Vi iler mod målstregen inden Roskilde Festival overhovedet er skudt i gang, det er blevet tid til en tur igennem programmet for lørdagen. Her kan man få endnu en varieret udflugt, fra Barselona til Brasilien, igennem flygtningelejre, folkemusikalske kollektiver og et fængsel i Kampala til de magiske Andesbjerge. Ekstrem metal, countrymusik, svensk pop, danske drømme, peruviansk dansefest og moderne r’n’b. Velkommen til Medina!
(Introen er genudsendelse, så scroll ned til lørdagens begyndelse, hvis du har læst den før).
Onsdagens tur kan læses HER
Torsdagen finder man HER
Og endelig er der fredag HER
Det er som om vi har været her før, ikke sandt? Alt for mange koncerter, alt for meget at skulle forsøge at sætte sig ind i og overskue. Og alligevel ligner Roskilde Festival på mange måder sig selv. Måske skal vi endda starte med at lægge ud helt som vi plejer? Med en lille forklaring af hvad det her går ud på.
Jeg vil også tilstræbe, at tænke lidt “taktisk”, så man undgår at spænde for meget på tværs af pladsen. Og kigge lidt fremad, så jeg vælger ud fra hvor jeg med sikkerhed gerne vil befinde mig senere, som dagen skrider frem.
Jeg er også klar over, at jeg kommer til at vælge fra og prioritere. Og sikkert improvisere og ændre planer undervejs, når jeg står midt i det hele. Det er også en del af charmen ved så bugnende et musikudbud på en festival som Roskilde. Man kan aldrig helt forudse hvad dagen bringer.
Mange af navnene er også ukendte for mig, så jeg er lige så meget på bar bund som mange andre sikkert føler sig. Jeg forsøger dog, at smage på lidt af det hele inden, vælge nogle kunstnere ud, som jeg tror jeg kommer til at se og dykker lidt mere ned i dem. Grundet tid kan det dog virke som en meget uoverskuelig opgave, der er ganske enkelt for meget på plakaten.
Puslespillet med de mange underligt formede brikker
Det stikker ved første øjekast i nogenlunde lige så mange kunstneriske retninger, som der er valgmuligheder. Det ER på godt og ondt et puslespil. Men, ikke et, hvor det samlede motiv er givet på forhånd – du bestemmer selv, hvordan du samler billedet og hvordan det skal se ud!
Det kræver, at man vælger og vrager. Modsat mange andre festivaler, så bliver du ikke holdt i hånden hele vejen igennem programmet på Roskilde. Du bliver guidet, jovist, men en stor del af ansvaret for, hvad man i sidste ende får ud af festivalen, er lagt over på publikum selv. Det er ikke det samme som, at festivalen får carte blanche, og ikke skal “stå til regnskab” for valgmulighederne, der tilbydes. De skal, trods alt, også indgyde og inspirere til, at man GIDER vælge.
Det følgende er et bud på, hvad man kunne vælge og mulige ruter igennem programmet, men det er også et forsøg på, at skabe en form for overblik. Det er ikke det komplette billede, eller “det rigtige valg”. Nederst finder du en Spotify spilleliste med 2-3 sange fra hver af de nævnte kunstnere. De er udvalgt lidt tilfældigt på baggrund af antal afspilninger, lidt nyt og et ældre (hvis det er muligt) og “mavefornemmelse”.
Som regel ser jeg bort fra hiphoppen og de mest “rene” elektroniske genre, ting vi ikke plejer at dække her på siden. Det er dog Roskilde, hvor det hele kan flyde lidt sammen, også musikgenre. Så det er ikke et fastlagt dogme. Derfor vil jeg anbefale, at man tjekker spilleplanen ud selv, der sker også andre ting end der bliver nævnt her.
Jeg tilstræber, at sammensætte en nogenlunde varieret rute, så er du genre-fascist, eller lider af musikalsk tunnelsyn, så må du finde din egen vej rundt på Roskilde. Det bør du i det hele taget gøre – lyt ikke til en gammel idiot, som mig!
Gør du det alligevel, så kan vi følges ad til…
Lørdag d. 6/7
Vi klarede den! Eller, der venter faktisk en hel, ret lang dag i marken, men vi klarede den da SÅ langt. Ja, lørdag, den nye søndag, truer forude og den er faktisk spækket med gode og spændende tilbud (samt mulighed for at få pladen fuld i Roskilde Bingo igen). Det er næsten en skam, fordi jeg kender den følelse, som kommer til at ramme mig, og sikkert mange andre, i løbet af dagen.
Følelsen af det uundgåelige, som forsøges udsat, indtil man kapitulerer og trækker stikket for i år. Alt afhængig af dagsform, programmet, vind, vejr, viljestyrke og brug af mere eller mindre lovlige præstationsfremmende midler, kan det ske på et vilkårligt tidspunkt. Lad os se hvad dagen byder på af overraskelser af den ene eller anden art!
Vi lægger for tredje dag i streg ud med alt for gode tilbud til dem, som skal sidde og svede i pressecenteret. Eller ligge og samle de sørgelige rester i telte rundt omkring.
Til de der ønsker et forspring i Roskilde Bingo, så er der “tranceskabende møde mellem rituel dans, shamanisme og javanesisk strengespil” på GAIA. De leveres af indonesiske Tarawangsa Sunda Lugina, og vi kan starte tidligt i dag med det obligatoriske: hvor finder de, og hører de her kunstnere?! Intet mindre en enestående. Fuck jeg elsker Roskilde…
Hvis kl. 12.00 er for tidligt, så kan man trykke på snooze og vente helt til kl. 12.30, hvor Dean Johnson åbner Gloria. Bag det lidt anonymt klingende navn gemmer sig faktisk lidt af en tidlig lækkerbisken, hvis man er til den mere traditionelle del af country-musikken. Kender du ik’ JohnSON?!
Nå, vi halter på vores højre ben over mod Arena, hvor dagens danske åbner kommer fra Barselona. Jo, den er god nok, barsel-Lone kigger forbi Roskilde igen, og denne gang er det kl. 13.30. Jeg kan ikke huske hvad tid Barselona spillede, da de fik proppet Avalon til mere en maksimal kapacitet i 2019 – men jeg kan huske at jeg opgav at komme tæt på. Godt det samme, da havde jeg ikke helt overgivet mig til deres øretæveindbydende ungdomspop endnu.
Det havde jeg (og Jonas) ved gud heller ikke, da vi fraværende, arrogante og selvtilfredse affejede dem og fandt dem for lette, da de debuterede på Roskilde Festival i 2015. Da tog vi os en slapper og gav dem et skuldertræk. Modedille!
Man kan tage fejl. Og ændre mening. Det, der endelig fik mig omvendt, var “Lyden af Livet”. Sikke et nummer og fuldtræffer af en single. Øv, så må jeg hellere få dem set ordentligt denne gang.
Hvilket gør at jeg mister muligheden for tidlig bingo, når Shovel Dance Collective indtager GAIA kl. 14.00. Her kan man besøge et britisk queerkollektiv, der spiller gammeldags protestsange iklædt musikalske gevandter fra traditionel folkemusik. En halv time senere kan Gloria byde på nye soulmusik toner fra roste LIV.E, som jeg godt kunne overveje at sprinte om til efter Barselona. Det lyder ganske lovende, de få numre jeg har fået hørt fra den amerikanske sangerinde. Både klassisk og tidstypisk soul.
LIV.E kunne også være en fin bro på Gloria til Avalon, hvor Kakuma Sound byder på musik og livskraft fra en af de største flygtningelejre i verden. Projektet har rødder i Kakuma lejren i Kenya, men musikalsk er det en smeltedigel af toner fra store dele af det nordvestlige Afrika. Det skriger så meget af klassisk Roskilde, at det næsten virker unfair at finde bingopladen frem igen. Kakuma Sound kan også opleves fredag kl. 13.45 på Platform.
Turen til Afrika gør også at der er langt til EOS, hvor der er svensk pop islæt kl. 15.30 med psykedelisk drømmende Dina Ögon. De er allerede blevet spillet en del på P6, hvor den sommerlige brise “Det Läcker” har domineret æteren i månedsvis. Der er dobbelt P6 DONG for allerede en time senere går English Teacher på Gloria. Ikke siden Wet Leg og Yacht Act har et navn lydt så meget af noget kanalen ikke kun lade være med at kaste sig over. Ikke nødvendigvis en kritik, men heller ikke en kompliment. Det virker bare lige så sikkert, som at de spiller et nummer med David Bowie lige når du har tændt for radioen.
Men men men da kom vi da lige et skridt foran os selv, der er nemlig rig mulighed for at få en række fuld i Roskilde Bingo, hvis man ikke orker P6 DONG. Klokken 15.30 er der godt med trut i trompeten og andet, når Arena fyldes med brasilianske rytmer fra Bixiga 70. Så skal der danses samba og kokses ud til smittende improvisationer fra 10 musikere! Skulle det ikke være nok, så danser man i retning af GAIA, hvor der kl. 16.00 er besøg fra Andesbjergene. Dans, musik og rituel magi, Humazapas lover at skabe forbindelse mellem alt mellem himmel og jord – og længere ud og ind… Bingo?
Jeg er egentlig for træt til at danse, men måske kan man også chille ud til den peruvianske DJ og musiker Sofia Kourtesis på EOS kl. 17.30? Blandingen af noget spansk/latin og det elektroniske har i hvert fald en sært beroligende effekt på mig, og nummeret “Si Te Portas Bonito”, der findes i flere versioner online, er lidt af et sniger hit. Hvis jeg vitterlig ER for træt til dans, så bliver destinationen i stedet Avalon, hvor Barbro får lov til at sole sig i rampelyset fra kl. 17.00. Hun er endnu et af de danske navne, som har taget turen fra Warm Up/Rising-programmet til en større scene. Hun gjorde en rigtig fin figur ude i solen på Rising i 2022, hvor hun åbnede scenen på andendagen.
Kan I mærke det? Nu lakker det stille og roligt mod enden, vi håber solen skinner, det kan forlænge festivalen lidt. Og imens vi funderer lidt over vind og vejr (og hvordan kornet mon står!?) bevæger vi os stille og roligt mod Avalon igen ved 19-tiden (medmindre man er sulten efter noget eksperimenterende koreansk, så er det Gloria kl. 18.30, Haepaary). Eller måske har vi bare daset ved Avalon siden Barbro?
Anyway, nu skal vi på en tur til Irland. Johnny Logan har ikke levet forgæves (formodentlig), men han ligger ret langt fra Lankums udtryk. Vi skal langt væk fra Grand Prix, kulørte lamper, ja selv den irske pub, som man måske kender den her til lands. Selvom Lankum gør sig inden for folkemusik, så er deres udtryk og lyden af en wild rover også radikalt anderledes end hos The Dubliners.
Jeg oplevede gruppen sidst de gæstede Roskilde Festival tilbage i 2019. Det var en ret anderledes, tyst og koncentrationskrævende oplevelse. Bandet skruer meget sjældent op, men bruger meget tid på at BYGGE op. Og bygge og bygge. Ikke nødvendigvis til et forventeligt voldsomt klimaks. Det voldsomme ligger i “stilheden”, det dirrende og den sørgmodige stemning. Der er nærmest tale om drone-folk, hvis det er en genre? En anbefaling, især hvis man ikke har set dem før.
Man kunne dog også lige runde Platform, måske under et af Lankums lange numre, man kan sikkert nå tilbage inden den slutter. Samme tid som der er irsk på Avalon lokker den lille Platform med afrofuturisme og new age psykedelika leveret af PÖ. Hvis selve musikken ikke var nok til Roskilde Bingo, så er brugen af umlaut i kunstnernavn fra en ghanesisk kunstner!
PJ Harvey på Orange Scene kl. 20.00? Eh… “skuldertræk”.
“Dub, techno, trommetrance og messende blæsere i magisk møde”, portugisisk musiker samarbejder med eksperimenterende østafrikanske “bannerfører”. De har sammen lavet en plade med et “hornorkester fra et fængsel i Kampala”. BINGO! Pladen fuld, og nogle gange ved jeg ikke, om jeg skal grine, græde, juble og klappe, ryste på hovedet og nikke anerkendende over Roskilde og deres bookere. Hvor er I vilde.
Nå ja, den beskrivelse dækker over HHY & The Kampala Unit, der spiller på Gloria kl. 20.30. Men hvorfor spiller Gloria Groove på Avalon kl. 21.00 og ikke på… Gloria? Missed opportunity. “Legendarisk brasiliansk dragqueen” med en “flamboyant blanding af reggaeton og trap”. Altså, de siger alle de rigtige ord – indtil reggaeton og trap! Næh tak.
Gobs på EOS? Igen, “tak men nej tak”. Jane’s Addiction på Arena kl. 22.30? Huha, den virker sgu’ liiiidt tung at danse med for de fleste involverede parter. Med al respekt, så er Jane’s Addiction nok ikke meget mere end et kultband fra slut-80erne/start-90erne. Er det begrænsede publikum, de ville have (haft?) her til lands på Roskilde Festival 2024? Og i så tilfælde på sidste dag, sidst på aftenen? Kender NOGEN af de yngre, som stadig står op, Perry Farrell, Dave Navarro and those other guys? Det virker som en kombineret selvmordsmission/set up to fail.
Og så fanger man lige et navn i spilleplanen, som man ikke har lagt mærke til tidligere. Porij, engelsk indie-rave rock’ish ræs på Gloria kl. 22.30. OK! Efter jeg noterede mig Porij her, så har det energiske band også fundet vej til P6 Beat. Jeg fangede Fezten med altid velforberedte og velorienterede Niels Fez midt i juni, hvor han spillede et nummer med dem i radioen. DONG. Så måske skal man lige holde øje med dem mens grøden er.. varm… eller noget.
Da er de fleste af de resterende fra ungdommen nok på vej mod Orange for at opleve R’n’B-pop-soul stjernen SZA lukke den legendariske scene for i år. Og det bliver samtidig, så vidt jeg har kunnet læse mig til, den sidste koncert under netop denne Orange teltdug. Næste år bliver Orange Scene opgraderet og skiftet ud med nyt.
Samme tid som SZA, klokken 23.00 lusker Myrkur ind på Avalon i ly af mørket. Det er en af de her “kunne have været booket hvilket som helst år/gør hverken fra eller til samlet set” navne, i min optik i hvert fald. Er dog faldet lidt for hendes udgave af “House Carpenter”, måske bedre kendt herhjemme som “Byens Hotel”.
Ok, medmindre jeg har overset/glemt et eller andet i sneglefarten, så er Myrkur dermed det første navn som lugter lidt af metal på sidstedagen? Og man skulle kun vente 11 timer på det? Venter man 12, så er der dobbelt op på metal i kraft af Tallah på Gloria. Ballademagerne fra Pennsylvania har tilmed fået en “high energy” markering, som eneste navn lørdag, i spilleplanen. Så har du planer om at brække et eller andet, eller bare brække dig, så er der en sen mulighed her!
Eller må du svinge forbi Arena, hvor Medina går på kl. 01.00. Slap af, det var for sjov. Altså ikke at Medina spiller, for det gør hun. Det mange på min alder måske glemmer eller ikke tænker over er, at hun for den gennemsnitlige Roskilde gænger vil være et minde fra barndommen. I 2009 var de måske 10 år gamle, jeg var 30. Men det svarer til, at jeg i år 2000 kunne få lov til at stå og synge med på eksempelvis Sanne Salomonsen eller Anne Linnets klassikere fra midt-80erne.
Jeg har tidligere skrevet hvordan jeg havde det med navne som Medina på Roskilde, de er velkommen, så lad mig i stedet runde af med hvor skizofren den her festival også kan være. Samtidig med at der er et band fra Pennsylvania, der lyder som om de vælter ned af en trappe mens de spiller, og den danske popdronning, så er der også et besynderligt foretagende som The Armed på Avalon.
Dem oplevede jeg ligesom Lankum på Roskilde Festival i 2019, og det var… anderledes. Lige dele performance art af en art, metal/punkkoncert og en form for parodi/metaleg? Det var om ikke andet anderledes og ganske mindeværdigt. Og sammenholdt med at medlemmerne i bandet jævnligt udskiftes, kan man vist roligt kalde det uforudsigeligt, hvad der venter på Roskilde.
Og det er vel egentlig ganske passende, som en form for afrunding på lørdagen og gennemgangen af programmet? Uforudsigeligt og man ved aldrig helt hvad man egentlig kan forvente. Så må vi se om det falder positivt ud eller ej i år, alt efter hvilken tur man vælger gennem programmet.
Et bud på en rute for lørdagen kunne være (og de sidste er med alt efter hvornår stikket trækkes for i år):
13.30, Barselona, Arena
15.00, Kakuma Sound, Avalon
16.00, Humazapas, GAIA, 16.00
17.00, Barbro, Avalon
(17.30, Sofia Kourtesis, EOS)
19.00, Lankum, Avalon
(20.00, PJ Harvey, Orange Scene)
20.30, HHY & The Kampala Unit, Gloria
22.30, Porij, Gloria
00.00, Tallah, Gloria
01.00, The Armed, Avalon
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: Lene Damgaard/GFR, The Armed på Roskilde Festival 2019
