Small Time Giants kommer oprindeligt fra Qaqortoq i Grønland, hvor de efter eget udsagn besluttede fra første dag at spille egne sange, fordi de “simpelthen ikke var gode nok til at spille covernumre”. Bandet rykkede til Danmark efter gymnasiet, og her har de i et par år arbejdet ihærdigt på at finansiere arbejdet med debutalbummet Stethoscope, som nu er på gaden.
Det er en relativ sjældenhed at støde på grønlandske rockbands, selv om grønlandske musikere og bands ind i mellem er synlige i det danske mediebillede. For nylig har dokumentaren om det grønlandske rockband Sume fra 1970’erne og deres politiske engagement for eksempel skabt lidt opmærksomhed og trukket gode anmeldelser. Small Time Giants er ikke Sume, men de har også meget på hjerte. Musikalsk bevæger bandet sig tæt på især Placebo, og forsanger Miki Jensens vokal minder en del om Placebo-frontmand Brian Molko’s. Storladen guitarrock, der bruser og bølger omkring Miki Jensens vokal, og ud over førnævnte Placebo springer andre britiske rocknavne også frem – blandt andet Coldplay fra deres tidlige, mere rockede periode.
Allerede fra første nummer er det vægtige temaer, bandet tager op. ‘CPR’ starter i samme akkord som bandets EP Six Shades of Heart sluttede med, titlen henviser til hjertemassage, og sangen handler om at blive genoplivet. Nummerets pulserende hjerteslag er en fin vej ind i Small Time Giants univers, som for alvor folder sig ud på andet nummer. ‘<3></3’ (eller ‘Love Beats a Broken Heart’) buldrer storslået og med nerverne blottede. Det er både velspillet, intenst og fængende, og blandt albummets bedste numre.
Undervejs på albummet er der masser af instrumentale nuancer at finde, for eksempel i Jonas Nilsson’s trommespil på ‘A Basement With a View’, det dunkle keyboard på ‘Undiscovered Potential’ eller det grønlandske “ajaajaa”-koret på ‘Eyes/Hands/Mouth’. I det hele taget er der god variation i Small Time Giant’s lyd, men samtidig bliver det også bundet sammen af Miki Jensens vokal og en homogen og glasklar produktion, der emmer af kølighed i klangene.
Vokalens smerte bærer ‘To Whom It May Concern’, der har følelserne helt uden på tøjet, mens ‘Black Box’ lidt mere dæmpet afsøger kærlighedens vildveje. “You kept all your thoughts in one box/You’re just made of flesh and bones,” synger Jensen, inden bandet på ‘3-9-6-0’ kommenterer lukningen af kulminebyen Qullissat og den efterfølgende tvangsflytning af lokalbefolkningen (1100 mennesker) i 1968. Den tidligere australske premierminister, Kevin Rudd, samples med en undskyldning til de oprindelige folk i Australien. En sådan undskyldning har grønlænderne aldrig fået fra den danske stat, og indignationen over ligegyldigheden overfor lokalbefolkningen og den manglende undskyldning er tydelig hos Small Time Giants, omend det mere er sørgmodighed end vrede, der skinner ud af Miki Jensens vokal.
Et af albummets mest catchy numre er ‘No Excuses Just Explanations’, med den lidt nedslående linie “I thought we could start this over/But I just keep on hurting you”, som omdrejningspunkt. Her er det et destruktivt kærlighedsforhold, teksten centrerer sig om. Samtidig er det også et af de steder hvor Small Time Giants bliver mest beske tekstmæssigt (ikke ulig Placebo) og det klæder dem. Denne vekslen mellem det nært personlige og historiske og politiske emner er absolut en styrke for bandet, og giver periodevis ekstra luft under vingerne. ‘Lights Off’, som følger efter, bliver i det personlige og reflekterer på dæmpet vis over sangskriverrollen, mens albummet afsluttes med ‘All Hope Abandon’, om MS Hans Hedtofts forlis nær Qaqortoq i 1959, hvor 95 mennesker omkom. En tragedie, som stadig har stor betydning i lokalsamfundet i dag. Her bygger Small Time Giants langsomt op med dæmpede klangflader omkring Jensens vokal, der klinger af smerte og tab, inden guitarerne begynder at røre på sig, og vi får en nærmest Kent’sk afslutning med perlende guitarer – velorkestreret og intenst.
Det er dog for det meste ikke til at høre, at kvartetten er fra Grønland. Lyden er international, og selv om teksterne henviser til at vokse op på Grønland og grønlandske hændelser, så er det også almengyldige menneskelige følelser, der står i centrum i teksterne undervejs. Stethoscope er samtidig et ambitiøst værk, der ikke er bange for at bruge store armbevægelser og male med en bred pensel. Det er både albummets styrke og svaghed. Er man til storladen guitarrock, vil man være i godt selskab med Small Time Giants. Men selv om bandet leger med rytmer og musikalske nuancer undervejs, og har noget på hjerte, så er der også stadig rum til at vokse for kvartetten kompositorisk og i forhold til teksterne.
Begge dele holder allerede et pænt niveau, men de formodede musikalske forbilleder kaster klare skygger og i forhold til teksterne, så er nogle af dem relativt minimalistiske og budskaberne, som Small Time Giants så absolut har, ville jeg ikke nødvendigvis opdage uden det medfølgende baggrundsmateriale. Det skal dog ikke tage fra Small Time Giants at de har begået et ambitiøst, velproduceret og veleksekveret debutalbum med meget på hjerte.
Stethoscope udkom d.17/10 og kan blandt andet findes på Itunes. Tjek Small Time Giants ud på facebook.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
