Fredag er ikke fridag på Roskilde Festival, tværtimod skal vi tosse rundt fra middag til efter midnat. Der folkemusik fra nord til syd, gammeldags country fra staterne, farrock på Orange og ungdomsfester på Arena. Der lokkes også med alt fra en støjlegende, japansk punk, brasilianske rytmer eller hvad med en Tacobitch?
(Introen er genudsendelse, så scroll ned til fredagens begyndelse, hvis du har læst den før).
Onsdagens tur kan læses HER
Torsdagen finder man HER
Det er som om vi har været her før, ikke sandt? Alt for mange koncerter, alt for meget at skulle forsøge at sætte sig ind i og overskue. Og alligevel ligner Roskilde Festival på mange måder sig selv. Måske skal vi endda starte med at lægge ud helt som vi plejer? Med en lille forklaring af hvad det her går ud på.
Jeg vil også tilstræbe, at tænke lidt “taktisk”, så man undgår at spænde for meget på tværs af pladsen. Og kigge lidt fremad, så jeg vælger ud fra hvor jeg med sikkerhed gerne vil befinde mig senere, som dagen skrider frem.
Jeg er også klar over, at jeg kommer til at vælge fra og prioritere. Og sikkert improvisere og ændre planer undervejs, når jeg står midt i det hele. Det er også en del af charmen ved så bugnende et musikudbud på en festival som Roskilde. Man kan aldrig helt forudse hvad dagen bringer.
Mange af navnene er også ukendte for mig, så jeg er lige så meget på bar bund som mange andre sikkert føler sig. Jeg forsøger dog, at smage på lidt af det hele inden, vælge nogle kunstnere ud, som jeg tror jeg kommer til at se og dykker lidt mere ned i dem. Grundet tid kan det dog virke som en meget uoverskuelig opgave, der er ganske enkelt for meget på plakaten.
Puslespillet med de mange underligt formede brikker
Det stikker ved første øjekast i nogenlunde lige så mange kunstneriske retninger, som der er valgmuligheder. Det ER på godt og ondt et puslespil. Men, ikke et, hvor det samlede motiv er givet på forhånd – du bestemmer selv, hvordan du samler billedet og hvordan det skal se ud!
Det kræver, at man vælger og vrager. Modsat mange andre festivaler, så bliver du ikke holdt i hånden hele vejen igennem programmet på Roskilde. Du bliver guidet, jovist, men en stor del af ansvaret for, hvad man i sidste ende får ud af festivalen, er lagt over på publikum selv. Det er ikke det samme som, at festivalen får carte blanche, og ikke skal “stå til regnskab” for valgmulighederne, der tilbydes. De skal, trods alt, også indgyde og inspirere til, at man GIDER vælge.
Det følgende er et bud på, hvad man kunne vælge og mulige ruter igennem programmet, men det er også et forsøg på, at skabe en form for overblik. Det er ikke det komplette billede, eller “det rigtige valg”. Nederst finder du en Spotify spilleliste med 2-3 sange fra hver af de nævnte kunstnere. De er udvalgt lidt tilfældigt på baggrund af antal afspilninger, lidt nyt og et ældre (hvis det er muligt) og “mavefornemmelse”.
Som regel ser jeg bort fra hiphoppen og de mest “rene” elektroniske genre, ting vi ikke plejer at dække her på siden. Det er dog Roskilde, hvor det hele kan flyde lidt sammen, også musikgenre. Så det er ikke et fastlagt dogme. Derfor vil jeg anbefale, at man tjekker spilleplanen ud selv, der sker også andre ting end der bliver nævnt her.
Jeg tilstræber, at sammensætte en nogenlunde varieret rute, så er du genre-fascist, eller lider af musikalsk tunnelsyn, så må du finde din egen vej rundt på Roskilde. Det bør du i det hele taget gøre – lyt ikke til en gammel idiot, som mig!
Gør du det alligevel, så kan vi følges ad til…
Fredag d. 5/7
Det var da godt at torsdag ikke var en lang dag, hvor valgmulighederne var ved at falde over hinanden, for fredag starter tidligt…
Allerede fra første færd skal der vælges, hvis man er en af dem, der kommer tidligt ud af posen. Som sædvanlig får jeg desværre lidt svært ved at nå de tidligste koncerter, da jeg sidder og sveder for at få skriverier fra dagen før online.
Derfor slipper jeg også for at skulle vælge mellem Mabe Fratti og Greta, der begge går på kl. 12.00. Mabe Fratti åbner den lille Platform ved at holde kammertonen med hendes cello og vokal. Kammermusik fra Guatemala? Bingokortet skal tidligt op af lommen i dag! På GAIA står den på moderne pop fra tysk/danske Greta, der allerede har en stribe af radiohits på CV’et. Hun er lykkes med at tage den helt klassiske vej fra vækstlaget og de mindre scener, til stadig større samtidig med at hun har bidt sig fast i æteren.
Der er dog også mulighed for at fise den af i teltet en halv time længere og i stedet sætte kursen mod Gloria. Klokken 12.30 står den på avantgarde folk! En blanding af folke- og kompositionsmusik, samt jazz og avantgarde, leveret af norske Frode Haltli.
Mit første (måske) realistiske mål er kl. 13.00 på EOS, hvor AySay tager springet fra opvarmningsdagene til den “rigtige” festival. Det dansk/kurdiske band skinnede på Rising Scene, det sidste år den var i brug, tilbage i 2022. Nu står de igen udendørs og skal se om de kan få gang i publikum tidligt på dagen med deres smittende rytmer. Jeg nævnte i et af de tidligere skriverier, at der synes at være en lille bølge af grupper der lykkes at bryde igennem med en moderne blanding af anatolsk folkemusik og noget mere “clubbet”. Her er AySay en glimrende eksponent.
En der har taget springet direkte fra opvarmning til en startplads er popsangerinden PIL, der var at finde på EOS under warm up sidste år. Nu får hun lov til at tage tyren ved hornene på Arena, når hun åbner det store telt kl. 14.00. Noget at et spring må man sige, jeg ved ikke HVOR stor hun er, men jeg har noteret mig at hun spilles ganske ofte på P4.
Det får vi dog nok ikke tid til, da man også kunne ligge helt stille ud med indiepop på GAIA. Her leveres de drømmende toner af den amerikanske sangskriver Zzzahara. De tre Z’er antyder forhåbentlig ikke at det bliver en zzzøvndyssende oplevelse?! I følge beskrivelsen på Roskildes hjemmeside var Zzzharas solodebut fra 2022 en “coming-of-age-fortællinger om at vokse op som queer person med mexicansk og filippinsk baggrund i et overvejende hvidt og heteronormativt rocklandskab i L.A”. Ok, bingopladen skal op af lommen igen.
Mens jeg står her ved GAIA og vrøvler, er klokken allerede blevet 14.30, og det betyder at der er country på Gloria. Melissa Carper lyder som en stemme fra en svunden tid, når hun tager en med på en tur gennem det traditionelle Amerika. Country er en genre, der normalt gør sig godt på Roskilde, selvom det ikke vrimler med repræsentanter fra genren på plakaten. Der er dog altid en lille håndfuld, og det er ofte her der er mulighed for gåsehud eller en lille klump i halsen.
Amen Dunes var lige oppe at vende som en kunstner “af tiden” i begyndelsen af 10erne. Men han blev vist aldrig et helt stort navn, gjorde han? Jeg mindes i hvert fald at P6 spillede sanger sangskriveren jævnligt dengang. Han er her stadig, og kl. 15.00 står han klar på Avalon. En af de klassiske “nå ja, de/han/hun/den findes stadig?!”.
Orange Scene åbnes fredag kl. 16.00 af den norske popstjerne, eller “popstjerne” (jeg ved ikke hvor stor hun rent faktisk er), Aurora. Hun er i hvert fald en af Norges største stjerner. Hun spillede senest på Roskilde i 2019, hvor hun så vidt jeg husker også blev omtalt i rosende vendinger. Det jeg har hørt fra hende er sgu’ meget fin og effektivt elektro-pop, selvom der er snert af moderne Melodi Grand Prix klang over dele af det. Hey, er det forresten et tilfælde, at hun spiller inden Foo Fighters, der har et nummer der bærer titlen “Aurora”? Formodentlig.
Hvad er det for noget væske, der kommer ud af dine kighuller? Water From Your Eyes hedder ikke Tears, det ville nok lyde for tudet. Og bare rolig, inden der går teenageværelse og flæbe føle-føle i den, så loves der “dans og støj”! Jeg ved ikke hvor meget det lige støjer, de tre numre jeg har fået lyttet til, men jeg er efter et par lyt blevet lidt nysgerrig. Det kunne da godt være man skulle smutte forbi Gloria kl. 16.30.
Eventuelt kan man tage en smagsprøve på Gloria på vej over mod Avalon. Såfremt det er den rute man vælger, for der skal træffes et valg her. Første mulighed er Kim Gordon, tidligere medlem af støjlegenderne Sonic Youth og bestemt et navn i sin egen ret. Den nu 70 årige Gordon er ikke blevet en blød mormor og larmer fra kl. 17.00.
Det er også muligt at styre mod GAIA, hvor Nick Shoulders gør sin entré kl. 17.15. Han har rødder i country, men der er også en snert af punk og noget mere kantet over ham og hans vokal. Den er i den meget traditionelle ende, hvor der endda “jodles” hist og her, så man føler sig transporteret godt tilbage i tiden. Så er vi med Shoulders og Carper faktisk 2 for 2 på old school country kontoen for denne eftermiddag.
Det kunne altså godt lokke og trumfe de andre tilbud i samme tidsrum.
(skal man samtidig have noget afveksling, så vi jeg lige give et lille skud ud til den unge drill-rapper Cristale på EOS kl. 17.30. Af alle de nye hiphop tilbud på plakaten er det et af dem der tiltaler mig mest).
Øhhhm, hvor står vi så? Enten ved Avalon eller GAIA, og hvor skal vi hen næste gang?! Sexyy Red på Orange?! Det er jo ikke Simply Red, men… Hun er forresten blevet forfremmet fra Arena som Orange erstatning for Kali Uchis, da hun aflyste. Sexxy Reds plads på Arena overtages af Charli XCX, der er blevet booket i stedet for Uchis.
NÅ, enten drager man mod Arena og får sin indiepop/rock på med Alvvays kl. 19.00 – er de store nok til Arena? Jeg mener, “Archie, Marry Me” var da et hit for nogle år siden, men hvor store er de i 2024? Virker som et Avalon navn, der har fået vokseværk… eller også tager man en lille slapper, får noget proviant indenbords på et taktisk godt tidspunkt inden hovedretten fredag. Og fanger noget japansk punk fra Otoboke Beaver kl. 19.30. De kom med på afbud i 2022, og gjorde det tilsyneladende så godt, at de nu er blevet booket igen! Og det bliver nok mit valg. De lyder… dejligt “skøre” og giver den fuld gas med deres blanding af punk og noget meget japansk, i ved, sådan lidt hyper og overgearet.
Og vi bringer en særmelding/lettere forvirring. ML Buch er sat på, på GAIA kl. 20.00 ser jeg lige “nu”? Altså i mens jeg skriver. Har hun hele tiden figureret på plakaten eller er hun erstatning for et eller andet, som jeg nu ikke kan huske?? Anyway, hende og hendes støjende/sfæriske guitarflader har vi tidligere anmeldt både på EP og live på Roskilde Rising i 2017.
Nuvel, vi har bragt os i den taktisk rigtige position. Marina Sena og hendes brasilianske pop på Avalon kl. 21.00 kunne sådan set godt trække lidt i hofterne (selvom de knirker), men… nu trænger vi vist efterhånden bare til en omgang “SPIL NOGET VI KENDER”.
En af de få, ikke mindst på Orange, Roskilde-øjeblikke og “alting var bedre i gamle dage” oplevelser på årets festival, sparker rockfesten i gang kl. 21.00. Der er sket meget med festivalen siden Foo Fighters spillede første gang i 2005. Men konturerne til det der er normen nu var allerede så småt ved at kigge frem i sprækkerne i programmet. Den koncert missede jeg, dvs. jeg hørte en del af den fra afstand i en lejr tæt på pladsen ude på øst. Her kom jeg tilfældigt dalrende forbi, da en velkendt stemme spurgte om jeg skulle være med til at “ryge spand”…
Jeg nåede først ind foran Orange til den næste koncert, Green Day og var først nogenlunde åndsnærværende til den efterfølgende Duran Duran nattefest. Hold jer fra spand! Det gik bedre sidst Foo Fighters kiggede forbi, i 2017, hvor de lagde fra land som lyn og torden og næsten holdt kadencen koncerten ud. Nu det 2024, og modsat de andre gange bandet er kigget forbi med deres amerikanske stadionrock, så stikker de nu lidt ud i programmet. Den slags bands virker, på godt og ondt, næsten en smule fejlcastede?
MEN. Som Blur så fornemt demonstrerede sidste år, så kan rockmusik et eller andet live når det spiller, som de store rap- og popkunstnere ikke helt formår. Det er derfor man skal slæbe sig op til Orange, om man er fan af Foo Fighters musik eller ej. Mærk rocken og den energi, den stadig kan give.
Og lige en hurtig ros til bookeren for at have ramt en god balance i spilleplanen lige her. Ud over nævnte Marina Senas eksotiske pop og farrocken fra Dave Grohl og co, så er der også et tilbud til de hitsøgende unge på Arena i form af Charlie XCX.
Nå, vi har nok brugt det mest krudt i en gedigen papvinsbrandert foran Orange, men vi skal da lige have lidt at falde ned- og gå hjem på. Romy, hende der fra The XX, kan vi ikke nå, hun går på, på Apollo kl. 22.00. Det bliver heller ikke til noget iransk percussion-rave trip på Gloria sammen med Abadir & Horgir kl. 22.30 (mulighed for bingo!). Og discofest med Roisin Murphy på Arena 23.45? Det virker lidt uoverskueligt. Igen ros til bookerne, hvis du har kræfter til det, så kan du skyde den af det meste af aftenen til toner fra nogle fremtrædende kvindelige kunstnere.
Nej, den står nok mellem noget eksperimenterende irsk blanding af elektronik og akustiske instrumenter fra 9T Antiope på Gloria til midnat. De få numre jeg har fået hørt er faktisk slet, slet ikke tossede. Eller en omgang halv-stenet, mørk, ulmende og ubehagelig stemning og toner fra Julie Christmas. Lad dig ikke narre af det hyggelige efternavn, hun lyder ikke som jolly saint Nick. Ud over nogle soloting, som der har været mange år imellem, har hun blandt andet medvirket på Cult of Lunas Mariner-plade. Og det er fucking EPISK! En skam de ikke er booket sammen, men hva faen, så må man jo “nøjes”. Det er kl. 23.45 på GAIA.
(Og pludselig, mens jeg sidder i “real time” og færdiggør det her skriv, så opdagede jeg Mdou Moctar i spilleplanen. Mere Tuareg-ørkenrock, denne gang med en bagmand inspireret af selveste Eddie van Halen! Onde tunger påstår at der ikke er rock på plakaten længere, men det er der altså. Den spilles bare ikke nødvendigvis af 4 hvide europæiske eller amerikanske mænd. Det lyder sgu’ fedt, det her. EOS klokken 01.00 – måske man skulle holde ud?)
UPDATE: Ovenstående står nu med kursiv i det Mdou Moctar har aflyst. Erstatningen bliver griot/avantgarde-rock samarbejdet Avalanche Kaito, som er punk, støj og improvisation fra Burkina Faso.
For de endnu mere standhaftige, er der Kvelertak kl. 01.15 på Avalon. Og den der har fået den geniale idé, skulle tvinges til at gå til koncerter en hel dag, og forsøge at hive sig op til norske metal-punkrock bøllebank på det ukristelige tidspunkt.
Nu har jeg rost bookerne i flere omgang, og ja, man kan sige at de tungere tilbud er spredt godt ud i programmet. Men for pokker, hvordan skal vi aldrende røvhuller, der stadig husker Kvelertak fra dengang de var det nyeste shit og havde en meget lovende fremtid foran sig, holde dampen oppe?
Festen slutter med et brag på Arena kl. 02.00, når teltet forvandles til en kæmpe club sammen med Shygirl presents Club Shy. Er du i stedet interesseret i at få pladen fuld i dagens Roskilde Bingo? Jamen så slutter dagen på GAIA, hvor argentinske Blanco Teta spiller støjende transfeministisk “avantgardistisk punk”.
Husk vi starter forfra med en ny plade allerede i morgen! Det er samtidig sidste mulighed for at komme hjem med gevinster, det er nemlig allerede blevet sidste dag på Roskilde Festival 2024.
Et bud på en fredagsrute kunne være
13.00, AySay, Eos
(14.00, Zzzahara, GAIA)
14.30, Melissa Carper, Gloria
(17.00, Kim Gordon, Avalon)
17.15, Nick Shoulders, GAIA
19.30, Otoboke Beaver, EOS
21.00, Foo Fighters, Orange Scene
23.45, Julie Christmas, GAIA
01.00, Mdou Moctar, EOS
(01.15, Kvelertak, Avalon)
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: Lene Damgaard/GFR Roskilde Festival
