Fredag d. 16/3 udsender det aarhusianske dødsmetalband deres 5. album, Relics, en sort satan, hvor bandet uddeler musikalske øretæver til krigsliderlige magthavere og andet rakkerpak. Vi har fanget forsanger Asbjørn Steffensen til en snak om pladen, bandets 11-årige historie og hvordan man holder dampen oppe.
Relics udkommer som nævnt på næste fredag. Vi anmelder pladen på mandag, men kan godt afsløre, at vi er meget positive. Tidligere anmeldelser af Crocells plader og andet kan du finder HER.
Sidste år kunne I fejre 10 års jubilæum som band, hvordan er det, at kigge tilbage over et helt årti? Og kan I lide udsigten?
Asbjørn: Kort sagt, jo tak, det er en glimrende udsigt. En af de ting der sker, når man som band har spillet sammen i et årti, er at man har et rigtigt stort bagkatalog af numre. Det betyder at sammensætningen af de numre vi bruger til vores shows, med tiden bliver en mere og mere vanskelig kabale, som vi i bandet skal få til at gå op.
Med den udfordring der ligger deri, bliver man tvunget til at kigge alle plader igennem og får derigennem øje på den udvikling, musikken har gennemgået, men i høj grad også den udvikling hvert enkelt medlem har været igennem. Det er en af de ting der gør det pissefedt at kigge tilbage på de sidste 10 år, selv om jeg kun har været med i de 6 af dem.
Om en uge udkommer jeres nye album Relics, jeres 5. på knap 11 år, hvordan har I holdt dampen oppe og holdt sådan en udgivelsesfrekvens?
Asbjørn: Det er svært at sige hvad der præcis gør, at vi ikke er gået i stå et eller andet sted undervejs. Der findes mange bands, der af den ene eller anden årsag ikke kom længere end én udgivelse, og hvis man kigger hvert enkelt Crocell medlems tidligere musikalske udfoldelser igennem, vil man da også finde mange demoer, plader og andet snavs fra bands der ikke længere eksisterer.
Jeg tror at vi i Crocell er enige om hvordan vi skal gøre tingene, hvordan vi vil lyde og hvad vores formål med bandet er. Det betyder dog ikke, at der ikke opstår lidt situationer, hvor vi er rygende uenige om musikkens udformning, og sådan tror jeg at det skal være i et band, hvor musikken betyder meget for hvert enkelt medlem. Vi har klaret mange konflikter, indtil nu, uden at slå hinanden helt ihjel, og jeg tror at vi med lidt diplomati, bestikkelse og selvfølgelig en nogenlunde høflig tone os fem imellem, kan nyde udsigten til at kunne lave meget mere musik sammen.
I pressematerialet beskrives Relics ganske kort, som en Lige højre til de inkompetent magtmennesker, der er i gang med at smadre verden. Er det så en politisk plade? Og, kan musik i det hele taget gøre en forskel, eller ændre på verden? Hvad er det kort sagt I håber, at opnå med Relics?
Asbjørn: Det er ikke en politisk plade i den forstand, at vi vil oprette Crocells folkeparti eller nogen anden form for politisk parti eller front. Relics er en plade, hvor tematikken tager sit afsæt i den krigsliderlige politiske og religiøse nutid, for at male et billede af den stadigt mere kvælende, fortættende og formørkende fremtid, som vi måske en dag skal møde. En fremtid der bliver præget af alle de tosser, der gennem tvivlsomme udsagn og direkte løgne på en eller anden vanvittig måde får tilkæmpet sig magt og gør hvad de kan for at tvangsfodre folk med deres forkvaklede idéer, og hvor den demokratiske dagsorden efterhånden er blevet totalt forvandlet til en popularitets-konkurrence.
Jeg ved ikke om musikken kan ændre verden, men jeg ved at mennesker kan. Derfor ligger der også en forhåbning om, at vi kan være med til at præge andre mennesker til at tage kritisk stilling til den sløje verden, som vi er ved at forme.
Udover budskabet og den lige højre, hvad er Relics så for en plade i forhold til jeres tidligere udgivelser?
Asbjørn: Det er en naturlig udvikling af den type musik vi skriver i Crocell og derfor også en forlængelse af vores forrige udspil, Prophet’s Breath. På den måde vil man nok også – endnu engang – fornemme lidt flere referencer til black metal, uden at det rokker ved, at vi i bund og grund er et dødsmetal-band. Relics er et mere præcist udspil end tidligere plader, hvor der er større sammenhæng mellem albummets tekster og en større dybde i musikkens kompositioner, men uden at vi afviger fra den signatur tone, der altid har ulmet i Crocells lyd.
I samme bane, hvordan har Crocell så udviklet sig som band, og rent musikalsk, siden i begyndte for lidt over et årti siden. Og ikke mindst, hvor er I på vej hen?
Asbjørn: Bandet har jo haft et par personudskiftninger i dets levetid. Jeg kom med som vokalist efter Crocells andet fuldlængde album, og et årstid efter kom Hexen med på guitar. Det har selvfølgeligt haft betydning for bandet og vores lyd, men uden at Crocell har ændret sig fuldstændigt.
Der er helt klar kæmpe forskel på de første udspil og så Relics, som kommer på gaden i bandets 11. leveår, men udviklingen og de skridt bandet har taget gennem årene, ses
tydeligt fra plade til plade. Der vil altid være en målsætning i at udvikle sig som band og musiker, og det tror jeg helt sikkert er med til at vi stadig arbejder godt sammen om Crocells fremtid.
Vores mål er at komme ud til så mange mennesker som muligt og få dem til at lytte til vores musik, men det er musikken der har vores fokus, og først og fremmest går vi efter at komme ud at spille den live.
I har nu spillet i så mange år, at i har set en hel del, men det er som om I stadig, af en eller anden grund, mangler et egentligt “gennembrud”, trods stærke anmeldelser, hvad tror I det skyldes? Eller er det “bare” et naturligt leje for et band som jeres, og den musik I spiller?
Asbjørn: Et naturligt leje vil jeg ikke kalde det, og hvis vi havde det præcise svar på spørgsmålet, var vi måske også et lidt andet sted i dag. Men når det er sagt, så tror jeg, at der er mange ting i det – f.eks. har vi aldrig været sådan et ”image først, musik bagefter”-band, og så spiller vi jo heller ikke den ”pæneste” metalgenre.
Desuden har vi af efterhånden en del omgange været uheldige med konkursramte pladeselskaber, løfter om promotion-kampagner og vinyludgivelser, som ikke er blevet fulgt til dørs og så videre, og derfor har vi denne gang valgt en lidt anden model, hvor vi fra
starten har besluttet os for at beholde så meget af kontrollen selv. Booking, promotion, pressemeddelelser, kontakt til medier og radiostationer, er alt sammen noget, vi selv har stået for denne gang, ligesom vi også har gentænkt og systematiseret vores web-profil med en ny hjemmeside og profiler på Instagram og Bandcamp og den slags. Det koster en hel del kræfter, men det er sgu også meget fedt – og så må vi se, hvad der kommer ud af det i sidste ende.
Udover at Copenhell og Roskilde burde ringe, hvad skal I så bruge nærmeste fremtid på efter udgivelsen af Relics? Hvor kan man fange jer live?
Asbjørn: Ja, det burde de helt klart! Vi kommer til at spille shows i både forår og efterår 2018, og vi kommer forhåbentlig godt rundt i det ganske land, ligesom vi også har lidt kontakter i Tyskland, som vi arbejder på. Vi har blandt andet Viborg Metal Festival, Royal Metal Fest i Århus og en del andre shows i kalenderen, men ikke alle er offentliggjorte endnu, så derfor kan jeg ikke være mere specifik.
Det bedste er at følge med på vores hjemmeside eller Facebook, hvor der løbende vil komme nye datoer for vores kommende shows. Vi glæder os sygt meget til at komme ud med vores nye album og få præsenteret vores nyeste materiale for publikum.
Vi siger tak til Asbjørn og Crocell og giver opfordringen videre – følg dem på Facebook.
Af Ken Damgaard Thomsen
