Trænger du til et skud klassisk heavy metal med svulstig vokal, så er Savage Machine’s Abandon Earth værd at skele mod.
Savage Machine har vi i flere omgange omtalt her på siden, blandt andet for deres to EP’er, og helt tilbage til dengang de hed Momentum. Det er dog et stykke tid siden vi sidst hørte fra bandet, men nu er de klar med deres første fuldlængde udgivelse, Abandon Earth, et temaalbum om en post-apokalyptisk fremtid, hvor mennesker og maskiner kriges.
Det afspejles i både sangenes titler, teksterne og det musikalske univers. Det starter med et rumlende uvejr på åbneren ‘Exodus’, inden et instrumentalt dæmpet, men højstemt vokalt, stykke leder over i albummets første riffs næsten 2 minutter inde. Som på bandets tidligere udgivelser, er stilen klassisk heavy metal, hvor man kan høre ekkoer af bands som Iron Maiden og Manowar.
På albummets andet nummer, ‘Age of Machines’, bliver der især i sidste halvdel skruet op for “ååååh-ååååh-ååååh”-syng-med faktoren, hvilket fungerer rigtig godt for bandet. Et godt og fængende nummer, hvor det flirter lidt med over-the-top prædikatet et par steder. Der er også catchiness i metermål på den efterfølgende ‘The Hunter’, som er svær ikke at lade sig rive med af, med de piskende riffs og præcise trommer og Troels Rasmussen’s vokal, der virkelig får hvad den kan trække her. De instrumentale start-stop sidder i skabet og man får lyst til at slå det imaginære hår ud og ryste det i den (ligeledes imaginære) vind.
Tempoet skrues ned på ‘Time Traveler’ (albummets næstlængste med en spilletid på over 7 minutter) og især på ‘Behind the Veil’, hvor der til gengæld skrues op for patos – her fyrer Rasmussen igen helt op for skærebrænderen, så man igen må afveje, om man synes det er for meget, og igen synes jeg det lige holder sig på den rette side. Det afsluttende korstykke her virker næsten for kort – det kunne bandet måske have fået mere ud af.
En anden, relativt lille anke, er at jeg ind i mellem synes, der godt måtte være en smule mere tyngde i lyden. Ind i mellem savner jeg i hvert fald at mærke bassen dunke lidt mere og fylde mere i lydbilledet. Det giver omvendt guitarerne og vokalen mere spillerum, og det er ikke fordi det på noget tidspunkt virker tamt lydmæssigt, men dog nok til at jeg har noteret mig det et par gange undervejs.
På albummets anden halvdel lyder det til at vi skal for fuld fart ud i verdensrummet, med numre som ‘The Fourth Dimension’, som holder fast i den melodiske tilgang, hvor omkvædet for eksempel appellerer til at man synger med, ligesom guitarerne inviterer til luftguitar. Det bliver mere atmosfærisk på den instrumentale indledning til ‘Fall of Icarus’, som dog bygger op til mere højstemt heavy. “Through darkness I fall//Into the abyss!”, lyder det, inden ridtet fortsætter ud over de galaktiske stepper – selvfølgelig med en svulstig guitarsolo undervejs. Savage Machine gør ikke noget for at genopfinde heavy metal, men fred være med det – det virker. “My world was meant to end!”, gjalder Rasmussen til sidst, og det er som om hver anden linie i Savage Machine’s tekstunivers bør ledsages af udråbstegn.
På ‘Event Horizon’ skrues der godt op for tempoet, så der kan trampes afsted med dobbeltpedal, og også den næsten 8 minutter lange ‘Savior’ har fart i stængerne – her er vi dog også ude i et af de numre, hvor Savage Machine kunne overveje at skære lidt mere ind til benet. De svulstige korstykker fungerer fint, men man kunne nok være nået til dem et minut eller to før. “Now we belong to the ni-i-ight!”, er de sidste ord her, og så skal vi helt ned hvor det er rigtig varmt til sidst.
‘Welcome to Hell’ er albummets sidste skæring, og her svinges der lidt tungere med guitarerne, og endelig får bassen lov at brumme og buldre – endda helt uden guitarernes indblanding et halvt minuts tid. Godt træk af Savage Machine, som faktisk formår at variere formularen fint undervejs.
Abandon Earth fremstår i sidste ende som et friskt pust på den danske metalscene, trods dens forankring i 80’ernes metallyd – blandt andet fordi Savage Machine har godt styr på både håndværk og melodier i deres opdaterede version af heavy metal. Hvad der måske mangler i originalitet, er der i syng-med-og-sving-håret potentiale. Abandon Earth er et glimrende soundtrack til næste metalliske fadølsfest du skal til, omend der også er et par mindre kritikpunkter undervejs. Det giver 4 solide stjerner til rejsen ud i rummet.
Du kan finde Savage Machine på Facebook.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
