Fredag aften betød nok for mange unge århusianere Danmarks Største Fredagsbar – i regn og blæst. På Atlas kunne man dog bytte et primært poppet/elektronisk lineup i Universitetsparken ud med norsk punk med support fra de lokale helte i Slivers.
På sin vis er Skambankt en lidt pudsig booking, da norsk punk måske bare ikke er det, der fylder sendefladen herhjemme? Men samtidig giver det også mening, for hvis ikke Danmark skulle booke nordmænd, hvem så? Og med høj kvalitet og hel del airplay på især ‘Me Sa Nei’ på DR igennem tiden, så gav det rigtig fint mening denne fredag.
Inden da skulle vi dog lige omkring…
Slivers, Atlas, 21/9 2018 ★★★★☆☆
…som er godt i gang, da jeg ankommer 21.02. Det viser sig at være et særdeles kompetent punk-band med en stærk indpiskende og screamende forsanger i front af et ganske udmærket spillende band.
Når de tager fat og spiller hurtigt kan der være hints af The Exploited – tænk omkring Beat The Bastards, dog uden dobbelt stortrommepedal – idet den screamende vokal og den kompakte, moderniserede og næsten metal-agtige lyd driver fremad.
Jeg og et nu halvfyldt Atlas nyder i hvert fald numre som ‘Summer of Violence’ (?), ‘City of Smiles’ og ‘Set My World on Fire’ , hvor bandet spiller kompetent, til maksimum bruger en teknisk trommeslager ret langt fremme på scenen og generelt bare leverer en aggressiv fest til det endnu lidt stillestående publikum.
Flere gange overvejer jeg, om vi er ude i noget hardcore, men bandet er simpelt hen for lidt tekniske og for meget over scenekanten til, at det rigtigt giver mening. Nej, vi opererer stadig inden for, hvad punken rummer og selv om momentum lidt går af settet, da der spilles et par – i perioder – relativt langsomme sager, så vil folk, der påstår at de ikke er blevet varmet op af Slivers, formodentlig lyve.
Nej, de spiller ikke så længe men med energi – og dermed vover jeg at give århusianerne fire stjerner for en stærk opvarmningsperformance.
Skambankt, Atlas 21/9 2018 ★★★★☆☆
Hvordan jeg på mystisk vis aldrig har fået set Skambankt, er mig en gåde. Men nu skulle det være, og med trommebaseret walk-on musik kommer bandet på scenen og stiller op med en keyboardspiller, en trommeslager (godt polstret og ellers i bar mave og lædervest), guitarist, sanger/guitarist og bassist.
Og selv om jeg under hele koncerten fornemmer, at bare et par decibel mere havde gjort en positiv forskel – eller var det fordi der ikke blev leveret til 100%? – så var der ingen tvivl om, at de norske veteraner kan deres kram.
Der var ingen forpustelse at spore, da de efter forsanger Ted Winters (semi-fjollet punk-tradition om at tage andre navne) har råbt ”Velkommen til koncert!!” sætter i gang.
Atlas er så godt som fyldt (dog ikke udsolgt) og publikum er helt med, da ‘Skambankt’ (nummeret) falder som anden sang og indledes med en god gang call/response fra scenen.
Det er tydeligt, at der er mødt et dedikeret publikum frem og at bandet tager stik på kontakten, på koklokke fra tangent-spilleren og verset ”Demokrati tar tid / Alternativet e anarki” synes at gå rent ind, inden vi alle råber ”Skambankt!”.
Den energiske start tages der dog lidt kalorier af, da ‘Voodoo’ falder som fjerde nummer og faldet i dynamik synes også at tage lidt fra energien – igen: der kunne godt have været flere decibel på Atlas i aften. Det skal dog ikke tage noget fra hverken nummeret eller måden, det leveres på: Stemningen er til at tage og føle på og selv om der måske kan være tale om en dag på kontoret for bandet, så er det dog en god én af slagsen.
Midt i sættet får vi så titelnummeret fra ‘Horisonten Brenner’ og selv om denne lidt langsommere sag leveres med intensitet, så er det nok fair at sige, at energien ikke koger voldsomt. Men samtidig er det både stærke numre og et professionelt band med en forsanger, der virker til at være lidt slidt i stemmetøjet – men stadig rammer tonerne som han skal og den ekstra overdrive er bestemt ikke uklædelig for genren.
Og flere gange må vi som publikum bare imponeres over, hvordan bandet holder tråd i at være smadret men samtidig også kunne ’vende hjem’ og spille utrolig stramt. Med en stærk bund og stærkt melodimateriale står det bare knivskarpt – selv om vi måske ikke får revet huden af ansigtet af lydtrykket.
Og der er variationer nok fra scenen: Boogie-agtige grooves her, lidt næsten balle-agtigt dér og hele tiden med energi, professionalisme og et umiskendeligt præg af punk. Det bliver aldrig Bad Religion-pænt, men heller aldrig fortabt i talentløshed. Det er faktisk bare rigtig fedt, det her!
Under slutningen af det ordinære set falder ‘Me Sa Nei’ , som tydeligvis er en publikumsfavorit, men måske mangler de sidste 5-10%? Hvorom alting er, så er der nok en bevidsthed om, at det er ét af bandets stærkeste kort, hvorfor der også bliver holdt et laaaaaaaaangt break inden ét af de sidste refræner. Ja, faktisk så langt, at forsangeren når at få spillet København ud mod Århus (ikke helt med held, men billige point tæller også) i en sær konkurrence om evner udi matematik. Nå, det ender med, at der tælles ned fra 22 før breaket opløses – inden da har en publikummer nuppet mikrofonen og råbt teksten. Nuvel. Intet af dette er rigtigt akavet, selv om det måske heller ikke har den store effekt…
Der lukkes for det ordinære set med trommesolo – og to guitarsoli, inden bandet på ironisk vis går af, for at vende tilbage at spille to ekstranumre: ‘Slukk Meg’ og en sidste beskrivelse af, hvordan vi fejer følelser under gulvtæppet.
Ok. Jeg er ikke to sekunder i tvivl om, at Skambankt er et stærkt band. Og at de også leverer en glimrende koncert denne fredag og at et gammelt punk-koryfæ, der kommer op til mig og påpeger at bandet er godt til at få pigerne til at danse, har ret.
Og samtidig er det bare ikke rigtigt den største koncertoplevelse, jeg har været til. Ja, de er dygtige og ja!! jeg skal se Skambankt igen.
Men på dagen (muligvis også lidt på grund af Atlas), så får jeg bare ikke den helt store live-oplevelse og går hjem med et konstant smil om læberne – selv om det flere gange dukkede op. Uanset om det var på grund af koklokken, særligt lækre detaljer eller bare på grund af energien.
Alt i alt en god, men desværre ikke helt uforglemmelig koncert!
