Wow! Rigmor er dygtige!
Jeg ankommer lige som supporten slutter af og får dermed ikke lejlighed til at anmelde deres indsats.
Jeg har dog tid til at kigge på publikum, der lidt usædvanligt for de koncerter jeg anmelder, primært består af kvinder. Balkonen er åben, det er en stor koncert og bortset fra en flok store knægte (tør jeg gætte på gymnasie-elever, der var der med ’skolen’?), hører jeg ikke noget snak, da Rigmor går på…
Det er et dedikeret publikum, der flere gange synger med…
Nå! Rigmor er dygtige og de er rigtig gode til at lave numre og plader. Faktisk så gode, så af de 19 (!) numre, koncerten byder på, er det kun tre, jeg ikke kan sige jeg har hørt i radioen – og heraf ét helt nyt.
Rigmor er altså hitmagere, men holder også et skyhøjt kvalitetsniveau – jeg hørte ikke så meget som ét fyld- eller dårligt nummer iblandt de 19.
Men er Rigmor så FOR dygtige sådan en aften på Voxhall?
Når vi på GFR har brugt termen ’konservatorieband’ så har det ikke altid været voldsomt positivt. Rigmor er netop et konservatorieband, men det skinner ikke blot igennem i deres produktioner at de er ’skolede’ – der er den der poetiske åre, insisteren på det håndholdte og et nærvær, der er sjældent og garanteret ikke tillært.
Anken kan måske lyde, at Rigmor spiller numrene som de gør på pladen – men den anke må også lide lidt under, at numrene er virkelig gode på pladerne og produktionen både holder der og live.
Bum! Dygtige folk, der gør tingene godt – og leverer live. Hurra!
Alt er gennemtænkt og selv de meget høje anslag på bassen, der nærmest får en percussion-effekt, fungerer i sammenhængen – hvor den svævende, tynde (ja, næsten til tider Rocazino-høje) vokal er så bærende. Sol, Citatsangen starter – og sidstnævnte ender i et virkelig fint mandekor. Som på pladen. Men super vel-eksekveret.
Jeg får gåsehud da Træ falder. Selv om nummeret italesættes som ét af bandets første, leveres det friskt, nyt og med en tydelig interesse i at fortælle publikum. På den der lidt tilbagelænede måde. Mesterligt!
I øvrigt virker især forsangeren oprigtigt glad for at være der, flere gange decideret rørt og meget nærværende.
Så da Det’ Ligemeget og Gyroskop bærer lidt brænde til bålet og viser indikation af tænder, så er det helt fint for at det hele ikke bliver alt for venligt og pænt. Dog sker der noget med feelingen i sidstnævnte: Det bliver næste baldet, før den ellers meget levende trommeslager får vendt hjem og lagt feelingen så den får lidt klædelig fremdrift… Eneste udfald på hele aftenen!
Så skal vi ned igen med harmonika og akustisk guitar på Det Er Ved At Komme Igen og da Itu følger bliver det koncertens næst-mest intense øjeblik.
De sprøjter stemninger og stærke numre derudaf!
Cirkler – en ny sang – følger op, og den handler om lykke og angst for at lykken må forsvinde – til et niveau, hvor det holder os vågen om natten. Hey! Der er babyer involveret i bandet nu, så det er nok der, det hele kommer fra…
Flere gange er der tid til lidt lange fortællinger om bandet, sange osv. Bassisten introducerer En Drøm med en lang fortælling om Jens Otto Krags sommerhus – og nummeret opbløder den lidt dramatiske beretning.
Vælter Vi Mørket, Fint Nok, Vætløs? Alle virkelig fine numre, virkelig fint leveret og koncerten føles ikke lang da Alt Det Du gør bliver sidste nummer inden encoret.
Efter at have været af scenen vender bandet tilbage og kun akkompagneret af en akustisk guitar, får vi en sart levering af Alting Blir Godt.
Koncerten slutter decideret rørende med Plasticsolen, der leveres på to akustiske guitarer og harmonika. Det er i forvejen ikke et nummer, der råber, men det er virkelig klædeligt med den ret nedbarberede version, hvor de melodiske hooks i den grad kommer til deres ret og man igen-igen som lytter ønsker at nummeret er længere.
Min højtelskede og desværre afdøde fætter anmeldte Nirvanas 1992-koncert med et nærmest hånligt ’det var som at sætte pladen på’.
Aftenens koncert med Rigmor var for så vidt som at sætte pladen på: Soloerne var som på pladen, der blev ikke skruet mere op end på pladen – produktionen var stort set genkendelig.
Men igen: De er fandme også dygtige på pladerne og kombineret med en oprigtig glæde for at stå på scenen, var Rigmor en stor oplevelse.
Når pladerne virker håndholdte og det samme gør sig gældende for livekoncerterne, så er det hele troværdigt og stærkt. Dejligt igen at opleve Rigmor!
Anmeldt af: Troels-Henrik
