Roskilde Festival er lige på trapperne, hegnet åbnes lørdag og fra søndag venter der 3 dage med opvarmning. På scenerne Eos og Gaga kan man opleve større og mindre knopskydninger fra vækstlaget, lad os se hvad der gemmer sig i Roskilde jorden i år.
Sidste år var første år med Eos og Gaia Scenerne som en del af opvarmningsdagene. De to scener, som også bruges under selve festivalen, erstattede Countdown og Rising Scenen. Dermed blev opvarmningsnavnene også for alvor indlemmet i selve festival programmet og fik “samme” rammer som de mere etablerede navne.
Det er ikke første gang at opvarmningsnavnene har haft plads på selve festivalpladsen. Gennem årene, som jeg tidligere har belyst, så er man gået fra Campingscenen i forskellige inkarnationer, til Pavilion Jr. (telt på festivalpladsen) og tilbage på camping i kraft af Rising.
I praksis fungerede det… udmærket. Der er altid plads til forbedringer, hvilket mest har noget med Eos som open air scene og dens placering at gøre. Det er småting, men der var et eller andet der føltes lidt skævt ved dens placering/størrelse/et eller andet. Måske var det bare vind og vejr, der drillede?
Nuvel, omvendt var der meget der fungerede. Der er kortere mellem de to scener end der var mellem Countdown og Rising. Programmet på de to scener er blevet mere “frit”, så man finder lidt at hvert begge steder. Det afspejler meget godt tendensen i tiden, hvor genregrænser og lignende er mere udflydende, hvis ikke udviskede.
Lidt for enhver smag
Igen i år skinner det også igennem i selve programmet. Her er plads til lidt af det hele, også hvad de enkelte kunstneres blanding af inspiration og referencer angår. Ligesom vi får den vanlige blanding af navne man allerede kender, navne der er på vej eller lige ved at få medvind. De mere skæve og “underlige” indslag, og dem der nok aldrig bliver til mere, og topper her.
Ligesom programmet til selve festivalen er det svært at forudse, hvem der bliver hvad og i hvilken grad. Det er ikke hvert år der kan komme en ny Nephew, Saybia, solbrud eller Minds of 99. Gennem årene har Roskilde præsenteret så mange navne, der både er slået igennem, blevet lige det de skulle, eller slet ingenting, at det virker helt uoverskueligt at fremhæve det ene frem for det andet.
Nogle gange kan man mærke det. At man står og ser på noget, som uundgåeligt bliver stort. Eller det modsatte. Lige så tit tager man fejl – på begge fronter.
Hvor jeg lidt har antydet at det virker som om bookerne marginaliserer metal og hårdere genre lidt, når det gælder hovedprogrammet, så er disse genrer ret godt repræsenteret under warm up. I hvert fald i forhold til det samlede antal bookede navne. Det er glædeligt, og viser at Roskilde ikke har opgivet disse genrer, og er villige til at give dem plads her.
Samtidig fungerer det også som en introduktion, og “prægning” af ungdommen, som måske ikke har dyrket disse genrer tidligere. Nu kan de få en introduktion her, så er der måske nogle der får smag på mere og sørger for at disse genrer ikke forsvinder helt i betonen ude på Refshaleøen. Men også fortsat kan have en plads på en festival som Roskilde.
Lad os se hvad der gemmer sig af (udvalgte!) ting og sager de enkelte dage.
Søndag d. 30/7
Early bird gets the worm, som nogle måske siger. Er det så publikum eller kunstneren på scenen, som snupper ormen ved at dukke tidligt op? Nuvel, tidligt er i dette tilfælde, som vanligt på Rising, sorry warm up, kl. 14.00.
Her får sanger og sangskriver Astrid Engberg fornøjelsen af at være det første navn på hele Roskilde Festival, når hun åbner Gaia-scenen. I beskrivelsen bruges betegnelser som jazz, soul og kammermusik om Engbergs udtryk. Vi er altså ovre i det mere nære og intime, en stille start om man vil – hvilket ikke er et ukendt greb under opvarmningsdagene. Sidste år var det eksempelvis den instrumentale folkemusik gruppe Stundom, som var første navn på scenen.
Det jeg har hørt fra Engberg ER ret stille og nedtonet, men også noget, som flirter med det mere poppede. I hvert fald i forhold til de ord, der blev anvendt i forrige afsnit. Men det kan også være et spørgsmål om, hvilke tilfældigt udvalgte numre jeg lige faldt over.
Vi vandrer videre til Eos, hvor Yör er første navn under åben himmel i år. De har allerede fået lidt airplay rundt omkring, jeg synes i hvert fald at kunne genkende et nummer som “Badekar”, som et jeg allerede har stiftet bekendtskab med. Vi befinder os i det dansksprogede indie/alt-poppede, hvor der er plads til drømmende synth og andet, der bidrager til den luftige og svævende atmosfære. Hvis vejrguderne er med os, så kunne det sikkert blive en dejligt eftermiddags-flyder fra kl. 14.45.
Der er dog ikke tid til at ligge og dase foran Eos, vi skal straks tilbage til Gaia, hvor første ikke-danske navn står klar. Som altid spædes warm up programmet op med nordiske krydderier fra vores kære nabolande. I dette tilfælde det norske queer-kollektiv Sliteneliten.
Fra kl. 15.30 spoler de tiden tilbage til 70erne, og giver deres bud på protestsange af den traditionelle slags. Med titler som “La Fjorden Leva”, “Eat dei rike”, “Den Lesbiske Dalen” og “Kapitalismeknusaren” kan du måske allerede fornemme, hvordan det lyder når det strømmer ud af et musikalsk kollektiv. Herlig tidslomme, hvis budskaber stadig er aktuelle.
Efter sådan en omgang krads samfundskritik skal vi lige ned på jorden igen. Og det kommer vi med det københavnsk hardcore fra Rot Away kl. 16.15 på Eos. POW, lige i smasken!
Dermed bliver gruppen også første tungere navn på scenerne, i et ret godt år for hardcore og beslægtede genre på Roskilde. De her tunge drenge er ikke kommet for at danse, i hvert fald ikke yndefuldt men for at bruge kroppen anderledes aggressivt ekspressivt!
Så er det vist tid til en krammer? Den leveres af pop-duoen Snuggle, der uddeler varme kram på Gaia når Rot Away er færdige med at uddele mavepumpere kl. 17.00. De to krammedyr har tidligere huseret i henholdsvis Baby In Vain og Liss, så de er ikke helt ubeskrevne blade. Her blander de også både det lidt støjende med det poppede, og føjer noget drømmende til blandingen. Det jeg har fået hørt lever ret godt op til duoens navn, det er blødt men kan godt kradse lidt.
Aftenen begynder at nærme sig, hvilket også betyder at de unge begynder at tage over, når vi ældre begynder at blive lidt ømme i bentøjet. Måske er der endda uro i benene?
Apropos, så er netop Uro det næste navn på Eos. Han har medvind, især blandt de unge, Roskildes primære målgruppe, i hvert fald hvis man kigger på gennemsnitsalderen for billetkøbere. Men også her på matriklen, hvor både den 12-årige og hendes mor synes han er god.
Jeg har lyttet en 3-4 numre, og kan også godt se fidusen i den blanding af pop og rap, som Jeppe Kronback har gang i. Numre som “Godthåbsvej”, “Bare En Dreng” og “Føles Godt” (sammen med Mekdes, som vi allerede har oplevet på Roskilde), er i bund og grund “bare” gode popange. Men rappen, der dukker op hist og her, giver lige det der moderne og tidstypiske twist, som ungdommen bare ikke kan få nok af, ikke sandt? Her skåret over en kam, men altså, de ældre kan tilsyneladende også godt være med. Hvad er opskriften på succes? Få kids’ne med og sørg for at deres mødre også er med på noderne!
Og så skruer jeg ellers stille og roligt ned for blusset efter over en håndfuld koncerter i streg. Jeg har en løs defineret grænse på max 4 koncerter ud i et, som brydes her, så vi må hellere spare på krudtet. Der er mere for de unge resten af dagen, blandt andet et muligt kommende hiphop stjerneskud som Nøx.
Musikken fortsætter til efter midnat, da er jeg røget til opladning, men et navn som Rebebe kunne godt lokke, hvis jeg føler mig ovenpå. Det er en form for alt-pop/indie, som har pirret min nysgerrighed. Den kan stilles på Gaia kl. 20.00.
Mandag d. 1/7
Hvor søndagen startede tidligt, så kører vi den af taktiske årsager lidt omvendt mandag. Her skal vi nemlig holde lidt længere ud. Der er ellers mange gode tilbud til de friske, som Fine og Sandra Hussein, inden jeg får ben at gå og stå på.
Målet er Katla, det er dog først kl. 17.00 på Gaia at den grumme drage fra Brødrene Løvehjerter spyr ild. Eller god, gammeldags fuzzy doom-metal. Bandet er ikke super produktive, alt er relativt, men udsendt en 3-4 EPer/singler siden debuten fra 2019. Den, og den efterfølgende single, “Dragonlord”, fik jeg hørt og så røg jeg åbenbart lidt ud af loopet, hvad de dansk-færøske band angår.
Jeg må lige få lyttet op for, jeg syntes egentlig at både EPen og nævnte single var rigtige fede. Måske er det også lidt symptomatisk for et band som Katla, i det, det også virker som om de stille og roligt har sneget sig rundt i undergrunden uden at stikke snuden for langt frem. Det er i hvert fald ikke så ofte, at et band har 5-6 år på bagen, når de bliver en del af warm up programmet.
Fra satans toner til noget man kan danse til, eller danse knap så satans frækt til? Anyway, kl. 17.45 er der Helena Gao på Eos, og det er “personlig sangskrivning mellem pop og eksperimenterende lyd”. Og hvad skal det så betyde? Jeg er ikke helt sikker, det jeg har hørt kunne godt fange mig, men jeg ved ikke hvor repræsentativt to numre er for Helena Gao. Men vi giver det et skud.
Derefter kan man strække ben lidt, eller hvile dem. Måske se på om Dixi Burgeren er værd at bruge dele af madbudgettet på i år. Så kan man slå lidt mave til Angående Mig, som jeg egentlig har set før, men det er ved at være nogle år siden. Faktisk 5?!
Det var åbenbart tilbage i 2019, at jeg oplevede Angående Mig og hendes både sårbare og ret nådesløst selvudleverede tekster på Uhørt. Hun lader sig ikke begrænse af genrer, men blander lystigt punket nerve, snakke-synge vokal, singer songwriter pop og noget mere beattungt. Jeg har ikke fået hørt debutpladen fra 2023, så jeg er kun bekendt med tidlige singler som “Nordvestlys” og “Fuld Af Fejl”. Så kl. 19.15 er der mulighed for at få lyttet op på materialet på Eos.
Efterfølgende er det direkte ind under Gaias teltdug kl. 20.00 står den på 802. Bag det lidt besynderlige og mystiske bandnavn gemmer sig… ja… hvad gemmer der sig egentlig her? Jeg er ikke helt sikker på, hvad man kan forvente af 802.
Jeg har i skrivende stund fået hørt 2 ud af de 3 singler, som de har udsendt det seneste års tid. Den nyeste, “1986” har jeg tilgode, men den ligger i bunken af singler til anmeldelse. “My Girl” og især debutsinglen, “22 (Velvet Vampire)”, kunne jeg rigtig godt lide. Er 802 metal? Tja, de har lige spillet på Copenhell, men de er nok lige så meget synth, måske noget goth?? Men med kun 3 numre ude, så ved man sgu’ aldrig hvad de kan have i ligkisten på Roskilde!
Heldigvis er der tid til at sunde sig, eller tjekke Gutter Island Baren ud! Nå ja, den har jo åbent under warm up-dagene – så der er dessert og natmad i et! #guttermælk
Så er det med at få strukket godt ud og varmet op, dag to slutter nok med SYL for mit vedkommende. Fra kl. 22.15 uddeles der københavnske hardcore bøllebank på Eos. Jeg har været svært glad for gruppens glimrende singler “igen” og “rose”, og EPen de stammer fra var en 13 minutters hæsblæsende, varieret og medrivende energiudladning.
De nævnte singler gæstes af henholdsvis Rot Away, der som nævnt spiller søndag, og Tvivler, som jeg tidligere har set på Roskilde Rising. Så ud over en omgang læsterlige klø fra SYL er der måske potentiale for et regulært masseslagsmål og hardcore sammenrend på scenen denne aften?
Og så skal jeg satme i posen.
Tirsdag d. 2/7
Sidste dag på warm up og tricky tirsdag, for den har jeg endnu ikke helt besluttet, hvordan jeg skal gribe den an. Jeg burde spare lidt på kræfterne, også for ikke at skrive mig helt hjernedød alt for tidligt – det skal jeg nok nå! Omvendt, så er der ting der frister spredt ud over det meste af dagen. Så den kunne potentielt blive lidt for lang.
De første to navne, Bitoi (Gaia kl. 14.00) og Tigeroak (Eos, kl. 14.45) tager vi nok lidt på slump. Det er henholdsvis noget soundscape m.m. halløj og neo-soul/jazz/elektronisk, hvilket lyder lige lovligt heftigt til en tirsdag “morgen” for undertegnede.
I stedet venter jeg nok til kl. 15.30 på Gaia, hvor der er stille og roligt “high energy” markeret metal fra Vulvatorius. Eller “punket ekstremmetal”, som der står i bandpræsentationen. Det er også noget med “ned med patriarkatet” og den slags, og det bakker jeg da gerne op om. Altså på min egen sindige, sønderjyske vis og behørig anmelder-afstand. Vent, er jeg egentlig ikke en del af anmelder-patriarkatet?! Buh, ned med mig!!
Nå, der er ikke tid til at skamme sig for længe, allerede næste koncert er også noget der skal undersøges. Users har lige pt. lige nøjagtig et nummer ude. Et. Og punkbandet er blevet booket til Roskilde Festival? Så en booker må have set dem spille et sted og tænkt “haps”? Det forpligter.
Nuvel, “antikapitalistisk punk”, da KAN jeg være med! Ned med kapitalistsvinene!! Nu tænker jeg lige højt, og på sådan et strøtankeplan. Men… hvordan ville det blive modtaget, hvis man bookede et band, som var erklæret højreorienterede kapitalister?
Efter sådan et hypotetisk vildspor er det vist tid til en lille pause. Faktisk kunne jeg i princippet holde en ret lang en, måske ligefrem snuppe en lur. Tricky tirsdag falder nemlig lidt i to dele. Eller endnu flere, faktisk.
Men der er også mulighed for at tjekke ud hvad r’n’b/popnavnet AGGI har at byde på kl. 17.45 på Eos. Selvom det falder en lille smule udenfor, hvad vi normalt dækker (grænsen er efterhånden noget udflydende), så har jeg alligevel anmeldt et par udmærkede singler. De landede i indbakken, så hva’ faen. Det lyder meget professionelt, det som Aggi har lagt navn til, hvilket både er godt og lidt skidt. Der er mange om buddet på et lidt overfyldt marked, hvad den genre og stil angår – men måske gemmer der sig et kommende stjerneskud her?
Næste navn på Eos er Kingtommi kl. 19.45, der dukker op med lidt buzz og omtale blandt andet hos Soundvenue. Det tyder også på noget muligt vokseværk for dansk-newzealandske Thomas Mulcahy, der også huserer i Uden Ord, som jeg tidligere har anmeldt en single eller to fra.
Han er, som mange andre yngre kunstnere, ikke bange for at låne og blande løs fra et væld af forskellige inspirationskilder – nu vi er ved de udflydende grænser. Det stykkes lystigt sammen fra alt hiphop, over det mere rockede til noget poppet af den mere alternative slags. Jeg ved ikke helt endnu om det lige er mig, men jeg kan lokkes.
“Overrumplende mix af punk, pop og breakbeats fra ung svensk sensation”, står der om Lover’s Skit. Puha, det lyder lidt hårdt for morfar her kl. 21.30 på Gaia. Det er jo ved at være sengetid! Men der er lige et mindre problem og det kommer hele vejen fra Nordjylland.
For det er tid til lidt tiltrængt Omsorg kl. 23.00 på Gaia. Og det vil jeg faktisk meget gerne opleve live, efter at være blæst og rusket godt igennem af deres EP fra tidligere i år. Den kompakte hardcorebombe anmeldte Troels-Henrik, han kunne også lide han hørte på den “kun” 4 numre lange Echoes. Jeg har selv anmeldt, og rost to af singlerne derfra. Navnligt titelnummeret, der stadig står som et af de fedeste numre, jeg har lagt slidte øregange til i år.
Men det er godt nok halv-sent, hvis jeg har været i gang med at lege anmelder det meste af dagen. Og der er 4, eller 3 ½, dage med fuldt program i vente. På den anden side, så starter onsdagen jo relativt sent, så… Vi må se, hvordan det arter sig med dagsform, vind, vejr og viljestyrke.
Nå ja, og det kunne jo være ordene for hele warm up delen.
Grund til optimisme?
I skrivende stund melder DMI 30 grader lørdag og søndag, det kan nå at ændre sig, men det kunne da også få indflydelse på energiniveauet. Til gengæld pynter det på kuløren og humøret! UPDATE: dagen efter nedjusteret til 21 og 18 grader! Noget af et udsving, tror vi lige venter med at pakke. Det ser dog ud til, at man kan være stille optimist.
Optimistisk kan man også godt tillade sig, at være omkring den warm up pakke Roskildes bookere igen i år har sammensat. Igen er den alsidig, med blik for det, der rører sig i vækstlaget, og appellerer til det unge publikum. Men der er også sørget for at booke nogle “skæverter” og noget, som man med gammeldags DR monopol pædagogik kunne kalde “det vi ikke vidste vi havde brug for”.
Man kan altid diskutere prioritering og vægtning af det ene i forhold til det andet, men der er bare et begrænset antal pladser. Eller hvorfor nogle er valgt frem for andre, men at kritisere det ved at fremhæve nogle ville næsten også være at sige, at nogen fortjener det mere end andre – hvilket ville være urimeligt.
Det kan nogle gange virke som om kunstnerne her er til en form for eksamen. Både overfor dem selv, hvor det alt andet lige må føles som et adelsmærke at slippe igennem det smalle nåleøje. Der er også mange øjne rettet mod dem, ikke kun fra “almindelige” publikummer, men også er sammenrend af branchefolk (hvis de kan lokkes tidligt på græs og ud af backstage village!?). Og så er der selve Roskilde Festival, der efterhånden har tradition for at udvælge 3-4 navne fra warm up -programmet, og “forfremme” dem til selve festivalen året efter.
Hvem består deres Roskilde eksamen i år? Vores, eller MIN, dom kan man løbende læse her på siden. Der tyvstartes lidt, jeg er i felten og skriver fra lørdag, selvom musikken først spiller fra på søndag.
Ses derude et sted.
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: Ken Damgaard Thomsen/GFR, Nakkeknaekker på Eos/Warm Up 2023
