Home Seneste November 2012 - Nyheder Soloprojekt på vej fra Phil Anselmo

Soloprojekt på vej fra Phil Anselmo

3336
0

Den legendariske Pantera / Down forsanger, Phil Anselmo, er klar til at tilføje endnu et projekt til sin imponerende liste af tunge musikalske udgivelser. Anselmo vil afsløre sit solomateriale på en ny split-udgivelse med titlen War of the Gargantuas, der deles med thrasherne fra Warbeast.

Anselmo og Warbeast vil hver bidrage med to sange til udgivelsen, som vil indeholde det første officielle solomateriale fra Anselmo i hans næsten 30-årige karriere. “Denne split-udgivelse er et blik ud i fremtiden for både mit soloprojekt og  de ultimative thrashmetallers fra Warbeast,” fortæller Anselmo. “Titlen på split-udgivelsen er War of the Gargantuas og det er passende på mange niveauer, på grund af vores fælles kærlighed til den japanske film fra 60erne, der bærer samme navn, styrken af vores samlede musikalske output og vores fælles humor, der skinner igennem i vores gigantiske personligheder”.

Anselmo fortsætter: “Både Warbeast og jeg, har hele albums klar, der vil blive sendt på gaden kort tid efter denne udgivelse, men denne split er unik rent musikalsk. Det er en tidskapsel, en larmende pause, indtil vi begge slipper vores respektive plader løs“.

“Enjoy the destruction of music”, afslutter Anselmo.

Warbeast guitarist Scott Shelby tilføjer, “De to sange, vi har med på War of the Gargantuas var den logiske udvikling efter Krush The Enemy. De har været fast inventar på vores sætliste de seneste to år. Disse sange er en ren magtdemonstration af vores unikke Texas thrash metal stil”.

Der burde således være noget at glæde sig til – indtil da kunne du jo give Warbeast’s album Krush The Enemy et lyt.

Kilde: Loudwire

Like GFRock på facebook og få nyheder om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

Previous articleGasblå udgiver albummet Fabrikken, single allerede på gaden
Next articleNeurosis: Honor Found In Decay ****** (6/6)