Det blev tirsdag på festivalen, og det kunne blandt andet mærkes på, at gæsterne gik fra mandagens “HEY! GAMLE! Hvor lang tid har det taget at gro det skæg?” til at folk nu blot hiver en i skægget. Roskilde tosse-psykosen er med hastige skridt ved at brede sig.
Nu vi er ved alder, det er jo ingen hemmelighed, at redaktionens gennemsnitsalder befinder sig et sted omkring de 33, og vi har i år oplevet en sær fascination blandt de yngre festivalgængere omkring vores formodede virkeligt syyygt høje alder. De første dage frygtede vi, at de skyldes vores skrækkelige ansigters forfald, men igår, ved Pavilion Junior, slog det os – vi var blandt den meget sparsomme udvalgte skare, som sad i medbragte “rigtige” campingstole. Er det det, der signalerer “gammel”? Pyha, vi troede lige vi havde mistet vores ungdommelige glød.
Ved Pavilion Junior var det tydeligt, at mange festival deltagere efterhånden har indfundet sig paa campingområderne. Hvor der de første dage var koncerter der ikke rigtig trak folk, så er teltet nu stort set fyldt under samtlige koncerter. Travelling Tribes lagde stille ud, måske også lidt FOR stille. Deres stenede blanding af verdensmusik og diskret psykedelika var bestemt en behagelig start på koncertdagen, men det blev i løbet af deres 45 minuttter på scenen lige tilbagelænet nok – så man blev lidt dvask i den tiltagende sol.
Næste levende billeder på scenen var svenske/norske Postiljonen, der spillede solen helt frem med deres smoothe 80’er synthtunge drømmepop, der lejlighedsvis sendte éns tanker i retning af et afsnit af Miami Vice. Den svenske/norske sammensætning i bandet, betød naturligvis at der var taktfast støtte fra vores nordiske naboer blandt publikum. Især de norske festivalgæster, for som vi nævnte igår, så virker det som om at de møder op og støtter deres optrædende landsmænd ligegyldigt hvilken genre der spilles. Det er sgu ret godt gået, Norge!
Nu blev det endda nødvendigt at finde solcremen frem, da himlen for første gang i år rigtig smilede til det store fremmøde foran Pavilion Junior. De danske indie-darlings Mother Lewinsky tiltrak dagens hidtil største publikum, da de indtog scenen klokken 17.30. Indledningsvis var vi måske ikke videre imponerede, bevares, det var da fin og indfølende indie pop/rock, men ikke lige noget der væltede os ud af stolene. I løbet af koncerten skete der dog noget, hvor især tredje- og næstsidste nummer (beklager, vi har ikke lige styr på titlerne) fik os til at lette lidt. Vokalen slog over i noget næsten Starsailor’sk (nogen der kan huske dem?) og kompositionerne fik for alvor luft under vingerne. Hvor vi de første par dage måske lidt, eller i meget stor grad, har savnet at de optrædende virkelig viste og markerede, hvorfor netop de hørte hjemme og fortjente at få chancen på Roskilde, så fremstod Mother Lewinsky som det første band, der fik demonstreret dette. I hvert fald indtil Solbrud spillede mørket frem over scenen med en mægtig metal magtdemonstration senere. Læs anmeldelsen HER.
Inden mørket sænkede sig, i flere henseender, så dukkede dagens positive overraskelse op i form af Bendik og deres såkaldte alternative pop. Den for os helt ukendte gruppe leverede dagens klart bedste skud luftig og medrivende popmusik, det var kort og godt et band, som havde styr på sangskrivningen og på hvordan man skruer en effektiv melodi sammen. Opløftende.
Redaktionen valgte efter et kort pitstop og all round forplejning, at fortrække til syvende kartoffelraekke paa campingområdet og samle kræfter til onsdagens oplevelser.
Af Kodi & Judas
Foto: Thomas Bjerregaard Bonde/GFRock
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, Roskilde, and the what have you – hver dag!
