Lokale Sonja Hald trak fulde huse på Radar lørdag aften, måske også i kraft af en række musikalske venner, som gæsteoptrådte. Der var næppe nogen blandt publikum, der gik skuffede hjem, for der blev serveret et musikalsk landgangsbrød, som ovenikøbet smagte godt.
Hvis der var nogen, der gjorde, så var det lidt deres egen skyld – aftenen bød nemlig på et overflødighedshorn af dansksproget rock, med afstikkere ud i rap og folk. I anledning af bandets nye EP, hvor Sonja Hald har leget med forskellige musikalske kammerater, var kammeraterne inviteret med på scenen.
Hvor sådan nogle gæsteoptrædener ind i mellem kan trække momentum ud af en koncert eller få den til at stikke i en masse forskellige retninger, så virkede Sonja Hald (og deres gæster) godt forberedte. Der var kort sagt en rød tråd i koncerten, selv om den ind i mellem blev udsat for både dobbelt banjo (når Laura Mo gæstede) og to rappende drengerøve i form af Jonny Hefty og Jøden, som var de gæster, der var tættest på at overtage showet.
Jonas Dahl og de øvrige medlemmer af Sonja Hald bevarede dog det kølige overblik, og virkede til at være i kontrol, uden det af den grund virkede køligt eller distanceret. Således var der fra start både lune og energi i bandet, der lagde ud med blandt andet ‘Du kan dø af det der’ og et par andre numre fra Vækstplanen, som bandet netop har crowdfundet til en LP-udgivelse af. Senest jeg hørte bandet var deres lyd på en måde for bastant rocket, men på Radar ramte lyden en glimrende balance, og selv de numre, som er i akut røvballe-fare, holdt røven over vandskorpen. Blandt andet stod Ole Holmgaards banjo skarpt i billedet, og var godt afstemt i forhold til resten af lyden, og netop balancen mellem de folkede elementer og det mere bastant rockende er et vigtigt element i Sonja Halds univers.
Samtidig viste Jonas Dahl også sine evner som både humoristisk og skarp entertainer mellem numrene, ligesom hans ind i mellem CV Jørgensen’ske fraseringer og ordtirader blev leveret så man heldigvis kunne følge med i, hvad der bliver sunget. I det hele taget er der en del nik til dansksprogede lyrikere som CV, Peter AG, Sebastian og Kim Larsen. Denne aften fik vi også et meget konkret nik, i form af en rockificeret og omarrangeret udgave af Gnags’ ‘Vilde kaniner’, hvor I’ll Be Damned’s Kristian Sloth gæstede med guitarsolo. Det fungerede sgu ret godt i Sonja Halds version.
Inden da havde første gæst været på scenen, i form af Laura Mo, som bidrog med banjo og vokal på to numre, blandt andet den børnesangsklingende ‘Sukkerelefanterne’, og også vendte tilbage igen i koncertens anden afdeling – mere om den senere. I første afdeling fik vi blandt andet en smagsprøve på det nye materiale bandet arbejder med i form af ‘Sådan’, som med slæbende rytme, tung bas og Dahl’s karakteristiske lyrik lød ganske lovende, den fine ‘Mariager Fjord’ som rockede relativt svulstigt efter Laura Mo’s mere folkede aftryk.
Efter der blev luftet lidt igennem i det varme lokale, sneg Jonas Dahl, Laura Mo og Telestjernen sig til at starte koncertens andet sæt nede blandt publikum, lige foran lydpulten, bevæbnet med akustisk guitar, mundharmonika, banjo, stortromme, og vokaler – og uden forstærkning. Det betød nok, at en del af dem, der stod ude i hjørnerne af lokalet ikke fik det hele med – især forsvandt Laura Mo’s vokal, men især for dem (jeg var en af dem), der stod tæt på, var det en velfungerende lille krølle på koncerten, og en god idé at lege lidt med formen. Den relativt dæmpede tilgang fortsatte også, efter Dahl var kravlet op på scenen til resten af bandet, i hvert fald indtil bandet spillede endnu et nyt nummer, den 50’er/60’er rockede ‘Mona’, som nok skal have hitpotentiale, inden bandet kastede sig ud i et cover af ‘Oppe i træet’ – som blev leveret i en relativt original-tro version, i hvert fald indtil Jonny Hefty og Jøden kom springende ind på scenen, til stor jubel, og sangen eksploderede i et mash-up med de to rappere som kække rejseførere ud i kunsten at rulle en pind.
Og så kogte det godt på Radar, og publikum blev trukket helt ned i sækken da Johan Olsen fra Magtens Korridorer kom på scenen og gæstede på ‘Dysplasi ‘, inden han vendte tilbage igen på nummeret efter på ‘De sidste’, som er skrevet af Sonja Hald og Magtens Korridorer i fællesskab – sidstnævnte kan man blandt andet høre i de kraftfulde riff, og nummerets opbygning. Det var også med til at gøre det til en medrivende affære, og Radar var på det her tidspunkt i delvis ekstase.
Olsen blev sendt ud igen, og titelnummeret fra ‘Vækstplanen’ blev sendt afsted, med sin groovy-rockende intro, som også vakte jubel. En jubel, som fortsatte da nummeret blev overtaget af Hefty og Jøden, da de to langhårede rappere igen kom bragende ind på scenen. Men ligesom tidligere på aftenen fandt Dahl og kumpaner igen den røde tråd og koncerten afsluttedes i smult vande, med først ‘Pipfugl’ og til allersidst den stille ‘Fuglefænger’, hvor et ellers både snakkesageligt og entusiastisk publikum dæmpede sig nok til at der blev plads til Dahls vokal og Simon Bekker’s slide-guitar.
Sonja Dahl har hurtigt etableret sig som et spændende navn på den dansksprogede rockscene, og denne aften viste de både stort musikalsk overskud til både at lege med egen og andres sangproduktion og invitere venner med, der kunne twiste bandets lyd i nye retninger. Samtidig demonstrerede bandet, og især Jonas Dahl, god kontrol over seancen, som aldrig løb af sporet, men holdt publikum og gav dem noget særligt.
Det lover godt for den Hald’ske fremtid, og fortjener 5 fede stjerner for et overflødighedshorn af en koncert.
Anmeldelse og foto: Jonas Strandholdt Bach