Sixpack Penguins fra Horsens spiller energisk rock, med en ambition om være soundtracket til din næste druktur. Hvor energien og entusiasmen er på plads, er der dog andre ting, Sixpack Penguins skal arbejde med, for at de skal blive mere end et sympatisk demo-bekendtskab.
Der er inspiration fra 90’ernes rock- og punkscene allerede fra start på ‘Inferiority’. Noget af det første, der springer i ørerne på undertegnede, er den lidt forcerede vokal, der trækker kraftigt på inspiration fra den britiske punk- og ska-scene. Der kunne måske godt bruges lidt mere bund i produktionen, og forsangeren lyder som nævnt lidt forceret, men ellers har nummeret en god energi, der er ganske smittende. Sådan er det i øvrigt på hele EP’en, der underbygger Sixpack Penguins’ udsagn om, at de er et band, der gerne vil enkel, catchy og høj rock’n roll.
På EP’ens andet nummer, ‘Modern TV’, kaster Sixpack Penguins sig ud i den svære kategori ‘rock-duet’ – her fungerer den kvindelige gæstevokal og frontmandens vokal desværre i perioder ikke særligt godt sammen. Det er bedst når de synger samtidig, mens det skærer en smule i ørerne på versene, hvor de skiftes. Det virker også en smule anakronistisk med teksten om tv-mediets meningsløshed, selv om det sådan set er sympatisk nok at påpege at man ikke skal bruge al sin tid foran skærmen. Men igen, den entusiastiske levering giver plus-point.
‘Flasher in Frosty Weather’ har en god baslinie, men vokalen spærrer desværre lidt for min oplevelse af nummeret. Den lægger overgearet ud, og stjæler centrum i tracket med sin synge-rap i verset. Nummeret har ellers har et udmærket break med lidt guitarsolo, der skaber noget luft i det samlede lydbillede, hvor vokalen igen fylder for meget, i min optik. Der er en hvis lighed mellem numrene på EP’en, og hvor det også er med til at give en rød tråd i udtrykket, betyder det også at man godt kunne bruge til variation fra formlen også. “No response, no one cares/Come on, someone respond!” stykket mod slutningen af ‘Flasher in Frosty Weather’ har noget af den variation, og er som skabt til at et medlevende live-publikum kan svare forsangeren og på den måde deltage i musikken til koncerter .
Det afsluttende track, ‘Abandoned Kids’ lægger igen fint ud med en baslinie fra bassist Rasmus Hesel, men atter forstyrres jeg af den alt for dominerende og efterhånden noget enerverende vokal. Når EP’en varer et kvarter, er det desværre ikke et godt tegn, at man er kørt træt i vokalen, men det kan også være mine ører, der ikke er tunet ind på forsanger Christoffer Kristensens vokal. Der ud over er ‘Aband0ned Kids’ faktisk et ganske fint nummer, som også har flere catchy passager og især et omkvæd, der er godt skruet sammen, selv om der også godt kan arbejdes med den tekstmæssige side af sangen.
Alt i alt tegner Sixpack Penguins Have Nothing To Declare EP’en et billede af et energisk band, der ved hvad vil, men som fortsat har en del at arbejde med i forhold til deres udtryk. Det er ikke den dybe tallerken, der bliver opfundet, men mindre kan bestemt også gøre det i rock’n roll, og energi, entusiasme og catchiness er elementer, der er gode at have med i baggagen. Til gengæld kan der godt arbejdes med vokalen, ligesom mere variation i udtrykket vil give Sixpack Penguins flere strenge at spille på.
Tjek Sixpack Penguins ud på deres facebook-side, og besøg dem på Soundcloud, hvor EP’en kan høres.
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
