabelon. “Surrender” åbner med et skarpt guitar riff, og endnu engang er trommerne dejligt fyldige og klart det mest spændende i lydbilledet, men hurtigt falder det hele tilbage i et lidt for ordinært spor, og nummeret får ikke lov til helt at brede vingerne nok ud, til at sagerne løftes over det jævne. Sådan er det beklageligvis med det meste af materialet på Falling Deep, et fedt riff eller en svedig solo her og der, tunge trommer der rykker en smule og en godkendt vokalpræstation – omringet af middelmådighed.
Vi skal faktisk helt frem til 7. skæring på Falling Deep, “Inside Me”, inden der pludselig sker noget, der virkelig rykker igennem. Her dropper Sovversivo de fleste hard rock tendenser og bekender næsten fuld old school heavy metal kulør, med et gennemført godt og sejt vuggende nummer. Det hele går op i en højere enhed for bandet, ikke at det er en instant classic, men alle elementer i musikken spiller godt sammen og vi står tilbage med pladens mest vellykkede og helstøbte sang – en god gammeldags heavy basker. I det hele taget løfter anden halvdel af albummet sig en smule over første, måske er det det gode indtryk “Inside Me” efterlader, men man vågner lidt op af sin døs, sammen med bandet. “Lie To Your Soul” er en fin rockriffer, der rummer Falling Deep’s bedste og mest flænsende guitar solo, albumlukkeren “Words Fall On Deaf Ears” bringer lidt tiltrængt følelse af vrede og desperation ind i Sovversivo’s klang. Italienerne bider fra sig til sidst, men det er lidt for sent til at efterlade meget andet end overfladiske skrammer – men man mærker da noget!
Havde materialet da så bare samlet set været lidt mere spændende, men de manglende sidste 10 % på melodimagerfronten i størstedelen af sangene gør desværre, at man under Falling Deep lidt for hurtigt begynder at småkede sig og kigge på uret. Er pladen ikke snart slut? Som koncentreret lytteoplevelse er pladen på det jævne, som underlægningsmusik til andre, mere vigtige, aktiviteter fungerer den til gengæld fint. Bandet får hen imod slutningen bevist, at der faktisk er nogle musikalske muskler at slå til med i de ellers tynde spaghetti-arme, men det er lidt for sent og lidt for lidt til at hive pladen ud af den overordnede følelse af middelmådighed.
Som samlet hard rock/heavy metal ret mætter Sovversivo ikke nok, i mindre bidder er der velsmagende ting at finde, vi lander på 3 lidt småsultne stjerner.
Anmeldt af Kodi
Albummet er udkommet via Noisehead Records
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
