”Thrash eller punk” lyder som navnet på et halvdårligt video-frekvens quizshow, men kunne også beskrive et spørgsmål, der dukker op, når man hører Social Decline. For der er klart punket energi, men også en checket lyd og teknik, der sender tankerne mere imod metalgenren.
Titelnummeret og åbneren, Hells Gate lukker ned med teksten ”I will see you / at the gates of Hell” brølt godt igennem og som lytter er det oplagt at tænke: ”Fedt. Så tager jeg øl med og så skal vi have en fest dér!”.
For er der én ting, der sælger Social Decline, så er det energien og en konstant fornemmelse af, at dét her kunne være fedt at drikke en runde bajere til. Om det så er den trashede åbner (komplet med Lars Ulrich-agtige trommer i intro og outro), eller de mere folk-punkede numre senere på albummet, så synes festen og energien at være den røde tråd.
Som du muligvis har luret, så er Social Decline et velspillende band, der både i lyd og hvor de ligger har styr på energien og udtrykket.I forgrunden finder vi en brølende, overdriven vokal ved bassist og sanger Christian Hindkjær, og der bliver både udspyet drabelige metal-kommentarer om helvedes forgård og mere samfundskritiske sager. Det hænger alt samme rigtig fint sammen med musikken, der sjældent for ikke at sige aldrig tager foden at gaspedalen.
Faktisk er vi måske blot en dobbelt stortrommepedal fra at det kunne være The Exploiteds 90er-flirt med metallen, det her. Og som gode plader/EPer gør, så skifter den kurs lige som man tror, man har afkodet det hele:
Fjerde skæring, ‘Lemming’, som indledes med udbruddet ”You shouldn’t care!” hopper pludselig i retning af noget folk-punket. Så snart vi når frem til refrænet, er der næsten Floggin’ Molly / Dropkick Murphys over projektet. ‘21%’, ‘Medal of Honor’ og ‘We Lose No Sleep’ får én til at overveje om det er samfundskritik eller computerspil, teksterne refererer til. ‘We Lose No Sleep’ får mig i hvert fald til at tænke på strategi/piratspil, mens ‘Medal of Honor’ selvfølgelig kan have en meget tydelig reference.
Hvad betyder det så? Ja, det betyder, at når vi når til ‘March To The Apocalypse’, så er vi ’hjemme’ i thrashen igen og selv om det har været et lidt underfundigt skifte i tema og muligvis også genrer, så har energien været intakt hele vejen igennem.
Hvor vidt det så er piratens rom, den irsk-inspirerede mørke øl og whisky eller thrashens usmagelige pilsner man skal indtage imens, så lægger Social Decline op til en fest hele vejen. Og ja, nogen siger jo, det er sundt at spise varieret…
Samlende for pladen er den brølende vokal, som egentlig også fungerer hele vejen igennem – ind imellem med et råbekor til at bakke op. Jo, der er gang i den!
Samfundskritiske tekster til trods, så er det nok energien, Hells Gate skal tage sine stik på og det gør pladen heldigvis fint!
Anmeldt af: Troels-Henrik Krag
