Redaktionen landede søndag middag, og efter en hurtig omgang “få styr på det praktiske”, satte vi kursen gennem Camping Vest mod Pavilion Junior. Læs om koncert- og generelle indtryk fra vores første dag på festivalen.
Det første man sådan rigtig bliver opmærksom på, er duften af, at nu er man sgu kommet hjem til kære Roskilde. Den der sære duft af prut, armsved, stadig halv-frisk parfume, udefinerbar mad og ammoniak… kort sagt – Roskilde camping.
Ellers ligner stedet jo sig selv, lige dele festivalsmart modebutik, alternativ losseplads og musikfikseret flygtninge lejr. Endnu engang har festivalen, i deres evige mission for at folk for guds skyld ikke må kede sig, presset endnu flere aktiviteter ind på camping området – for hvis folk ikke bliver stimuleret 24-7, så går de bersærk og brænder hele møget ned… synes at være tankegangen. Årets “unødvendige tilføjelse prisen” går til: Roskilde autoriseret øl-bowling på indhegnet bane. Det er muligt at den moderne festivalgæst er mere krævende og forvænt end tidligere tiders, men nogle gange savner man sgu lidt mere primitive forhold i stedet for en konstant bølge af påvirkninger, indtryk og stimuli – man kan blive helt stresset.
Ellers ligner det sig selv, med lidt udskiftning af boder og salgssteder og flere aktiviteter på området. Når man har forceret den forbistrede metalbro over til øst, så er der dog sket noget. Den slemme, slemme grusgrav er væk og området taget i brug igen. Madboder er rykket ind, og Roskildes Apollo Countdown scene har fået nyt hjem på vej hen til Pavilion Junior, efter den lå i nærheden af Skatebanen på Vest sidste år. Altsammen udemærket, og dejligt at se at det store område midt i festivalen endelig er ved at blive grønt og nyttigt igen.
Inde på Pavilion Junior pladsen ligner ting stort set sig selv, if it ain’t broke.., så endnu engang er det som at betræde velkendte stier. Da vi når ind på området ved 14.30 tiden, er der allerede godt med folk, som åbenbart har trodset det noget kølige danske sommervejr for at se ret hypede Ice Cream Cathedral åbne Pavilion Junior.
Vi blev dog efterladt noget uforstående overfor den massive foromtale og nævnte hype af ensemblet på scenen. Lad os bare sige at det hverken faldt i vores smag hvad angår is eller katedraler. Så var det jo heldigt nok for alle involverede parter, at vi fortrak til et mere stille hjørne af pladsen for at interviewe de døds-fascinerede svenske støjrockere Then Comes Silence – det interview, og tanker om deres koncert senere på dagen, kan du læse HER
Med et veloverstået interview skriblet ned, så var det tid til forplejning. Efter at de åbenbart systematisk udrydder samtlige salgssteder der sælger gris på tarm på Roskilde, var det glædeligt at den fremragende Dixie Burger har overlevet et år mere – køb den!
Næste navn på scenen var Navneløs, der altså trods navnet ikke er navnløse. Right, indledningsvis imponerede deres forvrængede og små-psykedelisk svævende musikalske kludetæppe ikke. Faktisk mindede det lidt om en flok unge mennesker der havde taget en overdosis Under Byen, uden at ramme dét bands fine fornemmelse for atmosfæriske og fortættede melodier. Den kvindelige vokal i front var også faretruende tæt på at medføre blødende øregange hos os under første halvdel af koncerten, men som den skred frem fik vi enten justeret hørelsen til den skingre frekvens Navneløs snurrer på, eller også voksede bandet på scenen simpelthen med opgaven. Det endte i hvert flad med at blive en ganske hæderlig seance.
Broke tog over med til tider hårdt pumpede danserytmer blandet med støjrock og instrumental elektro-rock. Ikke lige vores kop the, dertil var det nok for lidt rocket og for meget elektro-pumpet, men det skabte festlig stemning i det godt fyldte telt. Den blev dog overgået med flere længder senere på aftenen, da de norske black ‘n roll metallere Overthrow indtog et telt der allerede var på kogepunktet da forsangeren åbnede koncerten med et hidsigt “DESTROY!”. Og så gik det overvejende norske ungersvende publikum amok. Der blev moshet, kastet horn, cirklet rundt og tilsidst også smadret ind i hinanden med en flot “wall of death”. Stor ros til et ekstremt medlevende publikum, og et crowd safety personale der heldigvis lod massen syde og boble lidt uden at afbryde løjerne. Det var også medvirkende til, at koncerten med Overthrow fremstod bedre end den egentlig var, for musikken var ærlig talt, trods masser af energi og guitarlir, jævnt kedelig rent musikalsk. Først da der gik Kvelertak i musikken hen imod slutningen, havde de unge nordmænd fat i noget der mindede om en medrivende melodi. Men langt størstedelen af det opstemte publikum var heldigvis ligeglade med den slags detaljer.
Således fortrak vi med tævede øregange ud i det tiltagende mørke for at suge indtryk, samle kræfter og dufte lidt til vores første Roskilde aften i år.
Af Kodi & Judas
Foto: Thomas Bjerregaard Bonde (GFRock)
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal, Roskilde, and the what have you – hver dag!
