Sauna Senere har begejstret med deres 3 singler, nu er de aktuelle med en debut-EP, der viser potentiale. Men der er også plads til forbedringer hos det energiske pop/rock/alt band.
De 3 singler, som den unge gruppe indtil videre har sendt på gaden (eller internettet), har jeg allerede omtalt i rosende vendinger i Repeat-artiklerne. Så dem vil jeg ikke gå yderligere i detaljer med, er man interesseret i min mening om “Mudder”, “Forskel” og “Regn”, så er det bare med at klikke løs på titlerne.
Sauna Senere har med singlerne demonstreret, at de trods deres relativt korte levetid allerede har fat i et eller andet. De har vist alsidighed, hvor de 2 første singler, “Mudder” og “Forskel”; var tempofyldte, rastløse, grænsende til det maniske eller deliriske, så var “Regn” anderledes afdæmpet. Mere stemningsfuld, tålmodigt opbyggende, luftig og storladen. Meget, meget lovende.
Det er altid farligt, at udnævne nye orkestre til det “næste et eller andet” og “det nye X”, det kan ligefrem være, at gøre bandet en bjørnetjeneste. Ofte kan det også være en medieskabt ting, som kan blive selvforstærkende. Der gør, at bandet måske ikke helt kan følge med, egentlig er “klar”, eller i visse tilfælde overhovedet har fortjent opmærksomheden. I hvert fald ikke i den grad mediebranche-genereret buzz kan fremtvinge.
Jeg forstår, at det handler om, at være først med det seneste, gerne på forkant. Og hvorfor musikmedier, i skarp konkurrence, er ved at falde over hinanden for, at være først ude. I stedet for, at halse lidt bagefter og hægte sig på et hyptog, der allerede ruller. Jeg skriver det her for, at slå fast, at det er og bliver GFR aldrig interesseret i. Og det er IKKE derfor vi roser eller “hyper” unge/nye kunstnere.
Vores platform er et trinbræt, og nogle gange et lille og beskedent et. Et potentielt (forhåbentlig) springbræt til næste trin på mediestigen. Og en platform, som kan give plads til kunstnere, som måske aldrig “bliver til mere”, fordi… fordi. Når kunstnere ER blevet samlet op af de de større fisk i mediedammen, så er vi, jeg vil ikke sige “færdige” med dem. Men, jeg har den indstilling, at så kan (og skal) vi måske ikke gøre mere for dem. Vi er rugekassen, ynglepladsen og kravlegården.
Sauna Senere er stadig i kravlegården, men er begyndt at teste om benene kan bære og rækker allerede ud mod verden. Men benene er, helt naturligt, stadig lidt usikre. De øvrige 3 numre på denne EP er ikke af samme kaliber og kvalitet, som de indledningsvist nævnte 3. Helt grundlæggende lider de af, at lyde som “mere af det samme” og andre lignende børnesygdomme.
Vi befinder os stadig i det energiske, pågående og tempofyldte hjørne. Her fungerer de 3 numre helt overordnet udmærket. De er bare ikke lige så gode, melodierne ikke helt lige så skarpe og der mangler noget X-faktor, som “Mudder” og “Forskel” besidder. Og det er der hverken noget galt, eller kuriøst i. Man har, helt logisk og klogt, valgt at udsende de bedste numre som singler.
Et nummer som “Jeg” lider også lidt under lyriske bøvser og gylp, som man kan forvente af et ungt band og sangskrivere, som lige skal finde sig selv. Jeg håber et eller andet sted, at det er et af de første numre, som de har skrevet og indspillet. Det bliver sgu lidt dagbogspoesi på den halv-sløje, lidt for banale vis.
Hvor sangskrivningen her afsløres, som stadig værende lidt ujævn og usikker, så lader Sauna Senere allerede til, at have godt styr på rammen for en udgivelse. Ja, det er “blot” en EP, men bandet har styr på helt elementære ting, som sammensætning af en trackliste. Der bygges fornuftigt op, “spændingskurven” fungerer og det virker gennemtænkt. Det er bestemt ikke uvæsentligt.
Bandet er efter sigende dannet på, eller inspireret af, en musikfestival. Det bilder jeg mig også ind, at man kan fornemme i deres musikalske smeltedigel. Referencer, forskelligartede stilretninger, smagsvarianter og genrer vælter ind og ud af hinanden, som et herligt festival-kludetæppe. Den sammenbragte lyd emmer af, at opfange indtryk, mens man vandrer fra scene til scene med en god kæp i øret.
Det gør også, at Sauna Senere måske stadig har brug for helt, at finde deres endelige lyd. Hvilket også hører med til de tidligere nævnte børnesygdomme de fleste unge orkestre må igennem. Det er dog også en del af charmen. Der er noget umiddelbart, nysgerrigt og “barnligt” begejstret over Sauna Senere.
I sidste ende efterlader det et positivt, frisk og optimistisk aftryk. Det KUNNE godt blive til noget større, hvis bandet kan styre deres nødvendige vokseværk.
Af Ken Damgaard Thomsen