Vi er lidt sent ude, men Smertegrænsens Toldere kender heldigvis begrænsningens kunst. Så vi napper lige et kvarter i deres centrifuge af en EP, der udkom i april måned.
Det starter ellers (for dem) overraskende tilbageholdende, tungere og mere olmt end arrigt. Den indledende knurren kommer dog hurtigt op i tempo og intensitet på åbningsnummeret “Falske Tårer”. Der ikke kun skiller sig ud ved IKKE at jogge speederen i bund fra start, den sniger sig også op på 2 ½ minutters spilletid. Hvad foregår der?!
Smertegrænsens Toldere er ellers ikke kendte for at holde igen. Jeg oplevede dem engang live på Stengade, hvor jeg er ret sikker på at koncerten var overstået på under 10 minutter. Det er også “stilhed” før stormen på “Falske Tårer”. Mere Benzin indeholder hele 12 numre fordelt på lidt over 14 minutter… AFSTED.
Der hældes også straks mere benzin på bålet (pardon the pun) med titelnummeret, lige knap 1 minut selvantændelig punkrock. Derudaf, fuld gas og max omdrejninger på centrifugering i den kantede og skarpe tromle.
Egentlig er der jo ikke så meget at sige til de bistre løjer. Kan man lide turbo hardcore punk, så får man lige til smertegrænsen her. Den varierer fra lyttere til lytter, i hvert fald hvis antal Spotify-afspilninger kan bruges som målestok. Kun de første 3 numre på EPen har over 1000 afspilninger, derefter er der for få til at Spotify gider bøvle med at tælle.
En skam hvis folk står af efter tredje nummer, “Idioter”. Den er fed! Idioter vil altid have mere, som det lyder i det kun 49 sekunder lange nummer. Ikke mere af det her? Trods den korte spilletid på de fleste af sangene, så formår Smertegrænsens Toldere faktisk at fyre nogle afvekslende sange af. De kan sagtens nå flere temposkift, og gå fra tons over noget mere melodisk eller gyngende og tilbage igen på under 1 minut.
På “Tikker” lyder det næsten som en primitiv udgave af Slayer med et hurtigt metallisk riff, mens “Krig” er mere trykbor-hakkende og paroleråbende. En latterlig krig, vi vasker hænder, vi tæller lig, meget mere lyrik er der ikke plads til når opråbet kun varer 35 sekunder. BANG, videre!
Mod slut, efter man har fået lov til at sprinte sig til en ophostet lunge, skrues der op for sangenes længde. Men man bliver snydt, hvis man tror at de dermed nødvendigvis bliver lyrisk længere i spyttet. På den herligt betitlede “Hvid Kartoffel”, der varer næsten 2 minutter, dukker vokalen først op og begynder at råbe af dig med under 50 sekunder igen. “DU ER EN HVID KARTOFFEL”.
Budskaberne er enkle, metoder og virkemidler er enkle og opskriften er enkel. Det er ikke det samme som at Smertegrænsens Toldere er en overfladisk oplevelse, det er bare kogt ned til et minimum og leveret så fedtfattigt som muligt. “MENNESKER ER SVIN”, lyder det på “Mennesker”. Så kan det jo være en god idé at holde afstand, som det lyder på den efterfølgende “Hold Afstand”. Som forresten musikalsk bryder lidt med den fræsende punk-opskrift igen og tilfører noget tyngde og et snurrende groove.
Og lige når man tror at Smertegrænsens Toldere er ved at løbe tør for benzin på den afsluttende “Ekstra Liv”, så høvler de pedalen helt i bund, fyrer gennem bommen og efterlader lytteren i sky af udstødningsgas og støv. Og så slutter det hele med et grin fra bandet, der er kommet med efter musikken brat bremser op.
Hvis du er typen, som foretrækker fordybelse, afslapning og at læne sig tilbage og virkelig dykke ned i en plade, som var den en tankevækkende roman, så er det her ikke for dig. Smertegrænsens Toldere leverer hverken romaner eller noveller i musikalsk form. Det her er opråb og paroler. Op på barrikaderne, frem med brosten og sæt ild til lortet.
Og hæld mere benzin på.
Det er aggression, raseri, afreagering og energiudladning. Hvor den mentale skraldespand tømmes på 15 minutter i stedet for at sidde og sumpe hen. Der skal være plads til begge dele. Og selvom der måske lige mangler noget overrumplende og et overraskelsesmoment, hvis man er bekendt med deres tidligere udgivelser, så leverer Smertegrænsens Toldere igen et godt og effektivt bud på en hurtig tømning.
Af Ken Damgaard Thomsen
