Nordjyske Get Your Gun har vi haft en del i søgelyset her på siden i løbet af det sidste års tid. Senest omkring udgivelsen af deres debutalbum, The Worrying Kind, tidligere i år. Mandag d.30. juni om eftermiddagen stod bandet på Rising-scenen, og nogle timer efter nordjydernes koncert, fik vi et gående interview i stand med Get Your Gun. Interviewet foregik på en travetur rundt på Camping East.
For at bryde lidt med den sædvanlige siddende interview-formel, havde vi aftalt med Andreas Westmark (vokal og guitar), Søren Nørgaard (bas) og Simon Westmark (trommer) at interviewet skulle foregå mens vi gik en tur rundt på campingområdet. Med udgangspunkt ved indgangen til Arena gik turen omkring Servicecenter East, mens snakken naturligt cirklede omkring Rising-koncerten, live-oplevelser i udlandet og bandets debutalbum, The Worrying Kind.
Nu kom I godt igennem koncerten – hvordan var det at stå deroppe?
“Det var fedt!”, lyder første spontane reaktion fra Andreas. “Det var både syret, positivt, overvældende, hurtigt overstået. Vi var lidt spændte på “den nye scene”, da vi har selv tidligere oplevet koncerter på Pavilion Junior, og man har altid tænkt – ”det er der jeg gerne vil stå”. Men Roskildes publikum er bare lavet af et helt specielt stof!”
“Vi var lidt spændte på at have koret med. Det skal helst ikke virke som et gimmick,” fortæller Simon. ”Men jeg synes det var fedt at have koret med! (Udover Rising-koncerten spillede Get Your Gun og koret alle tre aftener i opvarmningsdagene solnedgangskoncert ved badesøen på campingområdet, red.)
”Det er fedt at lave noget specielt for en koncert som på Roskilde, men man skal også bare helst vise at sangene virker uden ekstra virkemidler – det er en balancegang” uddyber Søren.
Albummet og tiden efter
I udgav debutalbum for et par måneder siden – og det er jo blevet godt modtaget. Hvordan har det været at få det udgivet?
“Det er fantastisk at få sit debutalbum på gaden, men det er også en mærkelig tom oplevelse – det var det! Og så skal man i gang med alle de interviews, skabe omtale osv. omkring et album som man egentlig selv har givet afkast på – det er jo et overstået kapitel for en selv,” fortæller Simon.
Andreas uddyber: Det er en lidt speciel periode at gå igennem. Jeg har egentlig ikke noget i mod at give interviews, men det er bare lidt mærkeligt hele tiden at skulle iføre sig de retrospektive briller, når man selv gerne vil kigge fremad!”
“Nu har vi så været ude og spille en del, både ind- og udland og vi kan da også godt mærke hvor interessen mest er. Vi har fået nogle rigtige fede jobs i Danmark i år og det er vi rigtig glad for, men det er ret tydeligt at markedet bare er større for vores type musik i udlandet,” fortæller Søren.
”Vores kommende efterårs tour, som bliver ret omfattende, er da også primært i udlandet” uddyber Andreas.
Interviewet afbrydes kortvarigt da en forbipasserende spørger “Har I spillet?” – og bandet nikker bekræftende, mens der udfoldes en forklaring om, hvorfor vedkommende ikke nåede forbi. Vi fortsætter traveturen gennem hvirvlende støv og menneskemængden, drejer interviewet over på bandets oplevelser med at spille i Rusland.
“Ja, vi har spillet i Rusland i to omgange,” fortæller Andreas. “Det var sgu vildt”. Søren supplerer; “Ja, det er et helt andet publikum derovre”.
Interviewet afbrydes igen, da et par af bandmedlemmerne tager en tissepause i et nærliggende hegn, mens snakken fortsætter brudvist. Andreas fortæller: “Første gang blev vi helt overrumplede af at publikum sang med i Rusland – det var virkelig positivt med responsen. Vi opdagede også at en øvelokale demo, vi lavede helt tilbage i 2010, på en eller anden måde var blevet udbredt i Rusland. Vi aner ikke rigtig hvordan de har fået fat i den derovre, og hvordan den er blevet spredt, men det var den – og selvfølgelig alt vores efterfølgende materiale!”
Bandet fortæller også at oplevelsen med spillestederne og publikum generelt var rigtig positiv i Rusland, men at de oplevede nogle lidt “fucked-up situationer” udenfor spillestederne. Samtidig havde bandet også oplevet en udvikling fra første gang, de spillede i Rusland, til det nylige besøg: “Russerne lukkede af når snakken faldt om politik under den første tour, men de åbnede mere op anden gang. Blandt andet spurgte de en del ind til hvordan “vi i vesten” så på Rusland, og sådan noget,” fortæller Simon.
I spillede også på Spot tidligere i år, hvad kan I bruge den koncert, og koncerten her, til?
“På Spot synes jeg meget det handler om, at pleje de kontakter man har fået gennem årene – og så selvfølgelig de nye man selv inviterer eller ens nuværende kontakter tager med til ens showcase. I år var der også nogle store udenlandske magasiner der skrev om os” fortæller Simon.
“Med hensyn til Roskilde- Det åbner nogle muligheder op – det er jo et kæmpe blåstempel.
I er også blevet placeret i psych-genren og har spillet til Psych-arrangementer, blandt andet Aarhus Psych Fest?
“Ja, der er mange fede bands i det segment og det har virkelig været en bølge” funderer Simon “Bølgen har måske toppet nu. Vi føler os ikke som et psych band, men vi vil gerne spille med de andre bands og til psych-arrangementer. Måske er det bare der, det er nemmest at placere os i Danmark lige pt.”
“Jeg tror egentlig generelt at folk har svært ved at placere os i en genre,” uddyber Andreas. “Vi får altid meget forskellige ting af vide. Den bedste respons jeg har fået fra en publikum, var egentlig mest ment som en halv-negativ udtalelse: ”jeg aner ikke hvad jeg skal kalde jeres musik?”
Det mørke Nordjylland
I kommer fra en mindre by i nordjylland, og der er en form for tematik omkring isolation og marginalisering hos jer, kan I fortælle lidt om hvordan det er at være band fra Brønderslev?
“Nu er Simon og jeg jo ikke fra Brønderslev, men fra Øster Brønderslev,” bemærker Andreas tørt. “Søren er fra Brønderslev”. Simon griber tråden og fortsætter; “Jamen, vi lærte egentlig at spille og lave musik i det her band, det var learning by doing, og der var ligesom på en måde plads til at vi kunne udvikle os og finde vores lyd og vores udtryk. Der er bare mere tid til at udklække som et band i Nordjylland – der er ikke de store søgelamper ude fra musikbranchen.”
”Der var ikke vildt mange der spillede musik i vores folkeskole – i hvert fald ikke folk der skrev eget musik. Og så var der ikke rigtig nogen af os der var til fodbold og scootere, så vi begyndte at spille musik.” supplerer Andreas.
“Nej, vi var nok lidt anderledes,” supplerer Søren, “men vi kunne så tage ind til Aalborg, hvor der var et større miljø. Og Brønderslev kommune har faktisk haft nogle gode og ret ambitiøse tiltag i forhold til upcoming bands og Nordjyllands musikmiljø, som vi, og bands som The Woken Trees, Mont Oliver, Broken Twin, Quick Quick Obey, med flere, også har haft glæde af, så på den måde har det måske også været en fordel for os at komme fra det mørke nordjylland”.
Vi nærmer os efterhånden udgangspunktet for interviewet, og bandet skal videre til en anden aftale, men til slut runder vi af med at spørge til bandets planer for resten af festivalen.
“Jamen jeg tror vi skal se Narcosatanicos i morgen (tirsdag d.1/7, red.)”, fortæller Simon. “og så slår vores far os nok ihjel hvis ikke vi ser Rolling Stones!”
Andreas samler tråden op og konstaterer; “de bedste oplevelser på roskilde festival er tit de spontane, så jeg tror egentlig bare vi skal se hvad der sker. Nu skal vi først og fremmest prøve at falde lidt ned, og så tager vi til Nibe på fredag, hvor vi skal spille til Nibe Festival”.
Af Ken Damgaard Thomsen og Jonas Strandholdt Bach
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
