Traditionen tro dykker vi ned i Roskilde Festivalens program, dag for dag, time for time, og går på opdagelse i det bugnende udbud der endnu engang præsenteres. Der er de store, de små, de ukendte og de helt skæve – nysgerrighed belønnes, som næsten altid. Vi er nået til torsdag.
Da vores dækningsområde er relativt bredt, ikke mindst når vi får festival-feber, så kan det være svært at begrænse sig. Sidste år tog det dog måske en smule overhånd i disse optaktsartikler, hvor vi endte med at nævne omkring 90 navne… det er halvdelen af programmet.
Så vi tweaker konceptet lidt, i de 4 store optaktsartikler vil vi (jeg) forsøge, at finde en mere neutral linje og rute igennem programmet for de enkelte dag, der naturligvis afspejler min personlige smag og GFR’s mulige dækning, men lige mere tøjlet end sidste år. Senere, i ugen op til festivalen kigger udråber vi så nogle must see’s, lottokuponer og alternative fristelser fra programmet, set med Jonas og undertegnedes øjne. Rising tager Jonas sig af i en separat artikel.
Sidst kiggede på onsdag (plus nogle mere luftige tanker om konceptet Roskilde Festival), nu er turen kommet til en af de længere udflugter, nemlig torsdag.
Torsdag d. 29/6
Og så går det for alvor løs, hvis vi ikke passer på kommer vi til at storme rundt mellem scener som Cartman i Casa Bonita. Og med dén superaktuelle popkultur-reference af vejen, så lægger vi ud med et navn på Pavilion kl. 12.00, som allerede ligner en du skal øje med i nærmeste fremtid. Julia Jacklin ringer måske ikke en klokke hos mange, endnu, men da jeg lyttede Roskilde Festivals playliste på Spotify igennem inden jeg begyndte at dykke ned i programmet, var denne singer songwriter/country et af de navne jeg skrev ned på notesblokken.
Hvis hun, mod forventning, skulle vise sig at være en tam omgang, så kan du i opskruet tempo, alt for tidligt på dagen (med en Dixie Burger i lommen) sprinte over mod Gloria. Her giver Lorenzo Woodrose en solokoncert kl. 12.30 (Baby Woodrose spiller senere på festivalen), hvor der loves bidder fra eget bagkatalog og udvalgte covernumre af nogle favoritnumre.
Så er bentøjet allerede varmet op, og vi skynder os tilbage til (eller lunter over, hvis vi stadig står i Gutter Baren ved Pavilion), Avalon, hvor der er en lidt særlig koncert kl. 13.00 med Hun Solo. Bag navnet gemmer sig de to musikere Nana Jacobi og Kirstine Stubbe Teglbjærg, samt forfatter Anya Mathilde Poulsen. De to førstnævnte give hver deres koncert, med assistance fra Mariam The Believer, JFDR og Fallulah. Er det for alternativt, så åbnes Arena kl. 14.00 af den tidligere Ukendte Numre frontmand Carl Emil Petersen.
Det bliver efter sigende hans koncertdebut i eget navn, så det kan man da kalde noget af en tillidserklæring (eller blankocheck) fra bookernes side, men de satser jo nok ikke blindt. I hvert fald rummer den første single i eget navn fra Carl Emil i hvert fald nogle af de uomtvistelige melodiske kvaliteter, som også prægede de bedste af Ulige Numres… numre. Og SÅ er det tid til, at holde dagens første, korte pause. Hvad kan man få at spise ved Arena i år?
For du kan lige så godt blive hængende og se om Future Islands kan leve op til hypen når de indtager Arena kl. 16.00. Det er et navn jeg egentlig lidt har ignoreret (helt overlagt) indtil for ganske nylig, fordi det er sådan noget “P6 Beat playliste” musik. Men må erkende, at jeg synes deres nye album er ret lyttevenligt, og selvom vi befinder os i den blødere og radioorienterede alt-rock møder drømme-pop ende af hvad jeg normalt gider lytte til. Så det tjekker jeg nok lige ud i 35-40 minutter.
Men SÅ går kursen mod Orange Scene for første gang i år, hvor vi håber på solskin og sommervarme ved 17 tiden når Annisette og den nyeste inkarnation af The Savage Rose indtager hovedscenen. Det kan måske virke som en lidt stor scene, ikke på grund af gruppens helt inddiskutable bagkatalog, betydning og placering i dansk rockhistorie, men er det dét, de unge vil have? Det er kraftedeme det de FÅR, nå! Og det er fedt, og hvis vejret er med os, så kunne det godt blive en lille stjernestund. Der er dog et problem. Det falder sammen med Margo Price, der på samme tid indtager Avalon. Vi har igen at gøre med et country-præget navn, men denne gang endnu mere Tennessee-traditionelt end førnævnte Julia Jacklin. “The New queen of heartache” er allerede på vej frem i USA, her er klassisk smerte, hjerte, whisky, døde førstefødte, tom pengepung og systatsstemning – og det lyder sgu ret godt, det jeg har hørt. Så… flip a coin?
Klokken 18.15 er der britisk post-punk fra Shame på Pavilion, men det er muligvis en lottokupon til senere indløsning, så vi kigger i stedet frem mod kl. 19.00, hvor vi har et af de større cross-stage clashes. Der er nemlig potentielt interessant oplevelser af finde på 3 af festivalens scener når Elza Soares indtager Avalon, Royal Blood får lov til at lægge arm med Orange og popkometen Solange får mulighed for at stråle på Arena. Pffff….
Løsningsforslag: Soares kalder vi en alternativ fristelse, Royal Blood hvis jeg er til simpel, energisk rock på dagen og Solange, hvis jeg er en bette popknejt. Uanset hvad, så begynder jeg nok at lide af alvorlig metalmangel, så kl. 20.15 sættes kursen mod Pavilion, hvor den står på en hårdtslående og in your goddamn face sammensmeltning af sort metal og skokiggeri. Oathbreaker lyder dog mere arrige og udfarende end andre bands der blander de to genrer for tiden, med en pissed off kvinde i front! Og så er de fra Belgien, som jo i følge den Lille Gumbas er et SYGT land.
Med endnu en højaktuel popkulturel reference af vejen, er det blevet tid til en aften Dixie, hvor man passende kan filosofere over om den ikke var bedre før i tiden, mens man beslutter om man skal blive stående og slå mave til Hamiltion Leithauser på Pavilion kl. 22.15, eller opleve dagens Blink-182 booking på Arena kl. 21.30, Erasure. Jeg kan egentlig godt lide “A Little Respect”, det er sgu et mægtig fint disco-pop nummer, men en koncert med denne duo i 2017?
Tror bare jeg bliver hængende ved Pavilion og hører Leithauser synge den der sang fra P6 Beat, hvor han lyder som en ung Rod Stewart, for bagefter står den nemlig på svenske Viagra Boys kl. 00.30 (der er folk på Gloria fra Weyes Blood). Så kan man lige snuppe en 25 minutters vitamin indsprøjtning og opstemt dalre over til Avalon, hvor den står på flotte mandekroppe og tung sludge kl. 01.00, når Matt Pike smider trøjen og leder High On Fire igennem et forhåbentlig svedigt sæt. Sidst jeg oplevede High On Fire var i 2013 på Atlas i Aarhus, hvor lyden var lidt “nah jah” og koncerten aldrig blev helt så fee’ som håbet. Nu er det kraftedeme tid til revanche!
Det kommer så til at gå ud over Nas på Orange Scene, der går på kl. 01.30, som jeg egentlig gerne ville tjekke ud, men måske man lige kan fange et nummer på vej over mod Arena. Her står den nemlig på legendarisk grumpy støj fra The Jesus and Mary Chain kl. 02.00. Bandet har nyt album ude, der har fået en generelt fin modtagelse, ditto for deres koncert i Store Vega fornylig. Men, jeg er alligevel på nippet til, at ville kalde det en lottokupon.
Og med tvivlen blafrende i vinden, OK, der gemmer sig også en alternativ fristelse på Gloria, så runder vi hermed torsdagen af. Sikkert med fyldte hoveder (og maver) og trætte fødder – der bare har at være klar til fredag! For da starter hele møllen forfra…
Af Ken Damgaard Thomsen
