De dansksprogede psych-rockere i De Underjordiske havde et godt tag på publikum ved Rising-scenen mandag aften og kvitterede med en velspillet koncert, der viste at den dansksprogede syrerock lever i bedste velgående.
De Underjordiske har efterhånden rumsteret i undergrunden et par år – jeg oplevede selv bandets første live-optræden til Aarhus Psych Fest i 2013, og allerede dengang var der noget opmærksomhed omkring dem, blandt andet fordi bandet tæller medlemmer fra bands som The Wands og nu tilsyneladende opløste The Woken Trees.
Opmærksomheden har langsomt spredt sig om bandets dansksprogede psych-rock, hvor en drivende rytmisk bund, kombineres med tætte guitarlag og Peter Kures nasale vokal og tekster om skove, bjerge, elvere og trolden i én selv. Både navne som Steppeulvene og Spids Nøgenhat nævnes jævnligt i forbindelse med De Underjordiske, og det er ikke helt skævt, selv om De Underjordiske ikke helt har Steppeulvenes rablende energi. De har til gengæld noget andet.
Et skud psych-rock var åbenbart lige hvad publikum havde brug for, for der havde samlet sig en hel del mennesker foran Rising scenen da De Underjordiske trådte an kl. 21.30. De åbnede med ‘Hvis Du Forstod’, et af bandets mere umiddelbart tilgængelige numre, men stadig med De Underjordiskes signaturer i form af Thomas Brandts svedigt drivende trommespil som nærmest går i symbiose med bassen og de på dagen tre guitarer, der væver sig ind og ud af hinanden.
Det malende tempo, som er gennemgående i bandets numre, er både De Underjordiskes styrke og svaghed, for selv om det er stemningsskabende af helvede til at de bare tromler derudaf i en malende kværnen der halvvejs kan hypnotisere én, så savnede jeg også ind i mellem lidt dynamik og afbræk, der kan gøre det endnu mere effektfuldt, når det folder sig ud.
Det rytmiske drive var dog hele vejen igennem en fornøjelse, og bandet spillede kort sagt glimrende. Der var ikke nogen instrumental slinger i valsen og De Underjordiske er bare i bund og grund dygtige musikere. Her på andendagen virkede det også til at Rising-lydfolkene havde fået styr på lydstyrken, og lyden nåede fint ud, også til det publikum, der stod og dansede med bag lydtårnet til numre som ‘Under Skyggernes Kniv’ og ‘Sultne Ulve’, hvor Peter Kure i front også fik sendt et enkelt halvkvalt ulvehyl afsted.
Midtvejs var det dog som bandets kværnende tempo og lidt indadvendte facon tilsyneladende også blev lidt for ensformig og stenet for en del af publikum, og der begyndte at sprede sig lidt rastløshed omkring hvor vi stod, men heldigvis fik De Underjordiske fanget publikum ind igen med en god afslutning, hvor bandet lukkede sættet med den fabulerende ‘Trold’, om “skovtrolden indeni”. Her har De Underjordiske et langtidsholdbart syrerocknummer, hvor tekst og musik spiller glimrende sammen.
Der er noget insisterende og kraftfuldt over De Underjordiskes bastante rytmiske understrøm, der fik overkroppene til at vugge, øjnene til at lukke sig i og armene til at stige i vejret blandt publikum på pladsen. De 45 minutters sæt virkede som en stærk lille syrerocksboble, hvor De Underjordiske fik sat en streg under at det stadig brygger i den danske psych-undergrund. Derfor bliver det også spændende at høre hvad bandet kan drive det til på debutalbummet ‘Ind I Flammerne’, som udkommer til september.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
Foto: Jonas Strandholdt Bach/GFR
