Så rocker og ruller det på Roskilde Festival! Eller vi rullede i hvert fald til Roskilde lørdag eftermiddag for, at ordne alt det praktiske så vi er klar når musikken spiller søndag. Her kan du læse en lille reportage om medielivet, en plads under opbygning og Roskilde stemning.
Så var vi der sgu’ allerede igen. Et helt år er gået, lige pludselig. Og så står man der og skal pakke for efterhånden 23. gang til en Roskilde Festival. Bliver det nogensinde rutine? Tjaaa, jeg huskede da at pakke et håndklæde i år. I allersidste øjeblik. Rutineret.
Det havde jeg så først opdaget manglede onsdag morgen, for jeg gentager succesen fra sidste år. Da var ambitionen, at sove i telt hele ugen som altid, men jeg måtte indse at 3 års festivalpause under coronaen simpelthen også havde gjort mig 3 år ældre. I den tunge ende, nu begynder det åbenbart at kunne mærkes. Så selvom jeg indledningsvis så det som et kæmpe nederlag, så fandt jeg ud af at det hjalp en hel del på energien og overskuddet – især sidst på ugen.
Derfor bliver opskriften, at jeg tager hjem hver dag og overnatter indtil tirsdag, hvor jeg har en sen Zar Paulo koncert jeg lige skal have med. Og så venter det forhåbentlig stadig tørre og oprejste telt på mig efter en blæsende dag på tirsdag. Men det er fremtiden, og vejrudsigt. Lad os lige komme til Roskilde først.
Roskilde roadtrip og medieræs
Det efterhånden sædvanlige GFR Roskilde hold var samlet igen, fotografen, vores nu 11 årige assistent og undertegnede. Med de to førstnævnte friske fra færgen fra Oslo lørdag middag, blev afgangen dog lidt senere end de foregående par år. Så kunne jeg også få pakket færdig og have tid nok til at komme i tanke om det der håndklæde!
14.40 sad vi i Herlev-ekspressen med kurs mod Maglegårdsvej i Roskilde, hvor Medie Check In (og andet) sædvanen tro holder til. Forvist til bagsædet (og dermed frarøvet de sørgelige rester af min maskulinitet) måtte jeg finde mig i, at DJen meget af tiden havde en lidt anden smag. Jeg kan dog tolerere Blæst og “Juice” i mindre mængder. SKIFT SANG. Hov, vi var allerede i Roskilde? Da ikke meget ferie- og festivaltrafik på det tidspunkt.
Belært af tidligere år (lad være med, at spørge folk i orange vest “om man godt må…”, bare gør det) listede vi ind på den strategisk placerede, helt gratis og fuldt lovlige (i hvert fald i weekender) parkeringsplads tæt på Check In. Inden kunne man med begyndende sved på overlæben konstatere, at en ikke uanselig kø var ved at vokse frem foran bygningen. Åh nej, første forhindring?
Næææh, det var såmænd køen med frivillige, som fyldte godt i landskabet, os mediesvin kunne nærmest valse lige ind via vores egen kø. Sweet. Efter et par minutter kom vi frem til skranken. Sidste år endte det i et bizart kaos, hvor vi blev sendt frem og tilbage mellem Check In og Pressecenteret i Mediebyen (som altså ligger 15-20 minutters gang hver vej) for at få fotografens fotoadgang. Selvom vi insisterede på, at det altid blev udleveret i Medie Check In. Mange telefonopkald i Pressecenteret senere blev vi sendt tilbage hvor vi kom fra. Og fik den famøse fotoadgang ved den skranke vi kom fra…
I år gik alt som smurt. I den korte ventetid blev vi endda underholdt, da FORSVARET rykkede ind, anført af en möchtegern Oberst Hackel. Han havde travlt, og styrede direkte mod skranke 4, “har I tid til et militært anliggende nu?”, det havde de. “PER, kom herover! JA, KOM SÅ”. Stakkels Per parerede ordrer. Men hey, de var da på fornavn. Hjemmeværnsalarmen summede.
Jeg slap endda for det ekstra, billige “Restricted Camping” papirarmbånd. Nu bliver sådan et tilkøb ganske enkelt kodet ind i den chip, der sidder i festivalarmbåndet. Smart! Tilkøb, skrev jeg? Jamen har medier ikke gratis adgang? Nah hej, måske i de fede gamle dage, og slet ikke lusede amatør medier som os.
Lysten driver værket
Lidt baggrund, bare for at lægge kortene på bordet: Som medie søger du X-antal akkrediteringer. Alt efter mediets størrelse osv. tildeles man derefter akkrediteringer. Vi har altid kunnet få to (inkl. en foto). Når akkrediteringerne er tildelt, så skal man købe en mediebillet. Prisen i år står i 615 kr. når alle gebyrer er betalt. Det går til etableringen af Backstage Village (Mediebyen), strøm, vand, kaffe (som stadig, som det eneste, er gratis i pressecenteret) og lignende. Sådan set fair nok, og det har nok også sorteret lidt ud i de værste freeloaders, der tiltuskede sig medie akkreditering uden at lave en skid.
Som medie har man så også muligheden for at købe adgang til “Retricted Camping”, hvor man mod nu 415 kr. kan medbringe sit eget telt. Og slå det op på en lidt afsidesliggende boldbane med adgang til gratis bad og toiletter. Det er det man får for de penge. Nå ja, og lov til at pakke sit eget telt sammen bagefter og tage det med hjem.
I vores tilfælde skal der så også lige lægges en børnebillet til, den står i omkring 1200 kr. nu til dags. Men så har hun også medieadgang. Plus parkeringsbillet til 600 kr. for en uge. Så en Roskilde billet for mig løber op i cirka 1900 kr. (plus benzin!), mod at jeg arbejder gratis (uden madordning eller andet fryns) en uges tid.
Det skriver jeg blot for at forklare, at det her altså kræver at man har lyst.
Og noget af det der giver blod på tanden er en god start. Teltet var oppe at stå på rekordtid, på en stadig meget øde campingplads. Ud over nogle pre-opslåede ens telte, som jeg aldrig helt har fundet ud af hvem der bor i, talte jeg 3 andre mediekabiner. Der er plads til flere! Ellers lignede det sgu’ sig selv med et lille område til campingvogne, hvor mange ligner fastliggende medarbejdere år efter år. Det ser super hyggeligt ud, når de sidder og nyder morgenkaffen ude foran deres gamle campingvogne og lader op til en frivillig tjans. Eller hvad deres funktion nu er?
Roskilde Festival under construction
90 minutter, så var køretur, check in og teltopsætningen klaret, det er godkendt. Og så afsted mod pladsen, så man lige kunne smage på lidt festivalstemning inden turen hjem. På vej derind lagde vi ruten om, i stedet for at gå mod vest besluttede vi at krydse festivalpladsen. Den er stadig i den ret ufærdige fase og der arbejdes på højtryk, så man skal lige holde øje med trafikken.
“Skal i ind og arbejde?”, spurgte en vagt ved indgangen til pladsen. “Nej nej, vi er bare medie”, fik jeg svaret. OK, så jeg synes ikke engang selv at vi arbejder? Så virker ovenstående økonomiske udlægning med et lidt fesen.
Orange Scenes teltdug stod prægtig og spændt ud i solskinnet (nyd solen mens den er der!), mens selve scene konstruktionen stadig er ved at blive bygget færdig. Til gengæld stod GAIA og EOS Scenerne stort set klar, de skal jo også bruges allerede i morgen. GAIA teltet var dog stadig afspærret, så man kunne kun lurer lidt ind i mørket under teltdugen. Altså, ud over at den er blevet flyttet, og sceneudsmykningen måske har fået en ansigtsløftning, så lignede det godt nok det gode, gamle Pavilion telt til forveksling?
Endda med Gutter Island Baren rykket med, og placeret til venstre for teltet, som man kender det fra det gamle Pavilion hjørne. The more things change the more they stay the same… men baren var, desværre ubemandet og lukket. Vi kommer tilbage i morgen.
EOS, der nu er placeret cirka hvor Pavilion lå tidligere lignede også “bare” Countdown Scenen med lidt ny maling hist og her. Så ud over, at de to scener har byttet plads, og “Central Park” området nu fungerer som et aktivt område i opvarmningsdagene, er der ikke sket det helt vilde. Nu må vi se når den del af pladsen åbner søndag, hvordan det hele gør sig ud i praksis. Der er i hvert fald en del boder og barer, der eller ville have lukket indtil onsdag, som kommer til at nyde godt af at området nu bruges fra og med søndag i stedet for.
Assistenten kastede sig også ud i indsamling af pant, inden pantmafiaen dukker op som alvorlig konkurrent når pladsen åbner. “Jeg kan lugte boller i karry! … eller også er det lort?”, fik hun konstateret. Jeg håber ikke, at det er Food For Sixty, der allerede er i gang med at koge for de åbner først på onsdag. 11 kr. blev forresten dagens udbetaling i Refund Boden (hun fandt dog mere på vej ud), så der er et stykke vej op inden hendes billet er tjent ind.
Stille, rent og støvet
Vi trissede lidt rundt og bevægede os udenfor det lukkede land, og ud på Camping Øst. Eller i hvert fald en lille del af det. Clean Out Loud (der var nu ret stille lige på det tidspunkt! Og rent) ligger tæt på den indgang nu, samt nogle madboder og diverse gøgl og ragelse. Hvor jeg i et spontant anfald af, at have fået spender-bukserne på købte mig en ny festivalhat. Den gamle trofaste er efterhånden så slidt, at stoffet er falmet, og revnet i solskyggen. Og så “brugt”, at indersiden aldrig bliver helt ren selv efter en tur i vaskemaskinen. Det er egentlig lidt ulækkert. RIP festival hat.
I samme ombæring studsede jeg lidt over, at der gik en medarbejder og vandende et lille, smalt stykke jord med en vandkande foran butikken. Ja ok, så støver de 2 smalle meter da ikke. I det hele taget er der KNAS tørt på campingpladsen. I det område jeg så var det ikke blot vissent, der var nærmest ikke noget græs tilbage på overfladen. Så, selvom man ikke skal ønske sig regn, så er en skylle tidligt på ugen måske ikke det værste. Det kan, forhåbentlig lægge en lille dæmper på den værste støv. Som allerede er ret markant.
Prisniveauet i madboderne lignede stort set sig selv fra 2022. Det kan man så se som noget positivt, alt efter temperament. En sparsom lasagne til 80 kr., Burgere til 80-85 kr., morgenmad til 90 kr.? Jo jo, det er i det mindste ikke steget siden sidste år. Heller ikke Dixi Burgeren, som kvalitetsmæssigt har været hit and miss de seneste mange år. Den lå i samme prisleje som senest jeg var forbi, 75 kr., dog slipper man med 74 for en Vexi-model? Så kød for en krone mere? Solgt.
Selvom jeg et kort øjeblik var fristet over udsigten til en Dixi, tilmed ingen kø, så undlod jeg. Der er også en dag i morgen. Og en til derefter. Tirsdag er også en ting…
OG så kunne jeg jo nå hjem i tide til aftensmad. Den nærige eksil sønderjyde stak snuden frem (og pungen i lomme) tidligt i år. Pågældende fedterøv var forresten vist også kommet til, at love assistenten en burger på McDonalds i et svagt øjeblik tidligere på dagen. Helt høj over den vellykkede rejsning. Af teltet.
Stille og roligt begyndte vi at daffe tilbage over den indre plads, mens en convoy af mini-vans og golfvogne fræsede tværs over pladsen foran Orange. Jeg tog mig selv i at gå og tænke på, hvor meget der er sket med, på og foran den scene i de foregående 22 gange jeg har været forbi. Nummer 23 er her allerede. Det er næsten NU. Og det er lige før at en aldrende cirkushest alligevel kan fornemme lidt kriller i maven, når den der skide Orange silhuet står og skinner om kap med den tidlige aftensol.
18.30 rullede vi ind på parkeringspladsen i Herlev. Og en helt anden virkelighed. Det virker stadig lidt forkert, og som snyd, at tage afsted og vende hjem igen samme dag.
Godt vi skal afsted allerede til middag igen i morgen. Ses kl. 14.00 på GAIA.
Af Ken Damgaard Thomsen
Mobil snapshots: Lene Damgaard + Ken Damgaard Thomsen/GFR, Roskilde Festival 2023
