Den sorte rebel klub sparkede eftertrykkeligt gang i Orange Scene, og sidstedagen på årets Roskilde Festival.
At blive placeret på Roskildes største scene søndag eftermiddag i høj solskin og 25 grader, og skal sparke liv i et noget ramt publikum (de relativt få der havde fundet vej til Orange) ja, det kan sgu være noget af en opgave. Især når man hedder Black Rebel Motorcycle Club, spiller en god gang simpel rock ‘n’ roll, der uden tvivl gør sig bedst på en mindre scene og det faktum at bandet stort set altid optræder begravet i røg og mørke, hvilket der ikke er meget af på Orange om eftermiddagen.
Men den store scene, lyset og det begrænsede publikum, så ikke ud til at påvirke det 3 mand store band, der ikke spildte tiden, og smed The Call coveret “Let The Day Begin” godt og grundigt ud over scenekanten. At lyden var en del højere, i hvert fald hvor jeg befandt mig, end ved nogen af de andre koncerter jeg oplevede i år på Orange, gjorde absolut intet. Der var dømt fuld skrald på lyden, rock ‘n’ roll attitude to the max og og et band der bare cruisede på den rigtige fede måde ud af landevejen.
Så var vi ligesom i gang, og hvorfor ikke følge den gode start op med et af de mest energiske sange fra deres nye album Specter At The Feast, “Rival”. Et simpelt nummer, der nok ikke er det bedste på albummet, men det passede perfekt til Roskilde Festival, søndag kl. 17.07. Hvis publikum ikke var kommet i rock-gear efter åbningsnummeret, så virkede det som om, at de var ved at “overgive” sig til BRMC’s sorte rocknæve.
Herefter gik det slag i slag med hits fra bandets relativt store bagkatalog, “Beat The Devils Tattoo”, det mere americana inspirerede “Ain’t No Easy Way”, rock-baskeren “Six Barrel Shotgun”, semi-psykedeliske “Fire Walker”, og selvfølgelig “Whatever Happened to My Rock ‘n’ Roll (Punk Song)” viste bandets evne til at variere deres ellers meget simple udtryk. Ikke at det specifik var de nævnte sange, der var koncertens bedste, eller dem der for den sags skyld hev koncerten op fra den knastørre Roskilde mark. Næ, i min optik var der ikke et dårligt nummer i det 18 nummer lange sæt, som blev leveret af et super sammentømret band med et meget højt bundniveau. Det var en sublim rock-fest.
Jeg stod dog tilbage og var en anelse ærgelig over at der ikke var blevet plads til “Killing The Light”, men man får sjældent alt man ønsker sig. Denne eftermiddag på Dyreskuepladsen fik publikum et velspillende band, fantastiske rock sange og en Peter Hayes, der sidst i koncerten smed sig på knæ, og bare sad og kiggede forundrende på publikum. Om det er noget der sker ved hver koncert tvivler jeg stærkt på, ikke just det der skete i Den Grå Hal sidst bandet var forbi Danmark. Og som om det ikke skulle være nok, så blev “knæfaldet” krydret med et “You’re a fucking beautiful crowd” (noget i den dur, her slap notesblokken op).
Så min konklusion må være, at er man til good-old-rock ‘n’ roll, så var det her en af de koncerter man IKKE måtte gå glip af på årets Roskilde Festival. Punktum.
Sætliste:
Let the day begin
Rival
Beat the devils tattoo
Hate The Taste
Love Burns
Ain’t no easy way
Berlin
Consicence killer
Six barrel shotgun
Shuffle your feet
Lullaby
In like the rose
White palms
I don’t wanna be a soldier
Fire walker
Sell it
Whatever happened to my rock ‘n’ roll (punk song)
Spread your love
Anmeldt af: Bonde
Foto: Thomas Bjerregaard Bonde
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, Roskilde, and the what have you – hver dag!
