Det første der møder os er naturligvis kø og en moderat form for inkompetence. Vi skal have vores medieluder armbånd på ved Roskilde Businees College, Building 6, baby, så den leder vi efter. De stakkels frivillige i området er ikke til større hjælp end “derovre”, men det var da trods alt noget vi kunne arbejde med. Ligesom vi har prøvet værre forhindringer for vores vigtige journalistiske virke end 20 minutter i kø for at få vores armbånd. Så vidt så godt.
Med vores nyvundne status som bærere af det orange mediearmbånd, hold i en diskret fesen nuance, tænker vi “hey, vi må kunne gå gennem festivalpladsen allerede og smutte ind på pladsen klokken 18 når de åbner?”. Det kunne vi godt, på en måde, porten ovre ved Arena bliver først åbnet 10 minutter efter hovedindgangene, hvilket synes helt fair, så vi ikke dermed får en “ulovlig” fordel til at hapse gode pladser, i forhold til dem, der har ligget i kø gud ved hvor mange timer.
Ikke at vi skulle bruge en teltplads, da vi i år har valgt den billige/dyre løsning og købt telte på Get A Tent East – hey, don’t judge us, vi er halv-gamle og forsøger bare stadig at være med! På vores præmisser. Men så løber vi for alvor ind i en mur af inkompetence, og det her skal ikke være en kritik af de frivillige, de gør sikkert hvad de kan, det er formentlig længere oppe den halter her.
For… ok, lad os prøve at beskrive det forvirrende system så godt vi kan. Der var en skranke til 2-3 Get a Tent East områder, vi havde 7 telte der skulle tildeles, 4 “medium” og 3 “small”, så vi var forberedt på, at vi nok ikke kunne ligge samlet. Fordeling foregår så ved, at en pige ved skranken scanner billetterne, og råber til en fyr der står ved et oversigtskort bagerst i hytten med teltene på. Han sætter nogle krydser, medium og small telte i hver deres klynge lidt spredt, no big deal, udover han ikke fik med de første par gange at vi ikke kun havde 3 small telte. Det kan også være svært når der skal kommunikeres på tværs af et lille skur der også rummer 2-3 andre frivillige der tilsyneladende ikke har nogen funktion, og den generelle baggrundsstøj fra folk på pladsen.
Han råber til mig, “I har de her 3 og de her 4” og peger på kortet….. Ja? Hvor er det henne, alle telte er fucking ens og jeg ved ikke hvad dit kort forestiller, der er jo åbenbart 3 Get A tent områder? Han peger ind i væggen af skuret og siger “derovre” og nævner numrene på de firkanter teltene er placeret i. Jeg noterer hurtigt, så har vi da noget at gå efter… troede vi.
Da vi kommer ind på Get A tent viser det sig hurtigt, at det første område i hvert fald ikke er der hvor vores telte er, det ligner trods alt ikke det simple kort de havde hængende. Vi skimter flere orange telte på den anden side af et levende hegn og et rigtigt hegn, men man kan tilsyneladende ikke komme fra den ene plads til den anden i lige linje? NÅ! Tilbage, ud paa camping arealet og se, vi finder ogsaa et sted, hvor det ville være oplagt at have lavet en indgang til “vores” plads, men der er sat hegn op…. Okay. Tilbage til skuret, hvor vi spørger en vagt ved indgangen om, hvordan vi kommer herfra over på “vores” område? Hun svarer “ej det er jeg virke lige ked af, men det er jeg faktisk ikke blevet oplyst om”. Hun henviser til en af dem i skuret “der vist ikke laver noget” og han fortæller, at vi kan gå ind på det første område, og så er der “vist et hul i hegnet i kan kravle igennem nede i enden”?! Aha….
Rigtig nok, der er sgu et hul mellem trærne og hegnet vi kan traske igennem, for at komme ind i vores ellers hermetisk lukkede Get A tent område! Succes, udover at de 3 small telte vi fik tildelt allerede er overtaget af nogle spritstive nordmænd, der har overmalet hele møget med bandetegn. Og der er ingen måde at bevise paa, at det er vores telte, da man ikke får udleveret noget som helst ved indgangen, der viser hvilke telte man har, udover anråbet fra skuret “her og her”.
Så kommer prikken over i’et i denne smøre. Hvert eneste telt er nummereret med et, så vidt vi kan se, unikt nummer…det bliver tilsyneladende ikke brugt til noget som helst?? Kunne man ikke have udleveret de numre ved indgangen og elektronisk regitreret hvilke billetter der hører til hvilke numre? Hvad betyder tallene?! Er det ligesom i Lost?? Vi følte os i hvert fald forvirrede og fortabte…
Anyways, nok af brok, vi fik indtaget og indrettet et dobbeltfløjet kæmpetelt med 2 balsale som kommandocentral, tagget de øvrige store telte og forsøgt at markere 3 små, og bevægede os ud på pladsen for ligesom at mærke viben og alt det der. Bevæbnet med en liter papvin travede vi først til Rising scenen, der ligger, lille og alene, i den ene ende af Camping East. Den ser ikke ud af meget i forhold til Pavilion scenen, som de seneste års warm-up bands ellers har fået lov at stå på. Til gengæld er der en god, stor plæne til publikum.
Vi traver videre og kigger lidt på Servicecenter East, inden vi trasker den lange vej til West, og undervejs passerer den forstørrede orange gummibåd, der kaldes Apollo. Over broen sammen med alle de andre, der konstant passerer frem og tilbage over jernbanen, og godt ovre på den anden side, planter vi os på en bænk i Servicecenter West med vores rosé, og ser masserne passere forbi, belæssede med øl, madrasser, soveposer og kæmpeanlæg…onwards roll the wagons of time…man bliver lidt småfilosofiske af pap-rosé, og vi ser åbenbart alt for filosofiske ud til at nogle af de travle unge mennesker har lyst til uopfordret at gå hen og tale med os. Nå, men så sidder vi da bare der og kigger! Indtil vi bliver sultne, spiser en burger (“anmeldt” nederst), og går tilbage til Get a Tent.
Det var så den dag! I dag satser vi på bliver mere begivenhedsrig – alene turen til presseladen har givet oplevelser af en helt anden kaliber. Netop som disse ord skrives, bliver laden pyntet med potteplanter af et par frivillige med dekorative skills, og så starter musikken også! Om 3 timer går første band på Rising scenen og vi ser frem til at høre folk med Heimatt, dyster rock med Get Your Gun, svensk hardcore punk med Slöa Knivar, og alt det andet der spiller på Rising i dag, mens vi tager hul på den medbragte anmelder-rom. Aaaah. Og hvis du er en af de travle unge mennesker derude, og ser to robuste herrer i 30’erne, der sidder og stirrer frem for sig, eller står og ser skeptiske ud under en koncert, så kom bare hen og snak, vi bider ikke!
GFRock Køkkenet
Dagens eneste måltid blev en sen aftensmad i form af Deluxe Burger menuen fra Swindler Burger i Service Center West, til den nette sum af 75 kr. Mad føles stort set altid lidt overpriced på festivaler, og Roskilde plejer heller ikke at være en undtagelse. Men, denne flutes lignende burger med Pommes Fritter (eller soft ice, hvis man hellere vil have det) var portionsmæssigt faktisk af en hæderlig stoerrelse, der kunne mætte mænd med tomme og rummelige maver længe nok til at man ikke klagede! Fritterne var ikke slatne, kødet iburgerne nogenlunde juicy og der var nok af begge dele. Bravo! Burgenen slår ikke den gode, gamle troværdige Dixie Burger (som vi er afskåret fra frem til torsdag – måske dagens største skandale!), men en tilfredstillende oplevelse i sin egen ret, og med sidevognsfritter for 15 kr. ekstra i forhold til burgerens solopris på 60 kr. følte man sig i hvert tilfælde ikke snydt! Meget mere forlanger vi ikke af vores feltration. Anbefalelsesværdig – 4/6 fyldte anmeldermaver.
Af Ken Damgaard Thomsen og Jonas Strandholdt Bach
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal, Roskilde and the what have you – hver dag!
