Guldstol mod yderste kaj er opfølgeren til 2012’s Mellem rum, som Ken diskede op med topkarakter til. Nu er de tilbage, og har igen skruet et glimrende album sammen.
Guldstol Mod Yderste Kaj er blevet til efter at Rum 37s trommeslager, Mikkel Lumbye, døde efter pludselig sygdom, men har egentlig ikke som sådan karakter af at være et sorgbearbejdnings-album. Jo, det skulle da i virkeligheden være en bredere sorg over rigets tilstand. Helt tydeligt fremstår det dog, at det bandet fremfører er vigtigt – uanset om det så refererer til sorgbearbejdelse eller samfunds- og selvkritik.
Rum 37 er i den grad et band, der har styr på deres udtryk, referencer og lyd. På den måde åbner minialbummet fra første takt med en sound, der hurtigt sender tankerne hen mod Bowies Heroes – for så blot at blive til noget helt andet; nemlig førstesinglen ‘Caligula’. Og på den måde spredes der små referencer ud over hele albummet, så man flere gange tænker ’nu er de TV-2’, ’nu er de Love Shop’, ’nu er de Minds of 99’ – uden at de på noget tidspunkt mister noget af deres særegenhed. Det er pissegodt!
Der leges på bedste TV-2 maner med sproget og langes med bidende sarkasme ud – og ind. Og som en ekstra lille treat er der drysset et par intermezzi ind her og der på pladen; små instrumentale vignetter, der skaber lidt luft og forstærker billedet af et band, der har styr på sagerne og skriver tekst såvel som musik med vilje – ikke ud fra tilfældighedernes princip.
Der er stort overskud og det er en stor fornøjelse at høre Kristian Helmuths cool, til tider sleazy vokal fortælle, anklage og med Hempler’sk halvteatralsk-stil bare rammer. ”Festen er slut / Hovmod står for fald / Festen er slut / Gnidningsløse knald”, som det lyder på ‘LLR’, som handler om en fadøls-stinkende elefant i en glasbutik.
Og netop dette nummer er nok i virkeligheden det eneste, der bryder magien lidt; for i sit direkte udtryk og direkte kritik af Lars Løkke Rasmussen bliver det lidt bøvet. Det er unødvendigt. Netop Loveshop skrev en fin sang i ‘Kræmmersjæl’ som har den fordel, at der ikke er en åbenlys direkte modtager på. Der bliver ‘LLR’ lidt plat. Men så igen; det er et godt nummer derudover og ret beset blev netop ‘Kræmmersjæl’ til inden det blev helt så normalt for danske politikere at iscenesætte sig selv i stedet for politik i valgkampe – så måske har man som politiker selv bedt en lille smule om det og nummeret kan måske også læses ind i netop denne forståelse. Lidt mere subtil kommunikation havde dog været at foretrække, set fra min stol!
Rum 37 er et band, der spiller dygtigt på alle tangenter og med et vist eftertryk kan sige at de spiller rock; for selv om der er tydelige synth-passager, er det dog guitaren og et rocket drive, der sætter dagsordenen – og et nummer som ‘Mesterværk’ får også både et rock-breakdown og en rocket outro. Produktionen og teksterne hænger godt sammen og flere gange mens jeg har gennemlyttet har jeg tænkt, at det var netop dét her, jeg havde håbet, Bjørn Fjæstad’s plade fra sidste år havde indeholdt; både lækre, rockede produktioner, men også skarpe tekster der sætter dansken lidt på plads.
Pladen rummer konstante lejligheder til at løfte øjenbrynet både i musik og tekst, og lur mig om ikke et nummer som ‘Brænder Dæk’ skulle få single-værdighed i sin drevne, cool æstetik og med sin underfundige titel? Sidste nummer, ‘Svanerne Sang’, er det eneste nummer, der for alvor indikerer at her bliver der sagt farvel til et kært bandmedlem og med sin ballade-af-Baal agtige, luftige æstetik er det en virkelig fornem afslutning på et album, der kan findes frem igen og igen.
Til trods for min ovenstående anke mod ‘LLR’ ovenfor er der RIGELIGT med kvalitet på Guldstol Mod Yderste Kaj og mindre en fem stjerner ville være en fejl.
Du kan finde Rum 37 på facebook.
Anmeldt af Troels-Henrik Balslev Krag
