RF ’19: Roskilde på Shuffle #3

Hvad skal man vælge lørdag på Roskilde? Marina, The Cure, The Comet Is Coming, Whores., Liraz? Shuffle knappen har ikke svaret, men byder på masser af lokkemad. Vi kommer også forbi Rising navne som Arre! Arre!, Konvent og Brenn., ligesom der også snuses til Countdown scenen. Skal man drikke sig ned til Fontaines D.C.? Og hvor kender man egentlig den der sang fra Jorge Ben Jor fra? Det og mere lige her.

Vi ræser mod Roskilde (og de øvrige festivaler, selvfølgelig) og vi har slet, slet ikke fået lyttet til nok af alt den dejlige musik der gemmer sig på plakaten endnu. Ej heller alt det mærkelige, det man aldrig ville lytte til, til daglig eller overhovedet anede eksisterede. Så lad os endnu engang fyre op for Roskilde Festivals officielle Spotify spilleliste og trykke på shuffle – you know the rules. Og hvis ikke, så er de her:

1) Lander shufflen på en kunstner jeg har omtalt tidligere, så trykker jeg “next”

2) Det skal være nogenlunde indenfor vores dækningsområde

3) Det skal helst være en kunstner jeg ikke kender så godt på forhånd, ellers: “next”.

Da jeg rundede af sidst var det med tonerne af noget tysk techno bankende i baggrunden, så tænkte jeg ville starte lykkehjulet derfra igen… hvis jeg kunne huske hvad pokker det hed? Så er det godt, at jeg bare kan læse det jeg selv har skrevet!

Funeral Future med “Heute Nicht”, det var sådan det var… jah, heute nicht indeed, NEXT. Sere.. ah fuck, allerede udfordret fra starten, hvad står der? og i mens man læser det med småt på Spotify kan man lige fyre op for Google-maskinen og Roskildes hjemmeside, jeg får allerede brug for en sufflør. “Seremei Buguya (Thanks to you) fra The Garifuna Collective, og under beskrivelsen på Roskildes hjemmeside spørges der: “Did you know that UNESCO (world heritage) has proclaimed the language, dance and music of the Garifuna people of Central America a ‘masterpiece of the oral and intangible heritage of humanity”. I did not know that, men så har jeg allerede lært noget i dag!

Ganske lækkert og varmt nummer, i øvrigt, mindre gøglet end noget af afro beaten godt kan blive i mine ører og mere roligt og hypnotisk… heeelt rolig… Klokken 21.00 fredag aften på Avalon? Det må næsten crashe med et eller andet? Det kunne man jo så lynhurtigt tjekke på samme hjemmeside, hvis ikke spilleplanen, som altid lider under et design der er noget invaliderende for ens overblik. Kør skærmen ned i 50 % størrelse, så kan jeg næsten overskue hvad der spiller på samtlige scener samtidig… til gengæld kan jeg kun se tidspunkter, hvis jeg stikker snotten helt hen til skærmen. 21.00…. Johnny Marr på Arena! Hmmm… den tager vi på dagen.

“Hellig Moder” med den svenske rapper Silvana Imam, der åbner Orange Scene i år, næste, Mambe & Danochilango, yikes, så er der satme dømt dansetoner af en art, der normalt går lige i nervesystemet på mig og forudsager “massiv frowning”. Er det dancehall? Det lyder også som balkan og hiphop?! VIDERE, kom kom kom, Ahhhhh, pyha, reddet af “Chernobyl Children” fra doom-damerne Konvent, der kan opleves som en del af Rising programmet i år. Hvad kan man sige? Det er doom! Doooooooooooom, lige til Roskilde maven, heldigvis spiller de allerede søndag aften kl. 18.30, inden mavsen (forhåbentlig) er blevet… udfordret.

Så lander pilen på en af årets satsninger i programmet, en Orange satsning torsdag klokken 16.00, hvor Jorge Ben Jor får lov til, at prøve lykken. Bliver det godt vejr har han, måske, en chance, i hvert fald for at spille for nogle interesserede i pitten, resten af pladsen er nok tabt uanset hvad. Bliver det skid vejr, så kan han blive næste, ufrivilligt, medlem af “Sean Kuti Orange Klubben”. Det er ikke en kritik af Ben Jor, jeg synes faktisk at brasilianerens klassiske sambarock på et nummer som her, “Mas, Que Nada” er særdeles lækkert at lytte til. Og kender jeg ikke det nummer? Det virker meget bekendt… tænkepause… Har det været brugt i en tv-reklame? Det kunne det godt være… Ok, en søgning viser, at den findes i flere versioner og har været brugt i alt fra film, computerspil, tv serier and what not OG den første Austin Powers film. Det er der jeg har hørt den. Så har jeg lært en ting mere i dag.

Og i mens jeg sad og fik opklaret det livsvigtige mysterie, så brager der pludselig nogle energiske svenske toner ud af højtalerne. Meget svenske! Brenn. med “Du og…”, vent, det er sgu’ da norsk? Meget norsk! Brenn. med “Du og Jeg”, som i høj grad ikke lyder som Deiters Leider 80er hittet, hvilket er klart nok, da jeg straks kommer i tanke om, at det nummer hedder “Dig og Mig”… det kører for mig denne lørdag eftermiddag, hvor det her bliver nedfældet! Anyway, Brenn. er en duo og de ser meget unge ud på de billede, der pryder Roskildes hjemmeside. Energisk norsk indierock, som kan opleves på Rising tirsdag kl. 23.00. Det kunne sgu’ sagtens gå hen og blive en fest og selvom det måske ikke helt lige er mig, såååååå er det måske et navn, som man skal holde lidt øje med og som en kanal ala P6 Beat sagtens kunne kaste sig over. Hvis de kan nå det inden de lukker, naturligvis.

Arre! Arre!, hvad er det nu for noget, det lyder også lidt af rock? I hvert fald indledningen af sangen “I Feel It All”. Mand, der er da meget musik jeg ikke kender, og en del af det kommer søreme også til Roskilde. Åh, kvindevokal og godt med garage og 90er feeling? Hvad pokker er det her for noget? Nå, det er endnu et Rising navn, en Malmö kvartet, 4 kvinder og derudaf med noget der måske ikke ligefrem lyder banebrydende, men til gengæld lyder det fedt. Søndag klokken 15.30, det kunne da sagtens kickstarte min festival. Nu falder rocken da som perler på en snor, Fontaines D.C., et af de sidste navne der blev tilføjet plakaten i år, blæser afsted med “Boys in The Better Land”. Det nummer har jeg også hørt tidligere, det er god, gedigen drukrock, with an irish twist. Dem kan du lige klemme ind mellem Bob Dylan og Cardi B, når de spiller på Pavilion onsdag aften klokken 22.00. Det kommer nok til, at passe glimrende til min form på det tidspunkt.

Uhlalala, så er dømt “Heavy Petting” med Shatter Hands, det lyder jo umiddelbart tillokkende, men de spacey lydflader, lyder også som noget der falder udenfor vores dækningsområde, next. Amnesia Scanner? Was ist den das?! Huha, nej nej, finsk avantgarde EDM?! NÆSTE. JPEGMAFIA, det kan jeg bedre holde til, men, igen, det er ikke noget vi normalt dækker. Så nu har vi ramt den (åbenbart?) obligatoriske “tryk på knapppen” del af artiklen. Tryk. “LOVE IS WHAT THEY’LL GET WHEN THEY BREAK UP AND JOIN IN SPLEEN UNITED”, juuuubiiiii, Danmarks vigtigste orkester, hvis du spørger P6 Beat (udover Minds of 99, selvfølgelig). En overraskende genkomst, som Roskilde pludselig havde plads til på Arena klokken 02.00 natten mellem torsdag og fredag.

Det er sgu’ fint nok med mig, jeg har ikke noget i mod bandet og deres elektro-industrial-danserock, ligesom de sikkert har hits nok til, at sætte fut i en nattefest. Om den bliver med min deltagelse, afhænger både af hvordan min plan ser ud op til og dagen efter, samt hvilken tilstand jeg befinder mig i fysisk og mentalt. I mens jeg sidder og frygter for fremtiden, så nåede Lil Halima og hendes sang “Would U”, at komme og gå igen, den lød faktisk ganske fin, hvad var det for noget? Norsk-kenyansk popsangerinde, der spiller på Countdown søndag aften? Nå, det når jeg ikke, men sangen var da ikke tosset, men vi er allerede videre til “Baby Bird” fra Whores., ja, det går ikke kun op og ned i showbiz, det går også stærkt. Tung larm fra de amerikanske sydstater, som ikke er sludge, det kan vi godt nå lørdag eftermiddag klokken 16.15 på Pavilion. Den er endda markeret som “high energy” koncert, jaha, der plejer at være knald på sidstedagspublikummet på den tid af dagen, hehe.

Hvis Whores. fik et flueben i spilleplanen, så kunne jeg næsten ikke komme hurtigt nok væk fra Sushi x Kobe og “Metadon/Subutex”, beklager, ingen rå fisk og slet ikke noget der lyder som det serveres af en autotunet nordmand pumpet fuld af dansedrugs. Xenoblight, feee døi, har vi været forbi, vi rykker videre, Bombino, endnu en genganger (“Imajghane” er nu et super fedt nummer), Kogekunst, dem smagte vi på sidst, sig mig, er det allerede tid til, at runde af, synes shufflen driller mig i dag? Marina, sådan, så kom der noget!

Bag navnet Marina gemmer sig popsangerinden Marina Diamandis (ja, det hedder hun åbenbart), tidligere, og måske mest kendt som, Marina and The Diamonds, der hittede ganske stort med numre som “Hollywood”, “Primadonna”, “Mowgli’s Road” og “I Am Not A Robot” i start 10erne. Jeg oplevede hende faktisk på Northside, i ført brudekjole (hende, ikke mig) da hun spillede en tidlig eftermiddag i 2012, en ganske fornuftig koncert, hvis man er til iørefaldende pop, synge, det kan hun i hvert fald. Nu er hun aktuel med albummet Love + Fear “bare” som Marina, en plade jeg lyttede til fornylig efter, at have læst en 5-stjernet anmeldelse på Soundvenue. Det synes jeg, måske, er lige i overkanten, dele af det forholdsvis ambitiøse album blev lige lidt for stillestående for mig, mens der andre steder gemte sig nogle rigtig spændende popsange. Hvis jeg holder ud til klokken 23.00 lørdag aften, så kan kampen jo stå mellen hende på Avalon og The Cure på Orange… eller også kan jeg se hende og nå The Cure, når de har fået spille sig varme efter en time…

Liraz, hvor har du været hele mit liv?! I Iran?! Nå, så er det måske derfor, at jeg ikke har hørt noget om dig tidligere, går ikke ud fra, at iranske kvinder har haft de store muligheder for eksponering, eller bare at få lov til, at optræde? Ah, hun er vokset op i Tel Aviv, datter af politiske flygtninge. Nuvel, det har hun heldigvis nu, det lyder lidt som man kunne forvente fra de kanter, mellemøstlig pop, der smyger sig omkring en som en slange og stille og roligt smitter dig med rytmen. Desværre, så kolliderer det med Whores. lørdag eftermiddag, men trænger du til, at slappe af, så foregår det på Gloria kl. 16.30.

Der er godt nok rift om ens opmærksomhed, når Roskilde sætter slutspurten ind lørdag aften. Ud over nævnte Marina og The Cure, så kunne man også syre ud og vride det sidste ud af krop og sind til noget kosmisk jazz fra The Comet Is Coming på Apollo klokken 23.45. Jeg ved ikke om det skyldes den forsinkede påskebryg med godt med procenter, eller bandets udskejelser, men jeg sidder i hvert fald og taber dele af hjernen til “Summon The Fire”. Det er nærmest en rumrejse drevet frem af strømmende indie/elektrorock, der flyder uimodståeligt fremad under de truttende jazz flader. Jeg har det underligt og har brug for modgift! Elba med “Antidote”? “I’m gonna dance you out of my mind”, lyder det fra sangerinden Ellen Bathum, hvis elektro-pop nok skal blive et hit på Countdown op til midnat tirsdag aften. Jeg har en følelse af, at jeg skal til, at runde af inden de mange musikalske indtryk begynder, at flyde helt sammen og jeg får “Roskilde hjerne” inden jeg overhovedet er kommet af sted.

Og som kaldet lander shuffle-algoritmen på “Just Like Heaven”, syng mig tilbage til virkeligheden, Robert Smith: