Andendagen på Roskilde – vågne med en let hovedpine, sætte kursen mod den interimistiske “medieby” og skrive på tom mave, drikke gratis kaffe, og så afsted mod Pavilion Junior. Sådan nogenlunde så GFRock’s udsendtes start på dagen ud.
Efter at have færdiggjort skriverierne om søndag, satte vi kursen mod Pavilion Junior, tværs over den byggeramte festivalplads, men alligevel lidt for sent til at nå at se den hypede folk wunderkind Schultz and Forever. Vi var dog fremme i tide til at slå os ned i de medbragte stole og høre københavnske So-So Echo, der med deres tilforladelige elektro-pop leverede et okay indtryk. Måske ikke lige det, vi sætter på til næste redaktionsmøde, men behageligt selskab en mandag eftermiddag under åben himmel.
Fra sin campingstol kan man passende betragte strømmene af Roskilde-gængere, der bevæger sig forbi Pavilion-panoramaet. Noget, vi har noteret os, er at gennemsnitsalderen i hvert fald ikke ser ud til at have nået de fra Roskilde proklamerede 24 år, men her i starten af ugen, ser ud til at være under eller lige omkring de 20 år. Så vi følte os lidt aldersramte i det ustabile juli-vejr, der ikke helt kunne finde ud af om vi skulle have regn, solskin, blæst eller bare en skønsom blanding.
Næste levende billede på Pavilion Junior scenen var svenske Urban Cone. Konferencierens præsentation af bandet var næsten nok til at vi pakkede vores stole sammen og flygtede uden at høre musikken, men dovenskaben overkom os og vi blev siddende og hørte det meste af svenskernes “super funky electro-disco”, som ikke var så slemt for vores rock-ører, som vi ellers havde frygtet. Dog affødte de friske svenskeres koncert et behov for dagens første drink, så vi kunne komme lidt i gear til dagens anmeldelses-mål, norske Dråpe og danske Ajuna.
Ud i mørket
Efter flugten fra Ajuna koncerten på Pavilion, blev vi udsat for et sandt electro-mashup bombardement ved Apollo, mens vi indtog en omfangsrig kebab-mix, og kunne betragte horder af mennesker med kurs mod Pavilion Junior og Mø’s koncert. Som de flokdyr vi er, satte vi efter, men ved indgangen til Pavilion Junior blev vi alligevel ramt af flok-paranoia og vendte om. Der var simpelthen for tætpakket til at helt kunne overskue at kæmpe os igennem, og i stedet gik vi til et nyt udsigtspunkt i servicecenter Vest, hvorfra vi betragtede livet, og ungdommen, passere forbi, kun momentvis forulempet af en skive toastbrød, vi fik kastet i nakken, 3 ungersvende der både ville sælge os kokain, give os “arabian goggles” og “pearl necklaces” (vi takkede pænt nej til det hele), og en ung kvinde, der spurgte: “Hvad venter I på?”, hvortil vi blot kunne svare: “Underholdning!”. Det kunne hendes skæggede makker levere med et hønsehyl.
Åh ja, kære gamle Roskilde, selv om vi både blev kaldt gamle og alt muligt andet, så er det jo bare en fornøjelse at opleve stemningen, og den mangeartede Roskilde-fauna. Mætte af indtryk slæbte vi vores radbrækkede kroppe retur til hovedkvarteret, efter at have passeret gennem camping Vests party zone, hvor det ene enorme anlæg efter det andet, kaster dunkende beats efter os, og alle de unge mennesker, der danser som gjaldt det livet. Og det gør det jo på sin vis også, det er i hvert fald livsbekræftende at trave en tur henover Roskildes marker. I dag gør vi det så igen, stamper ud over stepperne, bevæbnet med blok og kuglepen.
Af Kodi og Judas
Foto: Thomas Bjerregaard Bonde (GFRock)
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, Roskilde, and the what have you – hver dag!