Skal du have lappet hullet af en cykelsmed? Det skal Situationsfornærmelse i hvert fald, blandt mange andre halv-lumre og små-skumle ting på En Hurtig Omgang Dansk. Noget så sjældent som en dansk punkudgivelse med glimt i øjet, pis på tøjet og masser af fandenivoldsk hærgen, som ikke falder igennem.
Din tolerance overfor Situationsfornærmelse og deres 7 korte numre fordelt på et kvarters spilletid, er muligvis ikke den samme som min. Det her er ikke for alle. Nogle vil helt sikkert finde det for plat, for musikalsk tyndbenet, grovkornet og så videre… jeg er solgt. Jeg vil gerne med dem i Camp Skrald, hvor der er lune dåser i klamme telte. Jeg vil, muligvis, også gerne smøres af en cykelhandler, det er egentlig ikke noget, som jeg har tænkt over, før nu. Men når det debuterende band her fræser derudaf med 120 i timen og Andrea Uglebjerg vræler og skriger om det, så lyder det sgu som noget for mig også!
Bandet er dannet i Aarhus, i 2017, og beskriver deres skabelses- og formålserklæring i cirka en lige så svesken på disken tone, som også skinner igennem i den harske lyrik. De kalder det “upassende gyllespredning”, sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor punken skal være så vred og ønsker, at reformere den. Det sidste lykkes (måske) kun i moderat grad, men, så alligevel… Det er i hvert fald et voldsomt frisk pust. For mig må punk både være noget af det nemmeste og samtidig sværeste musik at lave. Du behøver nærmest kun kunne holde et instrument nogenlunde sikkert og tælle til 1, så kører det. På den anden side er det en kunst, at få noget godt ud af begrænsningerne, hvis man vil holde stilen relativt simpel.
Den øvelse slipper det unge band her overrumplende godt fra. De er muligvis ikke verdensmestre på deres instrumenter, eller har den strammeste sangskrivning, men de har nerve, tænding og en eller anden evne til, at få deres primitive, skramlede og fræsende stil til, at smelte sammen til noget der for mig virker ganske uimodståeligt. Og, ikke mindst, fik mig til at grine højlydt et par gange. Yes, det er temmelig low brow mange af de udgydelser man udsættes for, men på en eller anden vis undgår det at blive for fladt og plat?!
Der er den herlige “Lasses Mor”, hvor citatet fra indledningen stammer, “jeg vil lappes af en cykelsmed, en der ved hvor hullet sidder” osv., serveret i et rasende tempo med kantet vokal. Det er både beskidt, “lavt” og samtidig lige raffineret nok tænkt og udtrykt til, at man ikke kan lade være med, at smile. Vokalen er generelt meget tydelig i sin diktion og artikulation, så det får en sjov, opremsende og “stiv” facon, mens der lejlighedsvis også bliver plads til nogle voldsomme skrig, Ikke skingre tøseskrig, men skrig af den slags der lyder som om det kommer fra et aggressivt dyr. Bedst brugt i den forrygende “Kaff eller knep”. Den handler blandet andet om Sofus, som er elitær og går til koncerter, hvor man skal sidde ned, AAARRRGGH! Det er svært, at overføre til skrift hvorfor det virker så godt, men timingen og klangen i det skrig der kommer der, får mig til at klukke af grin hver gang.
Den ellers ligeledes energiske (OK, hele baduljen er sprængfyldt med energi) “Grethes Hits_2” er eneste tidspunkt, hvor materialet kommer til, at lide lidt under den skrabede, hjemmelavede produktion. Her det som om at det buldrende band kommer til, at overdøve Uglebjerg’s vokal lidt for meget og lydbilledet generelt er ved, at overstyre en kende. Men hva faen, jeg kan stadig afkode, at det handler om nydelsen ved en varm White Russian, hvilket jeg sagtens kan være med på. Medmindre det er endnu et underligt metafor for et eller andet lummert, så ved jeg sgu ikke helt om det er noget jeg skal have??
Fejl og mangler vil nogen sikkert slå ned på og kunne få meget tid til, at gå med. Det her er lyd- og produktionsmæssigt ikke en perfekt udgivelse, men for mig er det bare en del af charmen. En del ville nok gå tabt, hvis det lød meget mere poleret. Det skal fandeme knirke, skride ud, larme og fornærme øregangene, det er punk, for helvede! Og når man har numre som “Carpe Diem Min Røv”, så føles det hele bare helt rigtigt… “Jeg vil have et Aarhus-sæt, tinnitus og cigaret, CARPE DIEM MIN RØV!”. Præcis.
En Hurtig Omgang Dansk bærer sine mangler udenpå det plettede og snavsede tøj med stolthed og glimt i øjet, det vil ikke være for alle, slet ikke snerpede og snobbede punk puritanere, som ikke mener at punk kan være skæg. Den manglende situationsfornemmelse bliver nærmest et adelsmærke hos Situationsfornærmelse, og jeg elsker dem for det.
“Jeg har smurt dig en mad // den er her under kjolen // med masser af smag, tilberedt i solen”, velbekomme! (“Camp Skrald Mig”).
Og så er det faktisk, lige meget hvor hårdt bandet prøver at kamuflere det, slet ikke så dumt og infantilt, som det på overfladen kan virke. De har fat i noget og får sagt mere end de måske selv vil tage kredit for, uden at jeg nu skal forsøge, at overtænke løjerne i for høj grad.
Det giver 5 store, møggrimme og ildelugtende stjerner for et uimodståeligt (klamt) kvarter.
Af Ken Damgaard Thomsen
