Fremadstormende The Woken Trees havde fået plads på Pavilion Junior plakaten onsdag sidst på eftermiddagen. Vi fik en snak med guitarist Magnus Vestergaard og Mathias Riis, der spiller keys, kort tid inden koncerten.
The Woken Trees udgav i marts deres første album, NNON, som vi gav topkarakteren 6 stjerner, og siden har det 6 mand store band spillet en række koncerter i Holland og Tyskland.
Nu står I så og skal spille på Pavilion Junior – hvordan har I det med at skulle spille på Roskilde?
“Det er drengedrømmen, der går i opfyldelse. Vi er lidt nervøse, men når vi så kigger på scenen, så er det jo som det plejer, bare i bedre rammer,” fortæller Mathias.
“Vi var overbeviste om at vi ikke skulle spille, for der var gået rimelig lang tid, hvor vi ikke havde hørt noget og havde prøvet at presse på, men bookeren var ikke helt overbevist, af en eller anden årsag”, fortsætter Magnus.
“Vi fik at vide at vi skulle spille af Peter Kure, som er vores booker og manager, fra Get Your Ass To Mars. Det var samme dag, hvor vi havde fået første sending af vores vinyler fra England, som vi sad og pakkede og havde en rigtig hyggelig stemning omkring, og så stiller Peter sig op og siger ‘I skal spille på Roskilde Festival 2013’, så der var en ret god stemning den dag. Lige siden vi begyndte at komme på Roskilde har vi snakket om, at vi måske en dag kunne komme til at stå på den scene”
“Men der er alligevel gået mange år,” siger Mathias, “jeg tror vi har spillet flere år end de fleste Pavilion Junior bands. Vi har spillet sammen i denne her konstellation siden 2010, men drengene havde jo spillet sammen i flere år”
“Ja, vi har spillet sammen i 8 år,” supplerer Magnus.
“Vi har lært hinanden at kende gennem skateboarding, der er mange skatefilm, der har nogle soundtracks hvor musikken er rigtig fed. Men så var jeg på gymnasiet i Aalborg, og da jeg så kom tilbage, så havde gutterne gang i noget ret fedt,” fortæller Mathias. “Man skal ligesom bevise sit værd her i bandet, først var jeg med som live-mand, men så en dag, da jeg kom hjem til det hus i Bagsværd, hvor vi boede sammen på det tidspunkt, blev jeg optaget i banden på sådan en ceremoniel måde”.
“Vi havde virkelig forberedt den aften,” siger Magnus, “for vi vidste du kom hjem på det tidspunkt. Vi havde gjort helt klar med stearinlys og alt muligt”.
Man kan godt fornemme I har en sans for det ceremonielle, også med jeres video til ‘Yells’?
“Det handler meget om at vi godt kan lide at fortælle historier, eventyr, og sådan noget. Vi er lidt nogle nørder, som allesammen har spillet rollespil”, siger Magnus.
“Man kan sagtens forestille sig at der er noget, der er mere spændende at skrive om og lave musik omkring, end det der findes i virkeligheden,” uddyber Mathias.
“Vi har lige skudt en ny video, og den er ved at blive lavet færdig, vi har kigget lidt på Pusher af Nicolas Winding Refn. Men jeg ved ikke om det er noget vi bliver ved med. Det er svært at sige hvilken vej vi fortsætter. Det bliver nok ved med at være ondt og mørkt”, fortæller Mathias.
“Vi er begyndt at skrive nye numre, som kan noget andet end NNON-pladen. Det er blevet mere storladent, mere symfonisk på en måde”
“Det tror jeg også er noget vi finder ud af, når vi mixer pladen,” supplerer Magnus. “Vi tager tilbage til Nordjylland i en uge, måske to, i august, for at skrive”.
“NNON bærer megameget præg af, at vi indspillede den i en kælder, og nu kommer vi til at arbejde i et lokale hvor der er god udsigt, og et vildmarksbad vi kan sidde i”, siger Mathias.
“NNON bærer meget præg af, at vi var et band, der lige var flyttet til storbyen, vi fik sådan en industriel lyd, som vi ikke rigtig havde haft før. Det blev mere uptempo og kaotisk, mere koldt,” fortæller Magnus.
Det er også som om jeres lyd kan gå i mange retninger – selv om NNON er rimelig fokuseret og kontrolleret, så er der også numre, der peger andre steder hen end det kolde post-punkede?
Mathias: “Vi har aldrig været et band, der er en stiløvelse. Det er mere hvad der kommer til os, og derfor vil det helt sikkert udvikle sig. I kan høre to nye numre i aften, og vi er i gang med et tredje”
Magnus: “Vi regner med at have skrevet sange færdigt til november-december, så går vi nok i studiet i februar, så engang i løbet af 2014 er vi klar med næste album”
I har også været rigtig meget ude og spille live, også en del i udlandet, hvordan har det været at komme ud over grænserne?
Mathias: “Helt sindssygt. De bedste koncerter jeg har oplevet med bandet, var på vores sidste tur i Holland. Der begyndte der at ske nogle ting.
Magnus: “Jeg tror godt jeg tør sige, at den sidste koncert vi spillede, er den bedste vi har spillet nogensinde. Det var sådan lidt trashet og nede i en kælder, men der var pissefed lyd og god stemning”
Mathias: “Der var som om vi fik nogle nye måder at tænke vores numre på, og Kim, vores forsanger, blev mere punket, mere insisterende”.
Nu har I jo også nogle flere koncerter i kalenderen, selvfølgelig i aften, og i Liverpool til en festival og til Aarhus Psych Fest – det bliver vel også noget andet at spille til festivaler?
Magnus: “Ja, folk kommer jo for at se alle andre, så man skal overbevise folk, om at man er værd at høre. Der er så mange andre bands, så det kræver mere at skille sig ud. Man ved, at dem, der ser én, de ser også 10 andre koncerter”
Mathias: “Det er en sindssygt motiverende fornemmelse. Hvis man vil sørge for at blive husket, så skal man gøre lidt…mere”.
Magnus: “Jeg tror måske egentlig bare vi skal gøre vores ting som vi plejer. Jeg synes allerede vi har noget, der gør at vi skiller os ud”.
Nu får I jo lidt dagslys at slås med til koncerten i dag, kommer det til at spille ind?
Magnus: “Jeg tror faktisk lidt det gør en forskel for publikum. Jeg tror også det gør en lille forskel for os. Jeg tror også det er lidt federe at stå på den scene, når der ikke er det der kedelige, grå lys udenfor”
Mathias: “Ja, det skulle være mørkt, og ellers vil vi ellers helst spille i solskin. Vi bruger alt det lys, vi kan komme til, for hvis vi bare spiller uden lys, så kommer det til at virke svagt visuelt. Så er det bare et gråt lys vi kommer til at stå og spille i. Vi har også vores egen lydmand med, og det er også vigtigt for os at det er en, der kan lave den lyd, vi gerne vil have, og som måske lige giver den lidt ekstra, når den ligger på grænsen. Vi er virkelig kontrolfreaks når det handler om lyd”
Magnus: “Der bliver ikke spillet noget tilfældigt”
Mathias: “Undtagen i sidste nummer, ‘Succubus’, som vi ikke øver helt igennem, netop fordi vi så kan improvisere afslutningen, vi ved aldrig helt hvor den ender. Der er plads til at man bliver grebet af det spontane. Men vi er alligevel begyndt at eksperimentere lidt. Men ellers er det meget mekanisk”.
Magnus: “Men hvis man spiller præcis det samme hver gang, så bliver det også kedeligt. Så vi har gjort meget ud af at ændre vores sæt, og få nogle nye sange med ind, og lege lidt med hvordan man får det ud. Vi spiller alting igennem i øveren, undtagen ‘Succubus'”
Hvad med resten af festivalen, hvad skal I høre der?
Mathias: “Dagen i dag (onsdag, red.) bliver rigtig fed. Jeg glæder mig til at se Lower, dem spillede vi sammen med i Göteborg. De har virkelig et stærkt udtryk. Baby in Vain er også pisseseje. Man skal se dem live for at fatte at de har fået den vildeste hype. Iceage glæder jeg mig også til at se. Fedt band. Jeg er også blevet grebet af den der Savages-hype, der er. Jeg er en sucker for at der er nogle piger på scenen, der laver noget musik, der lyder som om det er nogle store, sure mænd”
Magnus: “Kraftwerk skal jeg i hvert fald se. Jeg glæder mig også til Talbot, faktisk. Det er sådan virkelig hårdt doom. Det tror jeg bliver rigtig fedt”.
Mens Magnus og Mathias haster videre for at høre et par af de andre bandmedlemmer i Festivalradioen, inden lydprøver og koncerten, sikrede vi os en god plads foran Pavilion Junior.
Koncerten **** (4/6)
Dagslyset blev en udfordring for The Woken Trees på Pavilion Junior. Det var svært lys og lydmæssigt at sætte samme klaustrofobiske ramme om koncerten, som bandet kan på et mindre, indendørs spillested, men så måtte musikken i højere grad stå på egne ben.
Det klarer The Woken Trees’ materiale også ganske fint, for bandet har evnen til at skrue rigtig gode, dystre rocknumre sammen. Sættet var også fint sammensat af 10 numre, hvor af 2 var nye, og de øvrige var fra NNON. Nærmest unisont rammer de 6 musikere på scenen takterne på numrene, og der er fuld kontrol fra bandet. Måske lidt for meget kontrol, for det er som om det tager The Woken Trees lidt tid at føle sig helt til rette på scenen under numre som ellers glimrende ‘Yells’ og ‘Children of Chalk’.
Til gengæld er det som om, hæmningerne bliver smidt mod koncertens afslutning, holdningen bliver lidt mere afslappet og udstrålingen på scenen mere sikker fra bandet på de sidste 3 numre i sættet, ‘Open Wounds’, som vi får i en langsommere, tungere version, ‘Half Hollow’ i en præcis og gennemført udgave, og endelig afslutteren, ‘Succubus’, som får alt hvad den kan trække, mens trommeslager Thomas Brandt slår den tunge pulserende rytme, og resten af bandet lader sig rive med i en støjende afslutning, der ender i reverb-støj, inden Mathias Riis som den sidste forlader scenen.
En glimrende afslutning på koncerten, mens The Woken Trees i andre perioder ikke havde et lige så skarpt greb om publikum som mod slutningen. Til gengæld er det tydeligt at bandet arbejder med at udvikle og eksperimentere med deres udtryk, og det lover godt for både det kommende album, og kommende live-oplevelser med bandet. Vi ser i hvert fald frem til næste gang. 4 stjerner til The Woken Trees for en fin debut på Roskilde.
Af Kodi og Judas
Foto: Thomas Bjerregaard Bonde
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, Roskilde and the what have you – hver dag!
