Med rød tråd og det til trods stor variation, folder folktronica-projektet Son deMar sig ud på den første af tre EPer, Wingspan for Days, Pt. 1. Især første nummer viser store potentialer i stemninger, produktion og legende, men rolig levering.
Alt er elektronisk på Wingspan for Days, Pt. 1. Første nummer, ‘Love is A Dream’, starter med rytmisk elektronisk knas, mandolin der også synes at have været igennem en maskine og laaaange, vandrette bevægelser. Pressematerialet omtaler Beck som reference, mens det også kunne have været en Sufjan Stevens, der havde inspireret; der er noget lidt naivt, men også meget intenst over de rolige vokaler. Og de tydeligvis digitalt behandlede instrumenter.
Nummeret er nærmest tre numre, der glider over i hinanden; mandolinen overtages af banjo, mens Sea Changeske, laaaange stryger indleder anden del og det bliver helt Air-agtigt i lange, rolige passager. Sidste del bliver så mere poppet og nærmest sakralt i brugen af skalaer i klaver og tonalitet. I ét af de her kandance-loops, hvor man fornemmer kadencen kan fortsætte i evigheder uden at miste sin appel.
Og det var altså blot åbneren.
Den varer så også næsten fem et halvt minut, men sætter så fin en stemning, at de øvrige to numre kæmper lidt med at holde niveauet. ‘Fly’ følger op og har et lidt mindre roligt tempo og eksempelvis trommer og en meget present, men rolig bas til at drive nummeret frem. Vokalen får også lidt Intonator/Vocoder uden jeg egentlig synes, det er nødvendigt. Det falder dog heller ikke helt udenfor.
Det minder mig på mange måder om noget af det mere eksperimenterende musik fra starten af 00’erne, hvor flere kunstnere koblede elektronisk musik på elektroniske personae.
Do
what you want to
And be
What you want just
Let it be
If it makes you
Unhappy
går den lidt kryptiske tekst ovenpå elektroniske xylofoner, den drevne bas og de mekaniske trommer. Efter refrænet introduceres et synth-tema med en potentielt lidt skærende synth – som sender tankerne i retning mod The Knife. Men her bliver der perfekt afstemt mellem skarphed og nummerets generelle rimelige rundhed. Son deMar rummer på én gang noget distanceret og noget intenst. Meget fint.
Vocoderen får en tur mere på det mere klassisk ballade-agtige nummer ‘Another Turn Another Try’.
En rolig Rhodes åbner, mens vocoder-vokalen går:
They got married the first of June
And danced all night to a favorite tune
They loved each other, but time went by
And then she left him for another guy
Ok. Næsten lakonisk koldt oven på en dramatisk fortælling, men ret typisk for EP’en, så sidder man man med et smil på læben.
Med mixet af organiske og elektroniske instrumenter står det ikke helt klart, om Son deMar – eller Sune Skuldbøl Vraa, som han rigtigt hedder – har siddet i sin kælder og alene placeret toner og numre ind i et program, om han har spillet noget på organiske instrumenter eller hvordan metoden har været. Hvad der dog står klart er, at der har været idé og mening med i processen. Udtrykket er stærkt, til tider norrønt, til tider med hints af fransk chillout. Og så den der konstante nærhed og distance. Det er interessant!
Interessant bliver det også, om de to øvrige EP’er lever op til niveauet. Den første er i hvert fald rigtig fin!
Anmeldt af: Troels-Henrik Krag
