Med stærke vokaler og stemningsfulde elektroniske underlægninger, springer She Dives ud i et ambitiøst, til tider poetisk projekt, hvor det virker til, der sendes mange ’tips of the hat’ ud til musikalske pionerer. Det er ikke rock, men rummer kvaliteter og passende udfordringer nok til at blive taget seriøst.
Der er i den grad tale om elektronisk musik på She Dives’ debut-EP, Nebula. Og selv om det nok ikke er yndlings-genren hos GFR generelt, så bliver der taget stærke stik på især vokal, stemning og hilsner (mere eller mindre bevidst?) til elektroniske pionerer.
Der startes ud med den særdeles sampletunge ‘Nebula’. Med nærmest asiatisk fløjte/vokal-intro og luftige bongoer er det svært at vurdere, hvor det bærer hen. Men så snart vokalen sætter ind, sker der noget. De sfæriske synths giver mening, når der med perfekt stemmeknæk nærmest reciteres ”And you / let it all hang out”. Uden at give alt for meget mening eller være renset for klichéer, så er der noget i udtrykket, der får én til at lytte og stoppe op. Det er helt hæderligt, det her!
‘In the Quiet’ følger op med en noget mere dyster stemning – men stadig med den fortællende, indgående vokal. Den bryder ned i et behageligt dur-omkvæd med subtil vocoder over vokalen og sløv, stærk melodiføring: ”If you find me / come closer / and follow me down” lyder det og selv om det måske ikke kan kaldes opløftende, så er der en positiv stemning i nummeret. En stemning, der bryder det ellers lidt dystre udtryk.
‘Slow Hands’ bliver endnu mere sample-tungt, med mærkelige tale-samples og nærmest ID3-tracker-agtig maskinalitet over udtrykket. Omkvædet bliver helt Baal-agtigt i melodiføringen (dog desværre ikke på Baals bedste numre), men da samples melder sig igen i mellemspillet kommer det til at stå i fin kontrast med det luftige omkvæd.
I anden strofe og omkvæd får vi så nogle underliggende samples, der sender tankerne i retning af noget, der kunne være med i Nine Inch Nails Ruiner – nogle digitale skrig, som måske bare er en ’thing’ i elektroniske kredse, men som sender min association i den retning. Igen ret fint!!
‘Be ::’ rundes som næstsidste track, og har på en gang et dansabelt- og ballade-præg. For første gang på Epen får vokalen et lakonisk, nærmest nihilistisk præg, underbygget af versene ”You don’t feel a thing”. Det er foruroligende, roligt og ganske fremragende. Nummeret slutter med en repetitiv sample: ”Seems a worn-out metaphor” hvilket er en anerkendelse, men også en sætning, der bare ’smager godt’ eller ’ligger godt i munden’. Fedt!
Det afsluttende nummer, ’O’, fader ud i et langt, ambient stykke, hvor der bl.a. afspilles noget der minder om en højskolesang på et klaver, mens regnen trommer mod taget – eller er det en tørretumbler, der larmer?
Inden da får vi dog et regulært nummer, båret af flerstemmig sang og få toner i skalaen.
Roligt tempo, mens koret messer ”I remember waking…” indtil nummeret fader ud i ti minutters ambient.
Lidt prætentiøst og i min bog en lidt flad afslutning på en ellers udmærket EP.
Temaet for EPen påstås at være forfald, og måske kan det dermed tilgives.
Det er musik, jeg sagtens kunne have fundet på at finde frem igen og som ville gøre sig glimrende til chillet solskin såvel som regnvejrsdage.
Af Troels-Henrik Krag
Besøg She Dives på Facebook
