Roskilde Festivalen er nær, så det er igen blevet tid for os at trawle programmet igennem for navne, som sådan nogenlunde falder ind under vores dækningsområde. Vi går kronologisk frem, Rising Scenen har vi allerede kigget på HER, onsdagen HER, torsdag HER, fredag HER og helt overordnede betragtninger om programmet finder du HER. Vi er nået frem til festivalens sidste dag, i år falder den endda på en lørdag, så selv hvis du skal på arbejde om mandagen, har du stadig mulighed for at skeje lidt ud!
Og når det nu er sidste dag, så er der da ingen grund til ikke at starte dagen tidligt, vel? Medmindre du havde en alt for stor fredagsfest, og har brug for lige at gnide søvnen ud af øjnene og få en burger. Nuvel, hvis du er relativt morgenfrisk, så kan du starte dagen på Avalon kl. 12, hvor norske Spidergawd får lov at sparke dagen i gang. De leverer blues-baseret hardrock og har to, i hvert fald i Norge roste, albums på samvittigheden. Kvartetten er bevæbnet med guitar, bas, trommer – og alt. saxofon. Så der er trut i rocken fra start…
Bliver saxofonen for meget af det gode, så kan du forsøge dig med “ambient krautrock” fra tyske Warm Graves, som spiller kl. 13 på Pavilion. De udgav debutalbum sidste år, et konceptalbum som åbenbart er tæt forbundet med dystopisk sci-fi litteratur. Så vil du gerne mindes om at fremtiden er mørk, så kig forbi Pavilion.
Skal du blæses igennem af en omgang hardcore-punk, så må du vente helt til kl. 14, hvor amerikanske All Pigs Must Die som blandt andet består af folk med erfaring fra navne som Converge og Bloodhorse, indtager Avalon. Om de er bacon-entusiaster eller uvenner med politiet, melder Roskildes beskrivelse ikke noget om, men det skulle være en hurtig og brutal omgang hardcore-metallisk gryderet til dit ansigt. BANG!
Samme tid kan du også få en dosis svævende, dansk pop når Michael Møller og brødrene Nordsø’s projekt The Mountains spiller på Arena. Eller du kan vente til kl. 14.30 hvor kvartetten We Like We spiller på Gloria. De fire kvindelige klassisk trænede musikere udgav i januar debuten A New Age of Sensibility, som brød med genrekonventioner – de kalder sig selv en eksperimenterende performance og lydkvartet. Jeg anmeldte albummet og var lidt tvivlrådig. Der var både fascinerende og højtflyvende øjeblikke, men også perioder hvor det blev lidt vel specielt. Læs anmeldelsen HER. Live kan det være et bud på en af årets eksperimentelle oplevelser.
Knap så eksperimentelle er irske Girl Band, som består af fire ungersvende, der spiller støjende post-punk. Der loves massive støjangreb, og det er kl. 15 på Pavilion. Hvis du hellere vil have soul-funk power og vibrere lidt med rumpetten, så kan du tjekke det tysk-ghanesiske 13 mands orkester The Polyversal Sounds ud kl. 16 på Avalon, eller du kan tage dine dansemoves med over til WhoMadeWho som spiller samme tid på Arena. Pop og rock møder disco i et medrivende lydbillede, og bandet er altid gode for en fest.
Kl. 16.30 kan man også høre hvordan det forløber når krautrock-trommerslageren Jaki Liebezeit og Burnt Friedman, som normalt gør sig i elektronisk musik, slår pjalterne sammen. Men det er nok mere sandsynligt at jeg slår vejen forbi walisiske Joanna Gruesome kl. 17 på Pavilion. Kvintetten spiller melodiøs pop med garagepunket kant og energi, og det er ofte en ganske god live-kombination.
Og kl. 18 sker det så – et af de lidt sværere valg på festivalen. For skal man slå vejen forbi Avalon, hvor de rutinerede sydstats-stoner rock/metallere i Corrosion of Conformity spiller? Eller tjekke det svenske rock-ikon Thåström ud på Arena? Pepper Keenan, som blandt andet har været legekammerat med Phil Anselmo i Down i mellemtiden, er vendt tilbage til førstnævnte, og det kan betyde at der kommer fokus på bandets materiale fra 90’erne, hvor jeg selv lyttede Deliverance-albummet igennem en hel del gange. Thåström er til gengæld en af de der kunstnere, som står højt på listen over de personlige “bør tjekkes ud” navne, så det må vist blive på dagsform.
Hvis du vil opleve andet af den musikalske verden end Sverige og de amerikanske sydstater, så er der malisisk ørkenblues på programmet på Gloria kl. 18.30 med Songhoy Blues. Amerikansk blues byder aftenen også på i form af Benjamin Booker, fra New Orleans. Han spiller kl. 19 på Pavilion og han har blandt andet varmet op for Jack White. Netop White, men også ikoniske Robert Johnson, nævnes som sammenligninger, og det lyder da egentlig temmelig lovende. Han vender i øvrigt tilbage til Danmark senere på året, hvor han blandt andet besøger Atlas i Aarhus.
Mens Nicki Minaj vrikker med numsen på Orange, kan du søge tilflugt ved Avalon, hvor tyske Niels Frahm spiller sin piano-musik kl. 20. Eller tjekke Chelsea Wolfe ud på Gloria kl. 20.30, eller de svenske folk-pop søstre i First Aid Kit på Arena samme tid. Jeg går nok efter amerikanske Wolfe og hendes gotiske og mørke folk, der også kan rocke igennem.
På Pavilion kl. 21 kan du blive ramt af amerikanske Tombs black metal storm. Amerikanerne udgav et af 2014’s mest roste black albums (i hvert fald i USA), så der skulle være noget at se frem til. Eventuelt som opvarmning til de hypede black/shoegazere i Deafheaven, som overtager samme scene kl. 22.30 (hvor du også kan vælge noget rock-jazz eksperimenter med Selvhenter på Gloria). Jeg oplevede bandet sidste år på Voxhall i Aarhus, hvor de leverede lidt af en koncentreret energibombe af en koncert – jeg blev i hvert fald blæst grundigt igennem. Det kan man læse om HER.
Jeg ville måske også stå foran Pavilion og opleve Deafheaven igen, hvis det ikke var fordi festivalens hovednavn for i år, Paul McCartney, indtager Orange scene kl. 22.00. Og han er næppe færdig med at spille hits fra en lang karriere efter en halv time. Selv om sir Paul har rundet de 70 og efter forlydender fra folk der har oplevet ham for 11 år siden, da han sidste besøgte Danmark, ikke har så meget stemme tilbage, så har han til gengæld hit på hit at trække på. Og ja, han spiller Beatles-sange, og selvfølgelig også nogle af de hits han efter Beatles-tiden har skrevet og spillet med sit band, The Wings. Det er kort og godt et stykke rock- og pophistorie, der står på Orange scene lørdag aften, og det kan næsten kun blive en fællessangs-fest. Og hvem ved om han hiver en prominent gæst eller to med på scenen?
Det bliver nok ikke Damon Albarn, så skal han i hvert fald skynde sig, for hvis han er med i Africa Express, som han var med til at starte i 2006, så går han på sammen med resten af ekspressen kl. 23.00 på Arena. Det lyder som om koncerten kunne forsætte natten lang, og der loves special guests and what not. Det KUNNE jo være Sir Paul når han er færdig på Orange, hvis der er luft til mere?
Hvis Sir Paul er færdig efter to timer, så har du et par valgmuligheder – du kan fortsætte black-temaet med den USA-bosatte dansker Amalie Bruun, alias Myrkur, som fik en del hype omkring sin selvbetitlede debut. Kl. 00.00 på Pavilion stiller hun an med fuldt band og korsangere, så måske bliver det årets bud på en midnatsmesse? Er du mere til ligefrem garage-rock, så er den også repræsenteret på samme tidspunkt ved engelske Drenge, en duo bestående af guitarist og trommeslager. Deres seneste album anmeldte Ken ikke udelt begejstret for nylig – anmeldelse kan findes HER.
Er du ved at være lidt træt og mat i koderne? Så trænger du måske til et lille trip ud i rummet med Øresund Space Collective på Gloria kl. 01.00. De jammer sig ud i galaksen og længere væk, og det skulle være lidt af en live-oplevelse. Det kan også være du bare skal daske op foran Orange scene, og se hvad Albertslund-lømlerne i Suspekt har gået og forberedt til deres lukning af Orange scene kl. 01.30. Der er givetvis garanti for seksuelle referencer i spandevis, tunge beats og mørk og grum humor, som nok skal få en del af publikum til at smide tøj og hæmninger. Og er du ikke en af dem, der bliver revet med, så er det sikkert et studie i sig selv at kigge på.
En mere musikalsk voldsom afslutning kan du få på festivalen kl. 01.30 på Pavilion, hvor Young And In The Way hamrer deres black/crust combo ud over et sagesløst publikum. Vil du hellere rocke lidt mere fredsommeligt, så er det på Avalon kl. 02.00, hvor irske Kodaline tager de svulstige pop-rock anthems med.
Drik din sidste øl og spis den sidste omgang fish & chips – når solen står op søndag, er festivalen ovre, og så er vi allesammen forhåbentlig en masse musikalske oplevelser rigere. Vi ses på Roskilde!
Af Jonas Strandholdt Bach
Foto: Christian Hjorth/Roskilde Festival
