Danske Silent People vil udfordre og belønne, de er både stille, rolige og lidt nørdede, men også arrige, opfarende og nogle værre lyd-bøller. Det er eksperimenterende pop/soundscape toner der møder støj, men vi er i afdelingen for lidt mere krævende lytteoplevelser. Måske for krævende?
Silent People går deres egne veje på Yours Truly, applaus for det, jeg vil helst ikke holdes for meget i hånden, når jeg lytter til denne form for musik. Men, og som de 4 stjerner måske indikerer, så er der også et men, albummet er måske alligevel lidt for lang tid om at åbne sig for mig – eller jeg er, som den forkælede møgunge jeg er, måske ikke helt blæst bagover af de gaver der gemmer sig bag indpakningen.
Det kan skyldes personlig smag, men netop det subjektive synes jeg spiller en del ind i lytteoplevelse af den slags musik Silent People præsenterer en for. Deres genre- og skabelon-brydende eksperimenter over pladens 10 numre er uden tvivl både prisværdige, veludførte og ganske originale – det alene kan påvirke karakteren i positiv retning. Med Yours Truly er det dog som om, at trods rejsen på papiret er fascinerende og afviger fra popnormen og vanetænkningen, bliver jeg aldrig for alvor engageret eller rørt som lytter.
Under de første par gennemlytninger følte jeg mig endog sat lidt udenfor døren, selvom jeg ikke lige syntes jeg havde gjort noget der retfærdiggjorde den følelse! Men i sådanne tilfælde har jeg det med at blive stædig, sætte en fod i døråbningen og presse mig indenfor – men spørgsmålet er, om det er rimeligt eller hensigten? Måske ville det undtagelsesvis være passende, at lade bandets egen ord om musikken få lidt plads:
“… Yours Truly holder fest for de ensomme værter, de gyldne damer, de døddrukne, vrøvlehovederne og søndagens solopgang: en cocktail af glimmerfest og tømmermænd. Alternativ rock bygget op omkring synth og sampling i et orkester bestående af guitar, trommer, synthesizer, vokal og et hav af dynamiske eksplosioner og mærkværdige lyde”.
Det er for så vidt et meget godt billede af musikken, og et hvor i hvert fald jeg, tænker, “wow, det bliver noget af en vild tur”…. Det er det sådan set også, men altså kun en hvor jeg føler mig inkluderet, når jeg virkelig insisterer, og lidt tvinger mig selv til, at være med – organisk medrivende og uimodståeligt fængende bliver det, desværre, ikke helt for mig.
Mange af numrene er ellers opstået ud fra improvisationer, hvilket man skulle tro ville give det en livlig og netop organisk vibe, men det er altså ikke lige en der er helt i trit med min puls eller kropslige og mentale rytme. Dermed ikke sagt, at jeg flatliner albummet igennem , den nærmest arytmisk hakkende og skæve “In Bulk”, er en sjov lille spradebasse med “robot-vokal”, noget der lyder som olietønder, klik og spændstige knirk og kringelkroge. Førstesinglen, “Golden Babe”, er mere nedtonet, kysk og dydig i sin klang og opbygning, i hvert fald indledningsvis, men et nummer hvor Silent People viser at de også kan skrive mere snorlige numre. Eller, det er måske mere en elastik, end snor? For selv her, hvor der er en mere genkendelig form og kontur i sangen, så udvider og trækker den sig stadig sammen i, netop, elastiske bevægelser.
Der hvor jeg kæmper mest med interessen og engagementet i musikken, er de kortere instrumentale lydcollager, som den ellers velklingende åbner “Intro”, samt “Games, Part 1” og “Games, Part 2 og så en række mere afdæmpede numre som “Tiny Monday” og “The Host”. Her kommer indtrykket af Yours Truly til at lide under, at jeg ikke helt bliver fanget af præmissen og det overliggende koncept, for albummet er tilmed et konceptalbum om en fest og de forskellige faser ved sådan “en”. Det er nok her jeg går udenfor og ryger?
I den helt anden ende af skalaen finder vi titelnummeret og en sag som “Period”, her viser Silent People at det ikke kun er en fest for de mere stille og introverte typer. “Yours Truly” får mig indledningsvis, med sit “åh åh åh” kor, til at tænke på The William Blakes, bare meget mere skævt, inden nummeret stille og roligt skifter tone og humør. Det bobler, det driller lidt, det brager pludseligt og syrer i det hele taget lidt ud. “Period” lyder derimod som om tømmermændene begynder at presse sig på, eller at festen har taget en mere dyster og destruktiv drejning.
Bliver vi afslutningsvis hængende ved fest-koncept metaforen, så er min samlede oplevelse af Yours Truly lidt som at falde i snak med en pæn og umiddelbart interessant pige til en fest – men uden at det nogensinde kan udvikle sig til andet eller har potentiale til mere end, måske, et venskab. Rent objektivt, og helt sikkert for andre, ser hun godt ud, er fascinerende at snakke med, har personlighed og er i det hele taget godt selskab. Men af en eller anden grund er der bare ikke kemi til mere, der mangler den sidste gnist i forholdet.
Der skal nok findes lyttere derude, der har bedre kemi med Silent People, men i denne omgang bliver det “kun” til 4 subjektive stjerner fra undertegnede. Og på falderebet lige en ros til cover og artwork, ligesom musikken er det meget stilet og gennemført – flot ser det sgu’ ud!
Af Ken Damgaard Thomsen
Besøg Silent People på facebook