En grå og kold dag i marts 2015, besøgte vi den nedlagte Flyvestation i Værløse for at få en snak med Tyrants & Kings i deres nye, hjemmebyggede øve- og studielokaler. Nu, næsten 10 år senere, hvor bandet igen er aktuelle med ny musik har vi besøgt bandet igen. For hvad har de egentlig gået og rodet med de seneste 10 år?
Musik. Det er det korte svar. Et noget længere kan du læse i det følgende, hvor bandet (Tyrants & Kings er normalt 6 medlemmer, men kun 4 live – det er dem der er tilstede denne dag) beredvilligt og snakkesagligt sætter ord på en lang proces. der munder ud i bandets 4. album, Sketches for A Requiem, der lander d. 31/5 efter et årtis pladepause.
Lad os lige spole tilbage til dengang i Værløse, eller Måløv som det ret beset er, men den nedlagte flyvestation hedder nu engang Værløse. Dengang var de gamle bygninger, og området, ved at blive et sprudlende kulturelt og kunstnerisk område. Tyrants & Kings havde anskaffet sig en gammel flyhangar og indrettet det lydisolerede lokale til kombineret øver og studie.
Fyldt med analogt isenkram og hjemmebyggede løsninger, blandt andet en gammel mikserpult fra 70erne, som de havde sat sig for at sætte i stand. Allerede dengang var det tydeligt, at den form for proces VAR en del af hele processen og bandet modus operandi. Gør det selv, koste hvad det vil, koste den tid det tager og lad musikken opstå på egne præmisser i processen.
Det var ved at tage dem i nye kunstneriske retninger, hvor sange blev skrevet på klaver frem for guitar. Stille og roligt væk fra debutens country klingende præg og de to efterfølgende pladers mere tungt rockende udtryk. Men så var der nogle der spændte ben.
Lejemål blev opsagt, kunst og kultur røg ud, der skulle bygges (sikkert alt for dyre, red) rækkehuse på området. 2 ½ år stod udstyr pakket ned.
“Vi havde 2 eller 3 sange, som vi havde lavet demoer af, som er med på pladen”, fortæller trommeslager Mads. Bassist Jens bryder ind, “der er vist et enkelt nummer, som eksisterer i sin grundform derude fra, men derefter åbnede der sig nye inspirationer. Vi var egentlig klar til at gå i studiet og indspille for 2-3 år siden, hvor vi kun lige manglede de sidste par sange – de plejer at komme når vi går i studiet”-
Jens fortsætter, “det viste sig, at det der fungerede live, eller måske var gode, enkeltstående sange… det var som om vi ikke rigtig kunne ramme stemningen af hvor vi egentlig var på vej hen, som om vi stadig var i processen, hvilket vi også var. Så vi måtte bare konstatere at selvom vi syntes sangene var gode, ja, så kom de simpelthen bare ikke med på pladen”
Den slags slår dog ikke et band som Tyrants & Kings ud, det er blot et bump på vejen. Eller en omvej, der kan føre nye steder hen? Ting tager den tid, ting tager. Og fri fra kontrakter og forpligtelser til pladeselskaber, kun afhængig af deres egen tid og lyst, arbejdede de stille og roligt videre i nye omgivelser.
“At det har taget lang tid er jo ikke det der er det interessante. Det er det der er på pladen som er det interessante”
Da vi rullede ind på parkeringspladsen på Roskildevej, overvejede jeg et øjeblik om vi var kørt forkert. Adressen var rigtig, men der lå umiddelbart ikke andet end noget industribebyggelse?! Og nogle musiklokaler, skulle det vise sig! For ejeren var (lod jeg mig fortælle) musikelsker, og havde i den forbindelse etableret øvelokaler og indspilningsmuligheder i forlængelse af industribygningen engang i 90erne.
Bandet har arbejdet på den nye plade i knap 10 år efterhånden, hvilket ikke er ensbetydende med at det har taget 10 år at lave pladen. Det har været en langsom proces, hvor gruppen ikke har presset på og ladet sangene komme til dem. Sammenlagt, hvis man trækker diverse benspænd og pauser fra, har selve processen pladen ikke taget dem et årtis arbejde.
“Det har ikke taget 9-10 år at lave den her plade”, siger Jens, “det har taget den tid at nå frem til den her lyd, den her plade kunne vi eksempelvis ikke have lavet for 7 år siden”. En del af processen har været en ændring og udvikling i bandet måde at skrive sange på, fordi de med Jens’ ord ville noget andet end de tidligere har lavet.
Som Jens beretter, så fik gruppen dog det første fingerpeg om en ny retning allerede inden de flyttede fra Måløv. Da de opdagede et klaver, der var stillet til storskrald, som de besluttede sig til at sætte i stand. Og forsanger og sangskriver Dennis valgte, at pakke guitaren lidt væk og skrive sange på klaveret i stedet for. “Det er jo de samme akkorder, men det giver en helt anden stemning”, mindes Jens.
Og DET har været hårdt, som forsanger og sangskriver Dennis bruger en del tid på at understrege.
“Jeg havde en behov for at skrive noget, hvor det var okay at komme med det (til de andre, red), hvor det enten var noget værre lort eller fejlede helt. Bare for at finde ud af, hvor er rammerne for hvad vi kan gøre med det her. Og DET tager tid”.
“Nogle af sangene er meget åbne og tomme”, siger Dennis og fortsætter, “og for mit eget vedkommende, så står vokalen pludselig meget alene og langt fremme – så betyder det pludselig noget, hvad man siger”.
Det har medført en del omskrivninger, også af selve sangene, guitarist Lasse(der har været med en kortere årrække, og dermed er dumpet ned midt i en proces) forklarer, “der har været sange, som jeg har været med til at spille på HELT forskellige måder. Pludselig er et nummer blevet en rusten ballade, hvor alt der er tilbage er et ord, eller en titel, hvor jeg har tænkt ‘hov, nå ja, den kom derfra’.
Dennis tager over, “der har også været noget pædagogisk arbejde for jer andre. Det er ret voldsomt for mig pludselig at stå helt ‘nøgen’ derude, så jeg har tænkt, ‘uha, ja, måske er det meget fint med bare et enkelt nummer sådan her, men..’, så det har virkelig krævet nosser at stille sig ‘frem’. Også bare måden at synge på”.
“Vi ER musiknørder, det må vi bare erkende”
Det er tydeligt at det har været en krævende proces, når man kan mærke at den rolige forsanger sidder og leder lidt efter de rigtige ord til at beskrive musikken og arbejdet med den. Igen fristes man til at sige, at Tyrants & Kings nok foretrækker, at lade musikken tale for sig selv og ikke skulle sidde og sælge den, eller bare beskrive den.
Jens tager over og forklarer hvorledes Dennis har skullet finde en ny måde at synge på, eller genopfinde sig selv – ligesom resten af bandet har, tilføjer Lasse. “Jeg har siddet og søgt på YouTube og fundet online lessons for at lære at spille på en anden måde”, forklarer Mads. Hvor bandet med egne ord tidligere levede på energien som det primære udtryk, så er det altså et radikalt anderledes Tyrants & Kings, der træder ud af deres skjul denne gang. Hvor et et fælles referencepunkt med Mads’ ord blev, “tænk hvis man kunne lave en plade, hvor man kan forestille sig det der IKKE bliver spillet”.
Derfor er det med Dennis’ ord også ret grænseoverskridende at skulle ud og modtage anmeldelser for denne plade: “der er ikke noget i tiden, som hjælper os på vej, kan man sige”. Ja, den er muligvis svær at sælge, både for folk der kender bandet og måske har visse forventninger, men også overfor branchen, som Mads påpeger, da han forklarer at han har brugt to måneder på at snakke med diverse folk, der har påpeget hvor meget branchen har ændret sig siden sidst bandet udgav et album.
“Vi er gode til at være OS og lave musikken, det VED vi”
At der ER gået næsten et årti siden Tyrants & Kings udgave Run March Burn gør naturligvis at musiklandskabet ser noget anderledes ud end dengang. Visse dele af det i hvert fald.
For selve musikbranchen beskriver Mads, som værende som den nærmest altid har været: “det er det samme de siger nu, som dengang, ‘så synes jeg at vi skal udgive nogle singler, og så skal I lave en video og så…’, det er nøjagtig det samme som før i tiden. Men det LANDSKAB man udgiver i, det er altså ændret. Men det er den samme pakke der tilbydes. Problemet er, at jeg har ikke snakket med nogen, som har sagt at det er en dårlig plade, tværtimod, men de siger alle ‘jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med den’. Men så kan jeg jo sige det samme, ‘jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre med det DU siger lige nu’ – og så er det måske bedst at gøre det selv?”.
Det er de samme mekanismer, folk og selskaber, som styrer det show. Men nu kender Tyrants & Kings selv metoder og fremgangsmåder, og er dermed bedre rustet til at styre den del af showet selv.
“Nu skal vi så også virkelig stå på mål for hvem vi er”, påpeger Mads, “men det er også meget nemmere når vi netop har været igennem hele den her proces med at finde frem til det”.
“Hvis kriteriet for succes er at man skal have en milliard afspilninger, så skulle vi sgu’ nok ikke have lavet DEN her plade”.
Det der har ændret sig ganske radikalt er dog måden musik hovedsageligt udkommer på, og farten og mængden hvorved markedet oversvømmes. Nemlig digitalt og via diverse streamingtjenester som Spotify. Ligesom man helst skal være til stede og være aktiv på diverse sociale medier for at gøre opmærksom på sig selv, og derigennem forhåbentlig ens musik. Navnlig det sidste er noget, som bandet ikke anser som en af deres spidskompetencer, hvilket vi også rundede den gang i Måløv , i 2015.
“Men det er bare en præmis man må forholde sig til og en virkelighed, som man skal være i”, som Dennis formulerer det. “Før var det nogle andre medier, som man skulle forholde sig til. Dengang det var skrevne, havde du måske en måned til at forholde dig til noget, nu har du 20 sekunder inden det er væk i strømmen”
Mads bryder ind, “det har på sin vis ikke ændret noget for OS, vi er stadig lige dårlige til at sælge os selv”. Han forklarer, at han for noget tid siden tog et møde med “en meget dygtig kvinde indenfor branchen”, som i følge Mads “rev os rundt og og gav os en branchemæssig voldtægt: Hvem er I? Hvor er I henne? Hvad vil I? Og så videre og rigtig nok konkluderede, at “vi nok er et meget introvert band”.
Senere fortsætter Dennis lidt i samme spor, da han funderer over, at det her måske ikke er en tid til fordybelse. Og det er ellers netop det, bandet gerne vil have lytterne til med det nye album. Det er lavet med tanken om at man skal høre HELE pladen ud i et (med en pause til at vende LPen, naturligvis!). Det er muligvis ikke lige tidsånden, i hvert fald for den brede musik, men det skiller sig måske ud, så man ikke drukner i mængden?
“Vi har simpelthen været nødt til at have så meget kontrol som muligt”, understreger Jens, “om du er på det ene eller det andet selskab, ja, hvor drukner du så? Det vi har fuld kontrol over ved at gøre det på vores måde er, at det der kommer ud herfra, det er så godt som muligt! Det gælder også helt ned til de mindste detaljer, som at sange og rækkefølgen er nøje udvalgt så det passer til vinyl formatet, og for at højne lytteoplevelsen derpå. Det har været vigtigt for os at have den grad af kontrol, men hvis folk så lytter til det på Spoify på 99% af det tilsigtede, så… nå ja…”.
“… og så håber vi bare at folk gider høre os”
Tjenester som Spotify har altså en berettigelse, funktion og kan bruges som et nyttigt redskab til at opdage og genopdage. Men for et band som Tyrants & Kings, der selv erkender at de nok ikke ligefrem er oplagte til millioner af afspilninger via streaming, skal mulighederne findes andre steder. Selv peger de på salg af LPer, som den bedste indtjeningskilde.
Helt i tråd med bandets ånd i øvrigt fristes man til at sige. Et fysisk medie, fra en svunden tid (der indrømmet har fået lidt af en renæssance), som har noget stofligt over sig. Ligesom Tyrants & Kings og deres musik, især der hvor de har bevæget sig hen på den kommende fjerde plade. Nu handler det så om at ramme det publikum, som bandet er overbeviste om findes derude til denne form for musik.
“Det er det der er hele øvelsen kan man sige”, indskyder Lasse, “at finde vores publikum, for det ER der. Især hvis man breder det ud over hele kloden, og det er her Spotify kan have en funktion. Og så bliver folk forhåbentlig nysgerrige efter at købe LPen”. Dennis tilføjer, inden han bevæger sig ud i en længere snak om “glemte” kunstnere han har opdaget netop via Spotify, “det er jo også sådan vi selv finder inspiration”.
“Der er MASSER, som sidder derhjemme og samler på musik og nørder musik”, bliver en form for del-konklusion af en længere snak om oversete kunstnere, fra Dennis og Lasse. Og det er den slags dette musiknørdede orkester skal have fat i. De ligesindede.
Snakken styrer over i retning af, hvad det er metalmiljøet er så gode til. At bakke op om deres favoritkunstnere, købe deres vinyler og generelt give en fornemmelse af sammenhold. Det er lidt den følelse og tilstand Tyrants & Kings gerne ville kunne “tappe” ind i. Og at se dem på en festival som eksempelvis Copenhell virker med bandets nye retning og lyd in mente heller ikke så langt ude, som nogle måske ville antage. “Jeg tror de ville kunne høre og føle vreden og den energi, der ligger bagved. Som om det hele er ved at eksplodere… men det gør det ikke”, påpeger Mads
Lasse forklarer, at det nærmest blev en stående joke, hvem der kunne spille MINDST på et nummer. Det betyder ikke, at bandet spiller lavere eller mindre sådan set, Dennis bedyrer at det hele bare er blevet mere kompakt og informationsmængden lige så. “Og en dyb klavertone kan fandeme være HØJ”, som Mads formulerer det.
Det har også gjort, at egoer er blevet pakket godt og grundigt væk. Har en sang ikke haft brug for et bestemt instrument, eller krævet at nogle har skiftet instrument, så er det blevet sådan. Alt sammen i sangen og pladens tjeneste. Når man snakker med bandet, lyder det knap så højrøvet og prætentiøst, som det muligvis kan fremstå på skrift.
“Vi vil bare ud at spille!”
Mod slut i vores næsten 2 timer lange snak kaster bandet sig ud i en længere diskussion af mulighederne for at komme ud og spille, når spillesteder er ramt på økonomien og store bookingbureauer sidder på markedet. Tyrants & Kings har tidligere oplevet, hvordan det er at spille for få mennesker på små steder, og det lader ikke til at det er blevet nemmere – hvis man overhovedet kan blive booket?
Bandet vil hellere tage ud i musikforeninger, mikrobryggerier, øl-barer og bodegaer og spiller der, om nødvendigt, end at sidde derhjemme fordi markedet er styret af de store bureauers interesser. Og hvis DET ikke ændrer sig, så risikerer koncertbranchen i følge Tyrants & Kings at uddø, i hvert fald på spillestederne, som ligger øde hen, når der ikke er koncerter – og nogle gange også når der er. Bandet vil ud hvor folk og publikum er, møde dem der og præsentere dem for deres musik.
Der er ingen fine fornemmelser, man fornemmer tydeligt at Tyrants & Kings er et band, der tager dem selv og deres musik alvorligt. Det her er IKKE for sjov. Men kommer af nødvendighed. De vil og kan ikke lade være. Der er dog også en understrøm af humor. Knastør, momentvis barok og også underspillet humor. Og en stædig vilje og tro på at de gør det der er rigtigt for DEM.
Snakken fortsætter efter optageren er blevet slukket, hvor man gentagende gange får fornemmelsen af, at være i selskab med nogle garvede herrer, og et band, som ved hvad de vil og ikke vil. Og, trods deres prædikat som et lidt introvert orkester, gerne vil snakke og fortælle – og har en historie at fortælle.
En der nu også inkluderer at en kasse med gamle Me & My demoer, der dukkede op i et skab under indflytningen. Faktisk kan de fremvise en helt kasse med CDer med Gud ved hvad, da audiencen på Roskildevej slutter med en lille rundvisning bandets øver og studie. Det er et rum og en bygning, der ud fra ikke ser ud af meget, men emmer af stemning og historier indenfor.
Der lader til at være historier nok til en anden god gang. Indtil videre kan man selv give Sketches for A Requiem et lyt. Eller to. Jeg ville nok anbefale mindst tre så Tyrants & Kings sjælemesse får tid og plads til at folde sig ud, og komme ind under huden.
Den nye plade er om noget konsekvent i sin lyd og stil. Der gives ikke ved dørene, lefles bestemt ikke og bandet falder ikke for fristelsen og giver efter…
Tyrants & Kings 4. album, Sketches for A Requiem, udkommer d. 31/5 via Engine Room Records. Dagen efter, d. 1/6 spiller bandet releasekoncert på Nordsø Records på Nordhavn i København.
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: Kasper Pasinski
Tyrants & Kings er:
Dennis Kasten – vokal, div. Guitarer, klaver osv
Mads Valther – trommer
Jens Larsen – bas
Lasse Jonsson – guitar
Rune Højmark – guitar
Peter Grosen – orgel, rhodes.
Live består bandet af de 4 førstnævnte
