Smertegrænsens Toldere og UxDxS viser med deres nye split-udgivelse, at man sagtens kan levere variation og masser af indhold på utroligt kort tid. 2 bands, 7 numre, 7 minutters raseri og detonation lige i dit grimme fjæs.
Sidst jeg anmeldte en EP fra grindcore-bandet UxDxS var der nærmest tale om regulær blitzkrig, 4 numre på lige under 4 minutter, mens Smertegrænsens Toldere senest bredte sig på hele 8 minutter fordelt på 7 numre,. Nu har de så dannet fælles front og lader til, at prøve at se hvor meget man egentlig kan koge musikken ned uden den mister sin saft og kraft. Svaret er, at man i hvert fald sagtens kan klare sig med 7 minutter.
Smertegrænsens Toldere får også denne gang mere plads, det vil sige, de er repræsenteret med 4 numre mod UxDxS’ 3, til gengæld er sidstnævntes en smule længere. Førstnævnte holder sig på alle 4 numre under 1 minut, som præcise og hurtigt udførte knivstik. Lige i hjernen på dig, mand! Stik, stik, stik, “Jeg har ingen Gud, tror ikke på nogen, giver ikke en fucking fuck for din religion”, lyder det råbende og arrigt når Tolderne braser igennem bommen og hopper på dig med punket aggressivitet og frådende energi.
Og så forsætter de ellers sådan de næste 3 minutter, hvor der er dømt circle pit på den efterfølgende “Ekstra Liv”, der også lige når at stoppe op mod slut og levere et lille spruttende breakdown stykke som afrunding. Der kan virkelig ske meget på 55 sekunder, hvor man både kan nå at komme alvorligt ud at skide, få et par på munden, kødsår, ømme fødder, pulsen ned og op igen som om man får hakket en sprøjte med adrenalin direkte i hjertet, Pulp Fiction style.
Det blev du sgu ikke kønnere af, du ligner faktisk lort, så er det godt at man lige får en puster og kan tage et par dybe indåndinger under den tunge og afventende intro til “Ligner Lort”. LET RØVEN, FUCKFACE, op i tempo igen, rundt og rundt, indtil man først blive rundtosset og dernæst kvalme og man må læne sig op af den storsvedende sidemand. Den gusten kinddans med dit blodige ansigt forvredet i en hæslig grimasse forsætter på “Hud Elsker”. Indsmurt i diverse kropsvæsker får man lige en sidste rusketur i Smertegrænsens Toldere’s ubehagelige karrusel, inden man ryger af i svinget og rammer jorden med et vådt klask. I det mindste er det overstået…
I et par sekunder, for UxDxS står parat til, at gøre jobbet færdig og forvandle dig til en lækker gang biksemad, nu med ekstra knoglerester og brusk. “Hvad sker der, MAAAND, hvad LAVER DU?”, vi er landet lige i et slagsmål af en art, hvor den susende lyd af turmult brydes af råben og vrælen, inden en feedback hylen afslører, at bandet er ankommet næsten 40 sekunder inde i det 1 minut og 34 sekunder lange nummer. Så er der for alvor ballade! Det lyder tungt, distorted, ophidset, dampende og umanerligt pissed off. Vokalen er dybere, mere flosset og frådende, i en sådan grad at det er umuligt, at afkode hvad der egentlig “synges” på “Ecstasy”. Sikkert noget om kaninunger og glæde?
Nummeret slutter brat, som en pludselig opbremsning, direkte over i et retningsskift og videre med den hæsblæsende “Forfald”. 45 sekunders rablende fartgalskab og uforsonligt raserianfald, der giver dig en sandblæsning fra top til tå, inden du når at få paraderne op. Og så blive du ellers nedstirret, mens du står der og hænger i laser, på den afsluttende “Dødsblik”, der skruer spilletiden op på hele 1 minut og 35 sekunder. En olm, olm bassemand, hvor tempoet skrues ned, og vokalen nærmer sig noget dommedagsgrowl, der enten lyder som om dæmonen er på vej op fra dybet, eller det er ved at være spisetid her i firmaet. Inden nummeret eksploderer og lukker møget ned.
Det eneste negative jeg har, at sige om denne split-udgivelse er, at der sådan set ikke er så meget nyt under solen. Begge bands har tidligere vist, at de ikke behøver meget tid og plads til, at rykke en rundt og midt over og pisse på de sørgelige rester, mens der stadig er plads til megen variation og forskellige stemninger. Selv i løbet af bare ét af deres korte numre. Men det vidste jeg ligesom på forhånd, at de kunne, derfor virker det måske også lige knap så overrumplende i denne omgang.
Men stadig voldsomt imponerende og lidt af en bedrift og mere end rigeligt til 4 store stjerner! Højere, hurtigere, vildere næste gang, eller noget!?
Af Ken Damgaard Thomsen
