På et nærmest tomt Atlas var der kvalitet for alle pengene da She’s a Sailor mødte op med stærk support fra You Work For Me Now. Pop, store stemmer og spilleglæde er de ord, der bedst beskrev en god aften på Atlas.
Aftenens oplevelse var ellers udfordret af teknikken; pligtskyldigt fremmødt kl 21 måtte vi vente til 21.30 før supporten, You Work for Me Now, gik på. I mellemtiden var der sat Beach Boys på anlægget – noget, der senere skulle vise sig – sort of – at give mening.
Lidt under 30 personer var mødt op på Atlas – og her tæller vi kamera-folk med, da She’s A Sailor havde valgt at filme hele deres koncert. Lidt ærgerligt, faktisk, for selv om fremmødet til The Rumour Said Fire på Voxhall dagen inden heller ikke var imponerende, så var der mere at komme efter lørdag…
Kl ca 21.27 afspilledes en sample, som indikerede at supporten gik på.
You Work For Me Now ★★★★★☆
En lyd-sample i et hørespil endte med de ikoniske ord; ’you work for me now’ og på scenen står tre mand; en forsanger, en guitarist og en bassist.
Senere i settet tilstår de, at deres tromme-backtrack lidt er af nød, da deres trommeslager er optaget på turne i Berlin. På første nummer lyder guitaren som en form for dreje-lire og bassen spiller umærkeligt. Men det er alt sammen sekundært, da forsanger Leon Møller får sunget som – ja – en afdød engel.
For selv om det er en kliché af de større, så er der ingen tvivl om at Møller har teknik – og at han læner sig meget op af Jeff Buckley med sin teknik. Og med succes!
Ja, det er vildt at sammenligne med Buckley, men You Work For Me Now leverer både en afslappethed og en intensitet i vokalen, der gør at vi føler os heldige over at have oplevet denne performance på Atlas. Og “vi” er næsten 30 personer, der er dukket op.
Atlas viser sig fra sin bedste side og med gardiner, der lukker ud mod baren, giver det nye rum på spillestedet og en illusion af at man er på Store Vega – bare til intimkoncert tættest på scenen.
Der er i øvrigt noget kammer-agtigt over You Work for Me Now og selv om jeg på ingen måde er fan af backtracks, så har de en god forklaring på, hvorfor de bruger det – og formår for øvrigt at lægge et fint mini-set med det. Også selv om der er fejl i programmeringen her og der. Og det til tider virker lidt kejtet.
You Work for Me Now spiller meget enkel musik, men med den førnævnte vokal, er det yderst fængende på en lørdag aften!
Med 541 likes på Facebook er You Work for Me Now måske den bedst bevarede hemmelighed i indie-verdenen i Danmark: Der er kvalitet over alt hvad de gør og de har én af de mest interessante sangere, jeg længe har hørt.
Jeg var forført og lagde derfor ikke rigtigt mærke til tekstuniverset; derfor vil opvarmningen få fem stjerner, da jeg ville møde op i morgen igen for at høre, om det VAR så godt – og for at fokusere mere på teksterne…
Men fremragende oplevelse!
She’s A Sailor ★★★★★☆
Vi skal lige en tur igennem Beach Boys igen, før She’s A Sailor går på. Hvor mange gange skal man spille de samme fire Beach Boys-sange i træk, før de bliver enerverende? En halv, er svaret, men lad nu det ligge (men wouldn’t it be nice, hvis du kunne høre den én gang til? red).
She’s A Sailor viser sig at være et seks mand højt orkester, som stiller op med trompetist/percussionist, guitarist, trommeslager, bassist, pianist/synth-spiller og forsanger/guitarist. Og et stærkt materiale.
Faktisk når jeg flere gange at tænke, at de er som et one-hit-wonder, der viser sig at være gode hele vejen igennem, allerede inden de får spillet deres stor-hit; ‘Beautiful’.
Og lad os så lige tage et par replikker på ‘Beautiful’: det er måske det mest formfuldendte pop-hit, jeg har hørt… Siden ‘Barbie Girl’? Det er så stærkt i produktion, melodiske hook og hele vejen rundt. Sammenligningen er urimelig, men det er i hvert fald et godt pop-nummer!
Men med deres ret store line-up får de fra første strofe lagt et virkelig højt bundniveau. Med seks medlemmer kunne det godt stikke i flere forskellige retninger, men det virker til at være et band, der rummer seks ret forskellige musikere – men finder en tydelig rød tråd.
Bærende er forsanger Jesper Vindberg og det andet kerne-medlem Thomas Albrechtsen (førstnævnte på akustisk guitar / sang – sidstnævnte på tangenter og b-vokal)- klæder hinanden fremragende og resten af bandet er en fornøjelse at se på: Professionelt, men også med blæs, en guitarist med lavthængende guitar, en trommeslager, der uden at blinke er en maskine og en bassist med skandinav-hairbun.
Alt sammen blot detaljer, hvis ikke det var fordi de spiller så tight, indfølt og med overskud.
Der er en dyb integritet over She’s A Sailors pop-rock og da fornemmelsen i ét nummer er, at de har lånt lidt rigeligt fra Death Cab For Cutie, så gør det ikke noget. Dels fordi de er videre i næste nummer. Dels fordi det blot er et hint af at kvaliteten er sammenlignelig.
Det bliver også til to covers – heraf ét af Beach Boys. Phew! Så ved vi da hvorfor vi blev trukket igennem dét inden bandet gik på. Men især i starten virker det til at være et band, der med deres salon-møder-pop-møder-noget-sart måske ikke umiddelbart virker til at have så meget på hjerte – Men i den sidste ende fremstår som netop det; et band,hvor der er noget vigtigt på spil.
Og så igen: et par numre bliver fuldstændig happy-go-lucky, og mister noget af magien, som bandet ellers med stor dygtighed opretholder. Men det ER altså også pop det her, og selv om de to kerne-medlemmer (Vindberg og Albrechtsen) bærer hele projektet, så er der også kvalitet i udtrykket blandt andre bandmedlemmer. Det virker som et band, der ikke er interesseret i at lave penge på deres projekt (seks bandmedlemmer er i hvert fald ikke måden at gøre det på), men på at levere 100% – med blæs, stærke musikere og godt materiale.
Selv om kvaliteten daler lidt ind under slutningen af koncerten (pånær hittet, selvfølgelig), så var der masser af kvalitet over projektet hele vejen igennem. Kvalitet og velvilje, usnobbethed over at der var så få og lysende spilleglæde.
Og hey, når et band har ét af de potentielt største hits i dette ti-år, så ved jeg ikke, hvad man skal forlange mere?
13 numre bliver spillet før bandet går af og kommer tilbage til et fint encore, som måske ikke får den store applaus, hele settet fortjener, men som cementerer, at vi til aften har mødt et ganske fremragende pop-band.
Der er noget uprætentiøst over She’s A Sailor. Men også en dygtighed og charme, der gør deres koncerter til en særlig oplevelse.
I den sidste ende var det en fremragende aften på Atlas!
Anmeldt af: Troels-Henrik Balslev Krag
