The Lumineers havde fået æren af at åbne Odeon og den tillid blev vekslet til en vaske ægte folk-rock fest.
Bandet fra Denver, Colorado indtog torsdag kl. 19 sharp, som første band på dette års Roskilde Festival, Odeon scenen. Jeg havde set frem til at opleve The Lumineers, ikke fordi jeg er den store fan, men mere for at se om der var mere energi i bandet end der er på plade, og det var der! Jeg var åbenbart ikke den eneste der havde fået den gode idé at trave hen til Odeon, da en meget stor menneskemængde, faktisk en del flere end teltet og selve pladsen måske var gearet til, havde fundet vej til åbningen og The Lumineers. Derfor blev koncerten, fra min side, hørt udenfor teltet, hvilket jo oftest ikke er optimalt.
Men ikke desto mindre, så fik jeg en oplevelse jeg sent vil glemme. For på trods af at bandet kun har formået, at kreere et enkelt album (The Lumineers – læs anmeldelse her), siden bandet blev dannet i 2005, samt har turneret med samme materiale i relativt lang tid, så smittede dette ikke af på koncerten.
Bandet lagde ud med “Submarines”, der satte gang i festen. Jeg tror nu nok at bandet kunne have spillet hvad som helst, da publikum var opsat på folk fest. Og hvis “Submarines” ikke fangede alle, så fik næste nummer på listen, “I Ain’t Nobody’s Problem”, i den grad resten af det store publikum med sig, ja hårene rejste sig sgu på mine arme. Men bandet hvilede ikke på laurbærrene, skal der være fest, så lad der være fest. De fortsatte med “Flowers In Your Hair” og ikke mindst bandets nok største hit “Ho Hey”, hvor teltet nærmest eksploderede i fællessang. Herefter blev tempoet sat en anelse ned, først med “Classy girl”, efterfulgt af Bob Dylan coveret “Subterranean Homesick Blues” og ikke mindst en helt fantastisk udgave af “Dead Sea”, der ramte lige direkte i hjertekulen, puha.
Herefter blev tempoet skruet ned, og der gik desværre lidt tomgang i sagerne, dog uden at koncerten på nogen måde blev kedelig eller ligegyldig. Der blev plads til et nyt nummer, som jeg desværre ikke fangede titlen på, og ikke mindst et par numre, der eftersigende blev fremført blandt publikum, og da jeg havde placeret mig udenfor teltet, ja, så fik jeg jo ikke det store ud af den fine gestus.
Men koncerten skulle da sluttes af med manér, også for os udenfor teltet. Så der kom gang i sagerne igen med “Stubborn Love”, ja selv forfærdelige “Flapper Girl” blev leveret så den rent faktisk var til at lytte til. Punktum blev sat med “Big Parade”, der rundede koncerten perfekt af, og publikum fik igen en god klap-og-stamp-med-sang og ikke mindst en god og festlig afslutning på årets første, og måske største, fest på Odeon scenen – alt i alt en folk-rock fest som fortjener 4 rigtig store stjerner.
Anmeldt af Bonde
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
