Danske Synd og Skam fik lov at starte fredagen på Pavilion-scenen, og det gjorde de fint med deres særprægede blanding af jazzklingende improvisationer, gnistrende guitareksplosioner, råbepoesi, punk og mere traditionel rock.
Undervejs i koncerten blev man ind i mellem i tvivl om der var tale om et band, eller en form for kunsthappening – den særprægede gæsteoptræden af en person ved navn Jonas, der delvist mumleråbte, nulrede sit hår og smed ting ud til publikum tjente som et fint eksempel på koncerten som helhed.
De 6-7 bandmedlemmer, der bemander guitarer, keyboards, trommer, percussion, bas, trompet og råbende vokaler, fik på flere af de lange kompositioner et godt greb om det relativt pæne fremmøde under Pavilions teltdug. Skæve takter, støjende guitar, overrumplende breaks og en tungt dundrende rytme, var altsammen med til at gøre den instrumentale del af musikken til en speciel koncertoplevelse. Når man så oveni får nærmest rablende poesiforedrag fra frontmand Asger Hartvig Nielsen, og altså også en særpræget gæsteoptræden, hvad kan man så ønske sig mere?
Jeg kom til at savne lettere tilgængelige sangstrukturer, stærkere melodiforløb, og at blive lukket lidt mere ind i det fortættede univers. På en måde virkede Synd og Skam’s sceneoptræden nærmest autistisk i sin indadvendte ekspressivitet.
På et nummer som den kuldslåede torden-tromler ‘Flyver fugle’ så medlemmerne ind i mellem ud som om de var i en art trance, og de skæve takter rystede publikums hjerner godt rundt i kranierne. Selv om bandets sceneoptræden virker lidt ufokuseret og improviseret, udgør de musikalsk en stærk enhed, som med trompetens bidrag ind i mellem har noget særegent i sit udtryk. Andre gange bliver det for indadvendt og sært, og de snørklede sange ender ind i mellem i sært skramlede blindgyder.
Men det er på den anden side også noget af charmen og kvaliteten ved Synd og Skam. De har deres eget udtryk og den anarkistiske, kollektivistiske tilgang til musikken, som ind i mellem kan bringe mindelser om 70’ernes eksperimenterende kunstner og musiker-kollektiver, har bestemt sin berettigelse på en musikscene, hvor koncerter ind i mellem kan virke meget iscenesatte og kontrollerede.
‘Ind i dit kød’, med supplerende råbevokal fra trompetisten, og den 80’er fraserende ‘Kategori’ med førnævnte Jonas som gæst, er kortere udbrud i Synd og Skam’s materiale, som begge fungerer som halvvejs overrumplende angreb. Under sidstnævnte spørger Jonas om han må kaste mikrofonstativet ud i hovedet på publikum, men ser ud til at få et nej fra sikkerhedsfolkene. Trods risikoen for kasteskyts i hovedet, fastholder Synd og Skam dog et pænt publikum, der kan betragte dette års hidtil mest særprægede koncert, undertegnede har oplevet.
Jeg er stadig ikke sikker på, at jeg nødvendigvis bliver nære venner med Synd og Skam’s musik, men som koncertoplevelse er de i hvert fald et interessant bekendtskab.
Foto og tekst: Judas
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, Roskilde and the what have you – hver dag!
