Traditionen tro dykker vi ned i Roskilde Festivalens program, dag for dag, time for time, og går på opdagelse i det bugnende udbud der endnu engang præsenteres. Der er de store, de små, de ukendte og de helt skæve – nysgerrighed belønnes, som næsten altid. Vi er nået til fredag.
Da vores dækningsområde er relativt bredt, ikke mindst når vi får festival-feber, så kan det være svært at begrænse sig. Sidste år tog det dog måske en smule overhånd i disse optaktsartikler, hvor vi endte med at nævne omkring 90 navne… det er halvdelen af programmet.
Så vi tweaker konceptet lidt, i de 4 store optaktsartikler vil vi (jeg) forsøge, at finde en mere neutral linje og rute igennem programmet for de enkelte dag, der naturligvis afspejler min personlige smag og GFR’s mulige dækning, men lige mere tøjlet end sidste år. Senere, i ugen op til festivalen kigger udråber vi så nogle must see’s, lottokuponer og alternative fristelser fra programmet, set med Jonas og undertegnedes øjne. Rising tager Jonas sig af i en separat artikel.
Onsdag plus nogle strøtanker har vi kigget på HER og torsdagen HER, nu spænder vi for alvor støvlerne, for fredag er lang.
Fredag d. 30/6
Jeg håber de første to dage har fået dig varmet godt op, for fredag er den vilde dag på Roskilde i år, i mine øjne, hvor du kan løbe dig til et kredsløbskollaps inden vi overhovedet når hen til aftentimerne. Faktisk starter man lige på og hårdt med tre valgmuligheder.
12.00 åbner hypede First Hate Apollo Scenen med deres mørke synthpop, det er ikke lige min kop the, men man kan ikke benægte, at de er ved at have hul igennem. Klokken 12.15 er der musik “kendt fra Skam” på Pavilion, hvor norske Nils Bech viser hvad mulittalentet har at byde på i et avantgarde poppet univers. Nå men, Bech har åbenbart leveret musik til tv-serien Skam, den har jeg ikke set, så jeg tror vi starter kl. 12.30 (hvis vi når væk fra kaffemaskinen i Medieladen) på Gloria.
Her er der nemlig lige på og rå, energisk duo-rockin’ larm fra ’68, der bevæbnet med guitar, trommer og eksplosive rocknumre er klar til at give dig en rusketur af rang. I programmet beskrives den amerikanske duo som en blanding af Jon Spencer Blues Explosion og tidlig Nirvana, og efter at have lyttet til albummet In Humour and Sadness, så er det sgu meget godt ramt. Det kunne godt gå hen og blive en overrumplende start på fredagen!
Herefter kan man hurtigt smutte over til Arena og som Tivoli Copenhagen Phil, der går på kl 13.00, kan får dit blodtryk ned igen. Der er dog ikke meget tid til at fordøje og få tarmene filtret ud af hinanden, inden det er din hjerne der kan blive ristet på Gloria, hvor der serveres SVIN kl. 14.30. Den eksperimenterende gruppe, der har sit udspring i jazzen, men blander mange forskellige genrer til et atmosfærisk og ofte gange uforudsigeligt musikalsk univers, har jeg tidligere anmeldt to plader fra. 5 stjerner blev det til deres selvbetitlede album i 2015 og 4 til opfølgeren Missionær i november sidste år.
Ved 16-tiden er der igen en del tilbud rundt omkring på scenerne man kunne tjekke ud, men også noget der kunne falde i kategorierne lottokuponer og alternative fristelser, så vi begrænser valget til om man skal have flere slag til kroppen, eller lige dase lidt. Førstnævnte kan opleves på Pavilion kl. 16.15, hvor der er genre-miks af hårdere sager fra Of Mice & Men. John Steinbeck metal? Måske ikke, men gruppen har over 6 albums budt på alt fra metalcore, over alternativ rock til hardrock, med stor og tung lyd. 15 minutter tidligere bydes der på noget lidt andet under den orange teltdug, når afrobeat legenden Fela Kuti’s søn Seun indtager scenen som Seun Kuti & Egypt 80 ft. Yasiin Bey. Egypt 80 er farmands gamle backing band, så der går en lige tråd fra Fela (over storebror Femi, der tidligere har gæstet Roskilde en del gange) til Seun.
Men men men, kl. 17.00 er det altså med at indfinde sig på Avalon, hvor et af tidens stærkeste kort indenfor nyere rock fra singer songwriter kanten står klar. Nemlig semi-hypede Angel Olsen, som virker temmelig ustoppelig på hendes færd frem og op? Nå, der er ikke grund til at tygge for meget ord-drøv på den her, det er en af mine must see koncerter, så lad os bare konkludere, at selvom det er temmelig traditionelt, så er det super godt det Olsen har gang i.
Den næste Must See, især hvis du ikke har set ham før, i form af Father John Misty lurer allerede ude i den orange horisont kl. 19.00, så det er nok sandsynligt, at jeg bare parkerer anmelderbussen foran Orange og får et par liter hvidvin indenbords. Men der gemmer sig også en alternativ fristelse på Pavilion kl. 18.15, hvor danske AFENGINN leverer skandinavisk folk blandet med balkan rytmer. Eller måske en vaskeægte lottokupon kl. 18.30 på Gloria, hvor amerikanske Alex Cameron leverer noget der lyder som en David Lynch’sk nedsmeltning.
Klokken 19 er det så tid for Father John Misty til at gøre krav på den Orange krone, efter hans fuldstændig forrygende koncert på Avalon for to år siden. Meget kan ske på to år, Misty har turneret heftigt, og virkede allerede knap så spændstig, spontan og “ægte”, da jeg oplevede ham sidste år i Falconer Salen – men de der IKKE havde set ham tidligere, var åbenbart blæst bagover? Nu har han et nyt, meget langt og lidt ujævnt album ude, men det giver ham da, om ikke andet, noget nyt materiale til sættet. Jeg var egentlig færdig med Father John Misty efter Falconer koncerten sidste år, eller havde i hvert fald brug for en pause – hvilket jeg også syntes Josh Tilman, der er inde i faderen, havde. Sådan skulle det ikke være, der skal smedes mens jernet er varmt og Misty-karakteren og mytologien omkring den, og det “han” ønsker at sige, er kun vokset. Jeg ved bare ikke om jeg synes, at det er det “han” skal og kan. Orange Scene bliver vel på den måde lakmustesten, og, af mange grunde, en Must See koncert.
Men der er faktisk en slags clash i programmet, eller i hvert fald noget der måske er værd at løbe efter når Misty er færdig, eller snige sig over til hvis han bliver udstillet på Orange. Nemlig fortryllende, islandsk indie på Pavilion kl. 20.15 fra Mammút, som blandt andet drager inspiration fra Björks gamle band, Sugarcubes. Og nu vi er i området, og hverkan skal nå at danse salsa på Avalon eller moderne på Arena, så KUNNE man da lige snupper en Fernet i Gutter Baren og brokke sig over Dixie Burgerens dalende kvalitet, inden turen går tilbage til Orange Scene.
Her er der nemlig linet op til årets største rockfest, i hvert fald på Orange Scene, og hvis du er til rock af den synge-med-venlige og ganske harmløse slags. 22.00 er det nemlig Foo Fighters der vender tilbage til Dyrskuepladsen efter 12 år. Det var forresten ikke ment som en sviner, jeg kan også selv lide udvalgte numre med Dave og co., især fra Colour and Shape perioden (den plade er forresten 20 år gammel nu), men det er jo ikke fordi det er rock af den beskidte og farlige slags! Det behøver det jo heller ikke være, og rigtig mange glæder sig til denne koncert, så vidt jeg har kunnet fornemme. Blandt andet endte Foo Fighters som nummer et da lytterne på P6 Beat skulle udpege den sommerkoncert de så mest frem til. Hvis det siger andet end hvem der er kernelytter på den kanal… det vælger vi at tro, at det gør! Spil “Everlong”!
Inden Foo Fighters når så langt i sættet, kunne jeg dog, i et svagt øjeblik, muligvis fristes til at liste over til Avalon, hvor Jagwar Ma sørger for dansevenlig og smittende vibrationer og toner fra kl. 23.00. Bandet blander madchester, brit pop, 60’er psych-pop/rock og meget andet til en særdeles indbydende sommercocktail. Er det for sprælsk til dig, og er du egentlig mere til det poppede, så er der det New Zealandske stjernefrø Lorde på Arena kl. 23.30. Eller hvad med afro-psych-funk fra Sydafrikanske Bluc på Gloria kl. 00.15, selvom det vel er en alternativ fristelse?
Anyway, målet efter midnat blive måske en ulvetime Dixie ved Pavilion, når de genrebrydende og banebrydende australier The Avalanches spiller op til blandet bal kl. 00.00? Hvem har de med som gæster (Mr. Misty?), hvad kommer til at ske og bliver det en af de der “man skulle have været der koncerter”, som jævnligt gemmer sig ude på en af de mindre scener?
Det kan du så stå og fundere lidt over, inden kursen sættes mod Avalon, hvor der er dømt post-metalliske sværmerier fra svenske Cult of Luna kl. 01.30. Det var da lige et tidspunkt der opfordrer til ædrulighed og nul sjov tobak, mens man står og kokser ud til de lange, hypnotiske flader og brusende peaks. Hvis det er for voldsomt for din mentale tilsatand, så er der nogle senere tilbud at have in mente, når den natlige rastløshed sætter i.
Ligeledes svenske Icona Pop, som er eksploderet på den internationale pophimmel siden de sidste gæstede Roskilde Festival, hvor de spillede på Pavilion Jr (i 2012). Duoen indtager Arena kl. 02.00. Alternativt kan du vente et kvarter længere i mærket, indtil en anden duo, Moon Duo, bringer mere psykedeliske toner til sommernatten på Pavilion kl. 02.15.
Og så er der altså heller ikke mere at komme efter, men så har du også hørt musik fra 12 middag til 3 om natten, og fået kombineret vandre- og skyttegravsfødder, så hjem i seng med dig (husk natmaden!).
Vi masserer de ømme ører og gør os klar til festivalens sidste dag, endnu en lang en af slagsen, nemlig lørdag.
Af Ken Damgaard Thomsen
