Roskilde Festivalen er nær, så det er igen blevet tid for os at trawle programmet igennem for navne, som sådan nogenlunde falder ind under vores dækningsområde. Vi går kronologisk frem, Rising Scenen har vi allerede kigget på HER, og helt overordnede betragtninger om programmet finder du HER. Nu er turen kommet til den første “rigtige” dag på festivalen, onsdag d. 1/7.
Onsdag?! Ja, i år starter festivalen en dag tidligere end normalt, så vi kan blive færdige allerede lørdag og slappe af søndag. En del af pointen var vist, at så blev det nemmere at lokke større navne til, når man ikke skulle konkurrere med så mange sideløbende festivaler rundt omkring i Europa om at booke navne til en onsdag, fremfor dage nærmere weekenden.
Om det så er lykkedes kan vist diskuteres, uden at fornærme nogen. Det ligner, på papiret, en ganske almindelig gennemsnits-torsdag fra de senere år, så… yeah. Men kigger man lidt nærmere på programmet, så falder koncerterne faktisk som perler på en snor og i flere tilfælde oveni hinanden – så måske onsdagen har mere at byde på end første øjekast afslører? Til trods for, at første dagen traditionelt set er “den korte dag”. Musikken går først i gang sidst på eftermiddagen og slutter lige efter midnat.
Festivalens allerførste navn, inde på pladsen (Apollo Scenen tyvstarter ude på campingområdet), er samtidig også første navn på vores “rockede”-rute, nemlig OFF på Avalon kl. 17.30. Så vi starter med et los lige i familiejuvelerne, med en frisk aftapning af amerikansk punk spædet op med klassiske hardcore tendenser. OFF har kun en 6 års tid på bagen, men bandmedlemmerne har rødder tilbage til bands som Black Flag, Redd Kross og Burning Bridges, så det er nogle garvede lømler der får lov til at blæse festivalen i gang.
Hvis de alligevel hurtigt viser sig at være nogle gamle punk-farts, så kan du sprinte over til festivalens mindste scene, Gloria, hvor der 17.45 er dømt dansk americana, med mørk og dyster vokal i front, fra gruppen Santiago. Det må være det eneste danske folk/americana, dunkel eller lys, band, som udsendte album sidste år, som vi ikke har anmeldt…..
Klokken 18.00 åbnes Pavilion Scenen af et band der sidste år stod på Rising, nemlig Communions. Bandet udspringer af samme musikmiljø som hypede Iceage og Lower, omend de er knap så aggressive og støjende, og mere ovre i noget solbeskinnet indie-pop/rock. Er det ikke lige dig, så kan du jo tjekke åbningen af Orange Scene ud kl. 18.30. Den ære tilfalder i år et andet band som stod på Rising sidste år, nemlig himmelstormerne The Minds Of 99. De dansksprogede pop-rockere har allerede et par landeplager med i kufferten, “Det er Knud der er død” og “Rav”, og virker brandvarme efter Northside Festival, hvor deres koncert fik glimrende anmeldelser rundt omkring. Orange Scene er godt nok stor, men måske har de en chance alligevel?
Du kan også bare blive hængende ved Avalon og nyde en kaf’ og en cocktails efter OFF, for allerede kl. 19.00 går det løs igen på festivalens nyeste scene. Sidst jeg så Bob Hund på Roskilde Festival, var det på Orange Scene, men “degraderingen” til Avalon gør nok ikke svenskernes rockende genreopkog mindre indbydende eller velsmagende! Bandet har et forrygende live-ry, og selvom det måske er ved at være et par år siden de sådan rigtig var i vælten, så kunne det her godt blive årets tidlige rock-fest. Efter sigende solgte svenskerne alle deres instrumenter i 2013 og har kørt “any thing goes” koncerter lige siden? Okay!
Herefter kan du, på vej over mod Arena, slå vejen forbi Pavillion og lige få et lille skud trippy garage-psych fra australske King Gizzard & The Lizard Wizard kl. 20.00 (kl. 20.00 finder du også psykedelisk ørkenblues fra Mauretanien på Gloria leveret af Noura Mint Seymali), inden den står på Noel Gallagher. Det kan naturligvis ikke udelukkes, at de syrede gutter fra down under er et mere tiltalende musikalsk bekendtskab end morfar Noel? Den tidligere Oasis sangskriver har fået Arena teltet kl. 20.30 sammen med sine High Flying Birds, gad vide om hans ego kan tøjles af den teltdug eller om han havde sat næsen op efter Orange? Ligesom Damon Albarn sidste år, kunne det her godt blive lidt af et tilløbsstykke…. for folk trænger kraftedeme til at skråle med på “Don’t Look Back In Anger” i mens de bæller fadøl! Det er der ikke det mindste galt i, men husk lige at han har gang i en solokarriere nu – og hovedsageligt spiller numre fra hans so-so soloplader, krydret med lidt Oasis klassikere her og der. Om det er et anfald af selvironi, der har fået den ældste Gallagher bror til at kalde sit seneste album Chasing Ysterday, tør jeg ikke gætte på. Det bliver nok en af den slags koncerter hvor stemningen kommer og går i takt med sangvalget. Bare han siger noget skørt, så er jeg glad.
Efter at have fået luftet fællessangen, så går turen tilbage mod Pavilion i fuld fart, hvor de norske spradebasser Honningbarna får lov til at sætte fut i festivalens mindste telt, mens Pharrell Williams laver penge og damer på Orange kl. 22. De unge og højenergiske punks har begejstret vores folk i felten live flere gange, hvor det er blevet til henholdsvis 6 stjerner fra Thomas for en koncert hvor de nedlagde Beta for 2 år siden, og tidligere i år 5 stjerner fra Kristina, da de stjal aftenen fra hovednavnet Skambankt i Pumpehuset. Hvis der stadig kommer nordmænd på Roskilde, så regn med at de dukker op og går bananas her. Og ligesom med Bob Hund, så tør jeg næsten godt udstede en festgaranti.
Der er faktisk et andet norsk tilbud samtidig, for kl. 22.00 indtager Electric Eye den intime indendørsscene Gloria med fuzzy psych-rock. Så der er sandelig mulighed for at get your groove on andre steder, end foran Orange – det her lyder så bare som om det er af den mere spaced out mind-trippy slags.
Så er vi allerede nået frem til aftenens sidste tilbud, og samtidig dagens lottokupon, hvor udfaldet virker lidt tilfældigt. kort sagt, The War On Drugs kl. 23.00 på Arena. Det kunne blive en af hele festivalens helt store koncertoplevelser, men lige så nemt kunne det blive en knastør ørkenvandring. Bandet har delt vandene ved deres seneste besøg i Danmark, selvom der er nogenlunde bred enighed om, at gruppens americana/folk/rock/kraut med mere cocktail er fremragende på plade, så er der mere uenighed om deres live-form. Her kan der godt gå lange stenede jams i den og, tilsyneladende, virke som om bandet mest gør det for deres egen skyld. Det skal jeg ikke kunne sige, jeg har aldrig oplevet dem live, så det er en af de koncerter med mødepligt, hvor mine forventninger er justeret, så jeg er forberedt på både at blive blæst bagover eller stå og overveje om mine ben mon sover….
Det var cirka onsdagen, hvor Roskilde har bestemt at man skal gå tidligt i seng. For de nysgerrige er der traditionelle etiopisk trance-toner på Pavilion til midnat med Bargou 08, hvis du lige skal have lidt hjerneflimmer at hoppe i posen på – vi ses torsdag!
Af Ken Damgaard Thomsen
