Med en dansk oversættelse af et engelsk udtryk (underhund) indikerer Skoldhed Koldsved at de ikke er blege for at lege med sproget. Og på Underhund bliver der leget, filosoferet og gået uhøjtideligt til makronerne. Resultatet bliver noget svingende i kvalitet – men ikke et uinteressant bekendtskab.
I Skoldhed Koldsved er de tilsyneladende tossede med at lege med sproget. Sangteknikken er en form for trubadur-stil, hvor teksten fremstår ganske tydelig så man ikke går glip af pointerne.Der er megen samfundssyre og -satire og tekster om ‘Undermænd’, ‘Aske’, ‘Dækker’ og ‘Hjernevask’ indikerer også at det ikke er en lovprisning, vi er ude i.
”Denne enetale taler for sig selv” starter refrænet i åbneren ‘Undermænd’ med og da der sluttes med ”…når du taler dunder indeni” står nummeret som en kritik af det individfokus, vi lever i.
Den musikalske underlægning er kompetent, guitarbaseret med skarpe synths og orgel-typer i passager. Det fejler bestemt intet og står ikke i vejen for teksterne, som synes at have den centrale plads hos Skoldhed Koldsved.
I pressematerialet nævnes det, at der indgår en voldsom kazoo i nummeret ‘Hjernevask’. Ærlig talt, så er det mere spekulativt end godt er, da udtrykket i bund og grund kunne have været opnået med en fuzz og en guitar eller bas. Men fred være med det! Det er jo altid godt at have nogle historier, radioværter kan fortælle om musikken, inden den spilles i radioen. Det er dog tvivlsomt, om Skoldhed Koldsved når i radioen. Ikke mindst da nummeret ‘Hjernevask’ nærmer sig de ni minutter – noget, jeg for øvrigt synes er ganske unødvendigt for nummeret.
Det er mit gæt, at det skulle være hovedværket på EP’en, men bliver desværre nok også det, der står mindst klart – i hvert fald hvad tekst angår. Ja, jeg er med på at man skal have lov at syre ud af og til, men lange repetitive passager og et breakdown for at gentage refrænet giver bare ikke rigtigt noget.
Der er dog ting, der taler for Underhund.
”Du gik i spin / da du slog ud / din anden kind / har hævet hud” fungerer fint som åbningsvers i ‘Dækker’, som dog har et refræn der virker lidt som noget sludder.
Og EP’ens andet nummer, ‘Aske’, har et refræn der går ”Vi spreder aske / og du spreder ben” – som så i sidste strofe viser sig at være mere morbidt end man kunne vente; for det er åbenbart ben som i knogler, der spredes… Lidt voldsomt.
Musikalsk står – fuzzet kazoo til trods – EP’en ret stærkt og der er stærkt trommespil og generelt godt gennemarbejdet lyd. Men noget får mig til at stejle lidt på det hele. Det er udelukkende et spørgsmål om smag, men jeg køber simpelt hen ikke ind i den trubadur-frasering og sangstil, Skoldhed Koldsved gør brug af. Og slet ikke, da vokalen bliver lidende i ‘Hjernevask’.
Læg dertil at pladen i sin samfundskritik er stærkt sarkastisk – men dermed også mangler noget af den kærlighed, vi kender fra andre dansksprogede samfundskritikere. Underhund efterlader en underlig mørk stemning, og selv om det selvfølgelig kan anskues som en nægten af leflen, så gør det i den sidste ende, at det er en EP, jeg vil have svært ved at vende tilbage til.
Anmeldt af: Troels-Henrik Balslev Krag
